Havenyt uge 38, 2004

Sommeren er slut – efteråret fik brat overtaget med en gang efterårskuling og regn. Hvis man ikke har været forudsende og i en fart fået plukket de æbler ned, som var plukkemodne, så ligger mange af dem nu stødte på jorden og vil hurtigt begynde at rådne.

Sommerblomsterne blomstrer stadig, men de frodige blomster er nu høststauder som solhat, drejeblomst og sankthansurt. Tomater og agurker modner stadig, men langsommere, mens kål, porrer og alle rodfrugterne strutter af velvære i det kølige vejr og regnen.

Det er plantevejr

Dagene er blevet køligere og med regn og byger, Nætterne er længere og kølige, og der falder store mængder af dug. Faktisk bliver man hurtigt helt våd, hvis man forsøger at gå i gang med havearbejdet fra morgenstunden. Alt i alt er det rigtig godt plantevejr, så det er bare med at komme i gang med at lægge staudebede om eller plante nyt. Og nu kan alle planter i potter plantes, mens de barrodede ikke skal plantes førend omkring 1. november, når bladene begynder at falde.

Desværre bliver aftenerne hurtigt kortere, og dermed er det også begrænset, hvad der kan nås efter arbejdstid. Så snart er havearbejdet en weekendfornøjelse. Men der kan stadig nås lidt, hvis man tager skumringen til hjælp. Og der er faktisk meget stemningsfuldt i haven i skumringen, når pindsvinet pusler, klokkenotte-blomsten åbner nattens store, lysegule blomster, de hvide cosmos lyser op, og den søde duft fra tobaksblomsterne breder sig mildt ud over omgivelserne.

Køb naturligt dyrkede planter

I supermarkederne kan man købe billige planter, og de ser ofte spændende ud med masser af fine blomster. Men de er dyrket for at kunne lokke os til at købe dem for deres blomsterpragt og grønne frodighed.

Det er bedre at købe i planteskoler og plantecentre, hvor man kan se, at her er planten i sin naturlige tilstand efter årstiden. For mange stauder, træer og buske er det her i efteråret ensbetydende med, at bladene begynder at se lidt efterårsagtige ud, planterne er ved at gøre sig klar til vinteren. Hvis man har brug for at se de forårs- og sommerblomstrende planter i blomst, så må man i stedet for ty til billeder. Når man skal planlægge nyanlæg og finde nye planter hertil, er det en god ide med et par bøger med stauder, træer og buske, så man kan se blomsterfarve, blomstringstidspunkt, højde, vækst, sortsbeskrivelser osv. Heri kan man også finde nye arter og sorter, som måske slet ikke er på planteskolen, men som man kan få bestilt hjem.

Ny bog om georginer

Georginer er farvestrålende og fantastiske blomster, som tiltrækker sig al opmærksomhed med sin blomsterpragt her i eftersommeren og lige til frosten kommer. Enten elsker man georginer, eller også synes man, de er for spraglede og storblomstrede. De fleste må dog overgive sig til frodigheden, farverne og de storblomstrede vidundere.

Hvis man ikke kan få nok af georginer ved at fylde havens med dem – eller man er nybegynder ud i georginer, så kan man kaste sig over en helt ny bog om georginer. Der har vist aldrig før været udgivet en bog om georginer. Heldigvis har man valgt at bruge det gode gamle danske ord georginer i stedet for dahlia, som er den botanisk korrekte betegnelse. Bogens titel er slet og ret »Georginer« og ideen til bogen er oprindelig Jens Bulls – han er fotografen til alle de meget smukke blomsterbilleder. Bogens tekst er skrevet af Anne Skytt Andersen, professeor ved Landbohøjskolen. Forordet er af Camilla Plum, som også priser georginerne i sin artikel »Farvestrålende georginer« her på Havenyt.dk.

Broccoli sætter små sideskud

Når man har høstet broccolihovedet på broccoliplanten, er det en god ide at lade planten blive stående på bedet. De fleste sorter vil nemlig efter nogle uger begynde at sætte sideskud, og 5–6 uger senere kan man begynde at høste små broccolibuketter.

De fleste F1 sorter er fremavlet til brug for de professionelle, som helst skal have et stort hoved, og alle hoveder skal være høstklare på en gang. I haven er vi bedre tjent med, at hovederne ikke er høstklare alle på en gang, og det er oftere tilfældet, hvis man vælger frøstabile sorter. Det giver desuden broccoli over en længere periode, hvis midterhovedet er lidt mindre, men man til gengæld kan høste lækre små sideskud over en lang periode.

