Havenyt uge 25, 2004

Det er sommer, når roserne, lupinerne og valmuerne springer ud, når jasminen dufter sødt, når hyldeblomsterne og marguritterne lyser hvidt i skumringen, og når det er lunt nok midt på dagen til at gå på bare tæer og ligge på ryggen i græsset og se op i de drivende hvide skyer.

Har man mere focus på nyttehavens fortrin, så er det for alvor sommer, når man kan hente nye kartofler og de første stilke ny persille og salathoveder, når man kan plukke de første røde jordbær og måske også de første grønne stikkelsbær, og når man kan hente de første lækre salatagurker i drivhuset.

Kartoflerne blomstrer

I de haver, som har fået tilpas med vand, eller hvor man har vandet, er der også ved at være kartofler under de middeltidlige sorter. Man skal dog ikke altid vente på, at kartoflerne er i blomst med at se efter nye kartofler, da nogle kartoffelsorter slet ikke sætter blomst. Hvis kartoflerne snart er meterhøje på grund af rigeligt med gødning, så lægger de sig snart ned og ud over naboplanterne. Det kan man nogenlunde forhindre ved i tide at sætte nogle ris op som støtte.

Når kartoffelblomsterne springer ud, kan man let se slægtsskabet til tomater, auberginer, peber, tomatillo m.fl. De lilla kartoffelblomster på sorten Folva ligner næsten aubergineblomster.

Men det hele er ikke top, der er små fine kartofler under kartoffeltoppene. Og det er stadig vigtigt, at de har vand nok til at vokse af, ellers går det ud over udbyttet, da de mindste kartofler, der er ansat, ikke bliver store. Mange steder trænger man virkelig til flere dages effektiv regnvejr, men det er der ikke rigtig udsigt til. Så måske er man nødt til at bruge den dyre løsning med vandhanevand.

Søde røde jordbær

De tidlige jordbærsorter har allerede leveret de første søde jordbær, som smager himmelsk. De deles ligeligt med næsten overdreven retfærdighed i mange familier, og alle er enige om, at så gode jordbær kan ikke købes. Og det er jo rigtigt, for de jordbær, som vi kan købe har været lang tid undervejs til butikkerne.

I haverne kan vi desuden dyrke sorter, som smager himmelsk, men som kun egner sig til at plukke og spise med det samme. Som f.eks. den gamle sort ‘Dybdahl’, der er et meget mildt jordbær med en fin smag. Sammenlignet med de moderne sorter er det lyserødt, lidt blødere og med mindre koncentreret jordbærsmag. Men netop den fine smag har de nye sorter ikke.

Jordbær, vand og fugle

Alfa og omega for at få mange og gode jordbær er, at planterne har vand nok, mens de vokser til. I år er man derfor i næsten alle haver nødt til at vande. Normalt anbefaler man at vande om aftenen, så vandet ikke så let fordamper. Jordbær skal derimod vandes, så planter og bær kan nå at blive tørre så hurtigt som muligt efter vandingen, så jordbærrene ikke angribes af råd og skimmel.

En anden forudsætning for at få jordbærrene er, at man sørger for, at solsortene ikke kan komme til at hakke i bærrene. Har man rigeligt med jordbær er det selvfølgelig nemmere bare at lade dem tage de bær, som de gider. Det er især i begyndelsen, når der endnu er få bær, at interessekonflikten er størst. Hvis man sørger for at fuglene har adgang til vand i haven, går de måske mindre efter jordbærrene, der lige nu er det mest vandholdige i en tør have.

De grønne bærnet har desværre den ulempe, at fuglene filtres ind i dem, bl.a. de små solsorteunger på jordbærspisning. Desuden kan fuglene sagtens hakke bærrene ned gennem nettet. Det kan man dog forhinddre ved at sætte vækstbuer under bærnettet. I stedet for net, kan man bruge fiberdug, men kun i tørre perioder, da bærrene lettere rådner under fiberdug i fugtigt vejr. Bionet er mere åbent og kan bruges i alt slags vejr, og her kan fuglene ikke hakke igennem, og bærrene filtres ikke ind i maskerne som i de grønne net. Efter bærhøst kan Bionet bruges over f.eks. orientalske bladgrønsager, som først sås efter midten af juli.

