Høsten er for en stor dels vedkommende kommet i hus i det fine sommervejr, markerne står i stub, træerne har mistet den friske farve, og de første brombær er ved at være modne. Sommeren er på retur, hvor nødigt vi end vil erkende det. Det er ved at være for sent at så nye afgrøder, mens den sikre plantesæsonen er et par uger længere fremme. Men man kan også vælge at tage en chance og begynde nu, hvor der loves regnvejr og jorden er dejlig våd. Og det er det allerbedste tidspunkt at anlægge en ny græsplæne
Det gælder om at nyde de sidste sommeruger af august. Nyde de mange frodige sommerblomster med blomster i alle regnbuens farver, alle krukkerne med petunia, pelargonier og flittiglise, som er flottest lige nu. Gule glade solsikker titter op over selv høje hegn med store nikkende hoveder. Narcistobak, også kaldet blomstertobaklyser op med de store hvide blomsterklaser i skumringen, hvor den også dufter ekstra sødt. Hvis man fortsat vil have lathyrus og roser ind i efteråret, gælder det fortsat at få nippet de visne blomster af.
Og mens sommerblomsterne stadig er i fuldt flor, begynder efterårets blomster så småt at sætte deres præg på staudebedet. Gyldenrisene lyser op md de gule blomster, som dagen lang er fyldt med masser af insekter. De kan dog ikke konkurrere med anisisopens blomster, som er havens topscorer som insektplante. Høstanemonerne er sprunget ud, både de klassiske hvide og de lyserøde, floksene står fuldt udsprungne i hvide, lyserøde og lilla farver og næsten beder til at det ikke bliver regnvejr, for regn tager øjeblikkelig pynten af floks, hvis ikke meldugen allerede har gjort det. De høje høstasters og de længeblomstrene solhat er holdbare stauder, som vil stå langt hend på efteråret.
Jorden er dejlig fugtig de fleste steder, og der loves mere regn i den kommende uge, så det er fristende at begynde at købe og plante nye stauder. Man kan godt så småt begynde at finde ud af, hvilke nye stauder, der skal indkøbes, da vi inden så længe kan begynde at plante nyt, når det drejer sig om planter i potter. Deling af stauder og omplantning er dog sikretst at vente med til først i september. Men man har selvfølgelig lov til at tage chancer, hvis man bare ved, at det kan betyde vanding, hvis september bliver varm og tør
Det er derimod en god ide at forberede jorden til nye bede nu, da staudebede skal være helt fri for flerårigt ukrudt inden tilplantning. Og netop nu i den lune, fugtige jord er det let at fjerne skalderkål, mælkebøtter, senegræs osv. Check også de eksisterende bede for begyndende problemer med flerårigt ukrudt. Er ukrudtet allerede etableret inde i stauderne, kan man i september grave dem op, skille dem ad i mindre stykker og filtre ukrudtsrødderne ud, og så plante stauderne igen. Så får man samtidig omplantet stauderne, og det tager de fleste forsommerblomstrende stauder ikke skade af. Derimod er det bedst at vente med at omplante de efterårsblomstrende til først i maj næste år.
Sidst i august og først i september er det bedste tidspunkt på året til at anlægge en ny græsplæne og reparere en eksisterende. Det gælder både for såning af græsplæne og for anlægning med rullegræs. På det tidspunkt er temperaturen stadig høj og der falder dug om natten, så græsfrøene får gode betingelser for at spire, når de sås i en fugtigvarm jord. Og rullegræsset vil hurtigt gro fast, når jorden vandes nogle dage før udlægning, lige efter udlægning og efterfølgende efter behov.
Hvis vejret er meget varmt og jorden tør i den nævnte periode, kan man blive nødt til at udsætte tidspunktet 1–2 uger.
Sidst i august er det tid at klippe de stedsegrønne hække. Det er fint at gøre det nu, hvor vi har fået en god gang regn, da hækplanterne helst ikke skal være stressede af vandmangel, når de skal hele så mange snitflader på en gang. Buksbom er det for sent at klippe, da det på udsatte steder kan give svedne blade til vinter. Det er bedre at vente til maj måned.
