Havenyt uge 29, 2004

Selvom sommeren er yderst kølig og regnfuld, så kan vi alligevel glæde os over, at vi kan hente masser af friske grønsager og bær i haven lige nu. Og sjældent har roserne været så frodige som i år og med et minimum af skadedyr. Desværre ødelægges udseendet hurtigt efter udsping af endnu en regnbyge. Men heldigvis kan man plukke en buket ind, inden knopperne åbner sig helt, eller inden regnen når at ødelægge dem. Så kan man nyde dem, når regnen siler ned derude.

Desværre er regnen og kulden også ødelæggende for kvaliteten af jordbær og hindbær, og de mere varmekrævende blomster og grønsager udvikler sig ikke optimalt i det kølige danske julivejr. Men vi har da stadig lov til at håbe på at sidste halvdel af sommeren bliver varmere – den næppe blive koldere og mere regnfuld. Indtil videre er der ikke meget andet at gøre en glæde sig over, at man i år i sommerferien kan plante og så uden problemer i en dejlig fugtig jord, som er let at bearbejde.

En kvalitet for sig

Friske usprøjtede grønsager fra egen have er i en klasse for sig. En kvalitet som man slet ikke kan købe. Måske kan man købe større og flottere eksemplarer, men på smagen og friskheden er købegrønsager hurtigt udkonkurreret.

Lige nu henter vi alle de nye lækre grønsager: Kartofler, majroer, gulerødder, ærter, salat, agurker, løg, spidskål og sommerhvidkål. I drivhuset er der nu røde tomater, chili, masser af agurker, og de første peberfrugter, og på friland er de allerførste tomater også ved at være røde.

Fra egen have kan man få specialiteter, som man sjældent kan købe, f.eks. voksbønner, rødbladet basilikum og mange forskellige slags salat lige fra rødbladet pluksalat, hjertesalat, bataviasalat til endivie. Og hvor kan man købe grønne stikkelsbær og solvarme tomater? Eller friske hindbær i en god kvalitet til en overkommelig pris.

Bær- og syltetid

Lige nu er der modne stikkelsbær, ribs, solbær, solstik og hindbær. Hvis man har få ribsbuske og mange solsorte i nabolaget, så er det en god ide at lægge net over buskene til de skal plukkes, da ribs er det bær, som fuglene først går i gang med.

Det er tid til at fylde bær i fryseren og syltetøj på hylderne til den kommende vinter. Eller lave dejlig hjemmelavet saft til børn eller børnebørn. Og ikke at forglemme den danske specialitet rødgrød, som ikke kun kan laves af de enkelte bær, men også ved at blande bærene. En god blanding er f.eks. ribs og hindbær. Rysteribs er også en stor delikatesse, og ribs drysset med lidt sukker kan nedfryses i portioner til at lave rysteribs af vinteren igennem til okse- og lammesteg.

Beskæring af solbær

Solbær kan man beskære samtidig med, at man plukker bærrene. På det tidspunkt kan man let se, hvilke af de ældste grene, der ikke længere giver mange og flotte bær og derfor bør fjernes. Det kan desuden være praktisk at nappe disse grene af helt nede ved jorden, så man kan plukke dem siddende i en stol ude på græsplænen. Det gør det så også nemmere at komme til at plukke de øvrige grene. Det er en god ide hvert år enten ved plukningen eller om vinteren at fjerne op til 1/3 af de ældste grene, så der sker en stadig foryngelse af buskene.

Ribs skal ikke beskæres nær så hårdt. Her fjerner man kun gamle grene, når de ikke længere giver et godt udbytte.

De solbærgrene, som man fjerner ved beskæringen, kan tage bladene fra og tørre dem til te.

Høst af hvidløg

Zittauer- og skalotteløg skal tages op til tørring, når toppen lægger sig ned og løghalsen føles helt blød.

Hvidløg lægger sig ikke ned, når de er høstklare, men stænglen bliver tyndere og føles ikke længere så saftspændt. Venter man for længe med at høste hvidløgene, ødelægges det yderste dæklag, og feddene er ubeskyttede og holder sig dårligere. Er det såkaldt blødnakkede hvidløg, hvor stænglerne ikke bliver hårde og stive, kan man kan flette løgfletninger.