Hækklipning og fuglereder

Tidspunktet nærmer sig for den årlige hækklipning, som man traditionelt siger skal være afsluttet inden sankthans. Men den kan sagtens vente til omkring 1. juli. Hvis man bor et sted, hvor jorden er meget tør, kan det være en god ide at vente, til der er kommet regn, da en klipning stresser hækken.

Hækklipning er en dejlig beskæftigelse. Det giver lys og luft til havens planter, når hækkens lange, bløde grønne skud falder. Efterhånden er det de færreste, der klipper hæk med en almindelig hæksaks, da det går hurtigere med en elektrisk. Men til en almindelig parcelhushave er det en udmærket løsning både uden støj og energiforbrug, og der fås idag gode, lette hækkesakse med udveksling, så det slet ikke er hårdt at håndklippe.

En af fordelene ved at klippe med hækkesaks er, at man bedre kan beskytte havens fugleliv. Man kan nå at registrere, at der er en fugl, der opfører sig nervøst, så man når at opdage reden, inden det er for sent. Hvis man bruger el- eller motordreven hækklipper, så undersøg hækken først. Hvis man følger den gamle regel med at klippe hæk før Sankthans, er der mange fugle, der har æg eller unger i rederne endnu. Solsorte skal nok gøre opmærksom på, at de har rede, men man overser let den mere sky havesanger. Hækken kan i øvrigt godt vente med at blive klippet til omkring 1. juli.

Hvis der er en rede i hækken, er man nødt til helt at undlade at klippe hækken mindst en hel meter til hver side og på begge sider af hækken. Og man må endelig ikke klippe toppen af hækken her. Fugleungerne har behov for al den læ, ly og skygge, de kan få. Hvis man fjerner løvet, kan katte og andre med fugleunger på menuen også lettere finde reden.

En hæk skal ikke have lodrette sider, da bladene nederst så får meget lidt lys. En hæk skal være smallere foroven end forneden, så siderne får en let hældning, og alle blade får del i sollyset. En ny hæk klippes først i toppen, når den har nået den ønskede højde.

Hækaffald til jorddække

Hækaffaldet er en gave. Masser af grønt affald på et tidspunkt, hvor man desperat mangler dækkemateriale til at lægge ud mellem f.eks. kartofler, porrer eller kål. Lige nu, hvor jorden er godt fugtig, er det en god ide at få dækket jorden og holde på det vand, som er i jorden. Og den regn, som vi forhåbentlig snart skal have.

Hvis hækaffaldet er alt for langt, er det svært at lægge ned mellem grønsagerne. Det er lettest at klippe det i længder på max. 15 cm, mens det sidder på hækken. Man kan også bruge en kompostkværn, hvis man selv og nabolaget kan holde støjen ud. Eller det kan findeles ved, at man lægger det på jorden og hakker det i småstykker med en skarp spade. Den lette løsning er at lægge hækaffaldet et sted, hvor længden er underordnet, f.eks. under frugttræer, bær- og prydbuske samt i aspargesbedet, hvor stikningen ophører her til sankthans. Hækaffaldet kan selvfølgelig også komposteres, men skal blandes med andet haveaffald. Stedsegrønt hækafklip er ikke velegnet til jorddække eller kompost, men fint til at sende heksene til Bloksbjerg med.

Snart slut med at stikke asparges

Traditionen siger, at man skal holde op med at stikke asparges til sankthans. Derefter skal aspargesene forkæles, så de sætte en stor grøn top, som kan samle næring til rødderne, så der igen næste år kan komme mange asparges. Dette gælder et veletableret aspargesbed. Er det et nyere aspargesbed, eller er der begyndt at komme færre asparges eller kun tynde skud, så skal man stoppe tidligere og give aspargesplanterne »orlov« nu, så de kan få en god uge yderligere til at samle næring i rødderne til næste års høst.

Det er vigtigt at fjerne al ukrudt inden man holder op med at stikke, og hvis man ikke har gødet i foråret, så giv dem en gang kompost nu.