Efteråret er også til spidskål

Små lækre spidskål er normalt lækker sommermad. Ofte glemmer man at så et nyt hold til efterårsbrug. For at være sikker på at have lækre spidskål hele efteråret, kan man dyrke den fantastiske sort ‘Fliederkraut’, der skal sås og plantes samtidig med de andre hovedkål i foråret. Den giver et meget stort, men samtidig meget lækkert spidskål. Det kan bliver virkelig stort – flere kilo – og nok til stuvet spidskål til 4–5 mand. Normalt sprækker den ikke, hvilket ellers ofte er tifældet med spidskål, sommerhvidkål og tidlige savoykål. Sorten er økologisk og forhandles af de fleste økologiske frøfirmaer.

Løgene skal måske eftertørres

Det er meget vigtigt, at spiseløgene er godt tørre, inden de gemmes væk til vinterforbrug. De fleste år kan de nå at tørre udenfor et overdækket sted i en solrig og varm august måned. I år er løgene blevet høstet lidt senere end normalt, og samtidig har august været lidt våd.

Det er derfor en god ide at sortere løgene og checke, at de er ordentlig tørre. Det kniber især for de såede løg, som er høstet ret sent i år. Løgtoppen skal visne ned af sig selv, så den bliver helt tør og det øverste kan hives af. Man må aldrig klippe toppen af lige over løget, da det giver risiko for rådangreb. Er løgene ikke helt tørre, må de eftertørres ved kunstig varme, da vi på den her tid af året ikke kan forvente at få dem tørret godt nok udenfor. Sæt dem f.eks. ovenpå fyret i et fyrrum – her vil de kunne bliver godt tørre på nogle få døgn.

Porrer går i stok

Porre er en to-årig afgrøde, som først skal blomstre andet år, hvor den bruger al sin energi til at danne blomst og sætte frø. <<<<Men der er næsten altid nogle enkelte porrer i en række, som går i stok, dvs. begynder at sætte blomst allerede første år. Når det sker allerede her i eftersommeren, bliver porren stort set uspiselig. Så det er virkelig ærgerligt, hvis man har ret mange porrer, som er gået i stok allerede midt i september.

Årsagen til stokløbning skal søges i, at planterne har været udsat for meget varierende tempetaturer i løbet af døgnet i småplantestadiet, specielt i forbindelse med udplantning. Derfor er det kritisk at plante tidligt ud i forbindelse med kolde nætter. Store temperaturudsving kan også ske ved meget varme dage og kølige nætter i et drivhus.

Grønsager skal have lys og luft

Skyggefulde steder i haven med skyggestauder som bregner og hasselurt er flotte, men hvis man vil dyrke grønsager, frugt og bær, er det nødvendigt med lys og luft. Er udbyttet ikke ret stort, så overvej, om det skyldes, at træer og høje buske skygger for planterne eller tager vand og næring fra grønsagerne.

Skyggevirkningen kan man bedst vurdere, mens der er blade på træerne. Og bedste tid for beskæring er 1. juli til 15. september. Er æblerne på et træ hvert år fyldt med skurv, så fjern nogle af grenene. Men fæld og beskær kun, hvor det er nødvendigt. Store træer og buske giver haven karakter og læ samt et rigt fugleliv.

Manglende lys og luft er også med til at øge risikoen for angreb af råd og rust på havens planter. Lige nu er det vigtigt at holde øje med begyndende råd på kål, æbler og vindruer.

Når vindruerne begynder at tage farve (de grønne bliver lysere) er det tiden for at fjerne nogle af bladene, så vindruerne ikke så let angribes af råd. Fjern lange ranker og de blade, som sidder inde ved klaserne – disse blade er som regel allerede ved at blive gule og fotosyntesen er minimal. De småbitte vindruer, som ofte er uden sten, er iøvrigt modne lidt før de store i samme klase, så de kan spises under beskæringen, og det giver samtidig lidt luft i klaserne.

Hvis man har mange hvepse i haven, er det en god ide at lægge insektnet over, inden de får smag for de søde druer. Solsorte kan også hurtigt gøre indhug i drueklaser på friland.