September måned er den bedste tid for plantning af stedsegrøne hække, så det er måske en god ide at bestille hækplanterne nu, så de kan modtages om 1–2 uger til plantning. Og at forberede plantestedet.
Aspargeskartofler skal normalt tages op i sidste halvdel af juli, hvis man skal være sikker på en god kvalitet. Hvis man endnu ikke har taget dem op, haster det, hvis ikke en stor del af aspargeskartoflerne skal nå at blive dårlige inden optagningen.
I det hele taget er det ikke en god ide at vente for længet med at tage kartoflerne op, og gode gamle dage med kartoffelhøst i oktober skal man ikke bruge som vejledning. Der er tværtimod mange gode grunde til at tage kartoflerne op her i sidste halvdel af august. Kartofler til opbevaring vinteren igennem holder sig dog bedre, hvis de har nået at danne ordentligt skind inden optagning. 3 uger efter aftopning eller naturlig nedvisning er normalt nok til at en sådan god overflade dannes. I år har der mange steder ikke været angreb af kartoffelskimmel, så her må optagningen vente lidt endnu, men kartoflerne skal op i løbet af de kommende uger.
Der er følgende fordele ved at tage kartoflerne op fra sidst i august:
Lige nu er der masser af tomater i de danske haver, ikke kun i drivhusene, men også på friland, hvis de ikke er blevet angrebet af kartoffelskimmel. Det varme vejr har fået dem til at modne til overflod. De er rigtig dejlige søde og ud over at de er gode at spise lige fra planterne, giver de den dejligste tomatsovs og -suppe. Og kan man ikke nå at bruge dem alle, kan de gemmes til vinteren på glas eller fryses ned.
Lige nu er der også masser af krydderurter, ikke mindst koriander, persille, løvstikke, merian m.fl., og en af de bedste måder at gemme sommerens krydderurter på er i en pesto
Gedehamsene (hvepse) går i øjeblikket efter de søde sager og de kan opleves som lidt af et problem. Men om et par uger er det ovre, og indtil da gælder det om at bevare roen og se efter på syltetøjsmaden og i saftevandet, inden man spiser og drikker. Små børn skal ikke have søde sager med ud på egen hånd lige i øjeblikket. Hæng evt. en flaske sød saft op i et træ langt væk fra spisepladsen, så den kan tiltrække hvepsene, som oftest drukner i den søde drik.
Men hvis man overhovedet kan forliges med gedehamsene, så lad dem leve i fred. Det er nytttige insekter, som man ser flyve mellem kålplanter og blade på jagt efter dyrisk føde til deres larver i form af kålsommerfuglens æg og larver. Det er kun her sidst på sommeren, at de begynder at gå efter søde sager.
Hvis man har blommer, så er det her, at hvepsene er lige nu, så pas på når der plukkes, de sidder nogle gange helt inde i blommerne som de har suget helt hule.
Læs mere om gedehamse og deres adfærd i denne artikel på netstedet Danmarks Insekter.
Blomsterjøde har en meget smuk blå blomst, og den har en lang blomstringstid fra juni til september. Foto: Karna Maj
Gyldenris er en lidt gammeldags staude, men en rigtig god insektplante. Foto: Karna Maj
Kermesbær, Phytolacca acinosa, anses ofte for ukrudt, men det er bestemt en dekorativ plante både i blomst og med bær. Foto: Karna Maj
Natsværmeren forsvinde helt ind i »gabet« på læbeblomsten, mens den holder sig svævende. Foto: Karna Maj
Anisisopens blomster tiltrækker store mængder af forskellige insekter: bier, sommerfugle, natsværmere, svirrefluer, fluer og snyltehvepse. Foto: Karna Maj
Masser af modne tomater. Foto: Karna Maj
Fjerner man ikke kållarverne i tide, så ender grønkålsbladene hurtigt som fritlagte bladribber. Foto: Karna Maj