Orientalske bladgrønsager

En lang række planter reagerer på den aftagende dagslængde efter sankthans. Hvis de sås, mens dagene er lange, går de hurtigt i blomst. Men fra midten af juli danner de udelukkende blade. Efter midten af juli kan man så orientalske bladgrønsager.

Kinakål er ikke længere så populær i køkkenet – den betragtes idag som lidt kedelig i salatskålen. Den er heller ikke er helt problemfri at dyrke, da både snegle og kålsommerfugle har mere end et godt øje til den. Dække med fiberdug kan holde sommerfuglene væk, men ikke sneglene.

Kinakålens slægtninge pakchoi og tatsoi er langt lettere at dyrke. Det er de knasende sprøde bladstænglerne, man spiser. De kan f.eks. bruges i wokmad og erstatte agurk i salater. De tåler begge lidt frost. Senere på efteråret kan tatsoi plantes i krukker, når der igen bliver ledige krukker, f.eks når krukketomaterne er spist.

Andre spændende arter er rød bladsennep, mizuna, som danner lange tynde hvid stængler, og mitsuba, som er en flerårig japansk krydderurt. Så dem f.eks. efter ærter, som efterlader meget kvælstof i jorden.

Det er nødvendigt at dyrke disse arter af kålfamilien under insektnet af flere årsager. Dels skal de vokse til i en periode med mange kållarver, som hurtigt kan æde alle bladene på de små planter. Dels skal disse grønsager som regel bruges rå i salatskålen, så det er næsten en forudsætning, at de er fri for larvegnav og -ekskrementer.

Spinatbede og bladbeder kan også sås i juli til høst i efteråret. Spinatbede, bladbede og bladsennep overvintrer som regel uden problemer og sætter nye blade i det tidlige forår.

Skær-og-kom-igen-afgrøder

Det fine ved de kinesiske bladgrønsager er, at de kan spises på alle udviklingstrin. De er meget hurtigt voksende og kan også fint bruges som skær-og kom-igen-afgrøde. De spæde blade høstes da, når de er 6–10 cm høje, til wok-mad dog 10–15 cm. Hvis de skæres ca. 2 cm over jorden, vil planterne for det meste skyde igen. Man kan på den måde høste flere gange i løbet af eftersommeren.

En speciel salatblanding til skær-og-kom-igen er mesclun, som er en blanding af blandt andet cikoriesalat, endivie, egebladet salat og lidt orientalske bladkål. Man kan lave sin egen blanding, evt. med lidt almindelig rucola og rød bladsennep i, hvis man kan lide den lidt skarpe sennepsagtige smag. Spinat kan også høstes efter skær-og kom-igen-metoden som baby-spinat.

Har man ikke fået plantet nok nye salatplanter, kan man bruge skær-og kom-igen-metoden, når man høster salathoveder. Med lidt øvelse kan man skære hovedet af så højt oppe, at hjerteskuddet ikke beskadiges, men vokser videre og sætter nye blade. Man kan selvfølgelig også plukke blade af udvendig på salathovedet og lade de inderste små blade stå tilbage. Der vil så dannes et nyt salathoved.

Smukke løgblomster i naturen

I juli og august er der en række vilde løgarter, der blomster og sætter yngleknopper på lange stive stængler. Den flotteste af dem er skov-løg, som har helt purpurrøde blomster og yngleknopper. Den vokser på næringrig jord, i krat og skov, i grøftekanter og på kystnære areler. Den er flot i en naturnær have, og hvis man finder et sted med et stort antal planter, kan man nok tillade sig at høste nogle af de små yngleknopper til at så hjemme i haven. Den er smuk i en buket og kan desuden tørres. På strandarealer vokser den ofte side om side med gul snerre, og det er en fantastisk farvesammensætning, som man i have og buketter kan efterligne ved at bruge f.eks. løvefod.