Da det er svært at luge mellem høje aspargestoppe, så det er en fordel at jorddække under asparges. Jorddække nummer 1 er tang, men det kan være vanskeligt at skaffe om sommeren. Ellers kan man bruge halvt omsat kompost, plænegræs og hækafklip. Desuden hø og halm, men de tilfører ikke næring, så her skal om nødvendigt gødes, inden der dækkes.

Aspargesstængler bliver lange med en tung top – især når den er våd. Stænglen sidder ikke specielt godt fast på roden. De fleste aspargesdyrkere har sikkert mere end en gang prøvet at komme til at knække en af. Det er derfor en god ide at få spændt nogle snore uden om og gerne lidt på kryds og tværs i bedet, så de ikke kan piskes ned og dermed knækker på en af sommeren mindre gode dage med regn og kuling.

Så nyt hold salat, koriander og dild

Lige nu er der masser af salat og meget mere er på vej. Vi får som regel sået og plantet meget mere end salatskålen kan aftage. Først i juli begynder salaten at gå i stok, og pludselig står vi uden salat. Medmindre vi altså sørger for at så et ny hold nu og derefter lidt hver 14. dag frem til 1. august. Ved at vælge salat med forskellig udviklingstid, er man helt sikker på, at der altid er salat i bedste størrelse.

Prøv at vurdere, hvor mange salatplanter, man kan nå at spise inden for 2–3 uger, og så lidt tyndt i rækken. Det er bedre at give god plads på et såbed til de planter, man virkelig skal bruge end lave 100 salatplanter eller mere. Hvis man har snegle, kan det dog være en god ide at så rigeligt, eller i kasser og potter som stilles et sted, hvor de ikke kan æde småplanterne.

Koriander både spirer og vokser hurtigt, hvis det passes med vand. Koriander udtyndes, efterhånden som det bruges, til 10 cm, og til sidst kan man lade den gå i blomst, når næste såning er klar til høst. Korianderfrø gemmes til næste års såning eller bruges i madlavningen. Samme fremgangsmåde gælder for dild. Begge sås mindst hver 3. uge hele sommeren, hvis man er til frisk dild og koriander.

Nyt hold grønkål og knudekål

Det er også en god ide at så et hold grønkål til sen udplantning, f.eks. efter ærter, hvis man har kål og ærter i samme sædskifte. De tidligt såede ærter blomstrer nu, og inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et 2. eller 3. års jordbærbed, der skal ryddes.

Hvis man har flere rækker med løg, som er begyndt at danne løg, kan man i mellem løgrækkerne så grønkål eller knudekål, som kan overtage stykket, når løgene høstes. Så tre frø hvert sted. Grønkål sås med 30 cm afstand, knudekål med 20 cm afstand. Senere udtyndes til en plante hvert sted.

Man kan også prøve at forkultivere knudekål i potter, de kan sagtens udplantes med en god rodklump – på trods af at der i nogle bøger står, at det ikke er muligt.

I det hele taget er det meget vigtigt ved udplantningsplanter til højsommerbrug, at de har en god rodklump. Tynd planerne, så der er god afstand eller prikl dem ud i potter, som dog er sværere at holde vandet i sommervarmen end en kasse eller et såbed.

Check drivhuset for skadedyr

Efter midten af juni er der risiko for skadedyrsangreb i drivhuset. Når det hele ser allermest frodigt ud, opdager man pludselig, at agurkeplanterne er fyldt med spindemider. Tidligt på sæsonen kan det godt betale sig at købe og at sætte rovmider ud, som kan æde spindemiderne. Men det er vigtigt at få dem sat ud, mens der er forholdsvis få spindemider. Hvis man ikke allerede har det, bør man anskaffe en lup, så man f.eks. hver uge checke, om der kommer spindemider på bagsiden af agurkebladene.

Mellus kan ikke lide lugten af tropæolum, også kaldet tallerkensmækker, nasturtium, landløber og blomsterkarse. Det er derfor en god forebyggede foranstaltning at så nogle i bunden af drivhuset. I mange haver spirer de som ukrudt ude i haven, og så kan man bare plante nogle stykker ind i drivhuset. De skal holdes i ave ved jævnlig delvis nedklipning, ellers overtager de hele drivhuset. Desuden får man som sidegevinst et flot grønt bunddække, hvor nyttedyr som edderkopper og rovbiller kan gemme sig og æde diverse andre skadedyr.