Havenyt uge 16, 2004

Meterologerne lover, at foråret kommer for alvor fra torsdag med op til 18° varme og fortsat tørt vejr. Når jorden så tilmed er lige til at gå i, så kan vi næsten ikke ønske os mere. Det er bare med at komme derud, for der er masser, vi kan gå i gang med.

Græsplænen skal slås for første gang nu, hvor den er blevet godt lang og rodvæksten er godt i gang. Der skal beskæres roser og lavendler. Køkkenhavens jord skal gøres klar, der skal lægges kartofler, sættes stikløg og de første køkkenurter kan sås direkte på friland. Der skal beskæres roser og lavendler. Og meget mere.

Nyd forårshavens løgblomster og stauder

Påskeliljerne farver haverne gule, og de blå og hvide hyacinter sender bølger af parfumeret duft med vinden. De tidligste botaniske tulipaner er ved at springe ud, og hvis man har kugleprimula i lilla nuancer og hvide, så er de lige nu meget flotte.

De farverige forårsstauder er nu også begyndt at sætte sit præg på havens blomsterbede. Den gule gemserod, den blå kærmindesøster, hvis blomster minder om forglemmigej samt lungeurt og vårkærminde, som har det tilfælles, at de begge i udspring på samme tid har både rødlige og blå blomster. Alle fire er meget taknemlige og trofaste stauder, så hvis man ikke har dem i haven, så er det nu, man skal på udkig efter er sted, hvor man kan få en bid plante efter afblomstring. Eller man kan købe planterne i planteskolen og allerede få fornøjelsen af dem her i foråret.

Både kærmindesøster og vårkærminde er gode bunddækkeplanter. Kærmindesøster selvsår flittigt, mens vårkærminde breder sig med udløbere. Kærmindesøster trives også på mere skyggede steder, mens vårkærminde foretrækker fugtig jord og endda trives under tagdryp.

Forårshaven er noget af det smukkeste og mest livsbekræftende, så husk at rette ryggen engang imellem og nyd alle blomsterne og de første mariehøns og bierne, som for alvor kommer frem, nu hvor det bliver varmt.

Lavendlerne kan beskæres i april

Lavendler kan enten beskæres her i april samtidig med roserne eller efter afblomstring. Hvis man beskærer dem her i foråret og kun beskærer i de mere urteagtige dele, får man nogle flotte buskede lavendler. Hvis de er blevet for høje, kan man beskære dem længere nede, men det er vigtigt, at man ikke skærer helt ned i de træagtige dele, hvor der ikke er skud at se, da man så risikerer, at der ikke bryder nye skud frem. Skærer man lavendler meget tilbage, vil de skyde nogle meget lange skud for at kompensere for al den vækst, som er fjernet. Det er derfor bedst at beskære mere moderat – og hvert år, så den kraftige tilbageskæring undgås.

Ny græsplæne

Hvis man har planer om at anlægge en ny græsplæne, så skal man i gang med at realisere planen inden for de næste 14 dage, hvor jorden stadig er godt fugtig og den begynder at blive varm. Det gælder både hvis den skal sås fra frø eller man vælger at købe græsset i ruller og lægge det ud. Begge dele kræver samme omhyggelig forarbejde med at forberede jorden til græsplænen. Fordelen ved rullegræs er, at man hurtigere kan tage plænen i brug. Til gengæld er det dyrere, og man skal være meget omhyggelig med at passe den med vanding i den fase, hvor græsset skal danne ny rødder og gro fast. Og så skal den lægges, når græsrullerne leveres!

Drivhuset

I drivhuset er der allerede spiret masser af planter frem i såkasserne: kål, salat og tagetes står med kimplanter og porrer og løg er på vej op. Man kan nu også så basilikum og timian samt mange forskellige sommerblomster. Hvis man vil afprøve forskellige slags basilikum er der nok at tage fat på, f.eks. dværgbasilikum, græsk basiklikum, thai basilikum, rød basilikum, citronbasilium – for bare at nævne nogle af muligheder. Hvis man vil prøve en ny slags timian kan man prøve appelsintimian, som kan købes flere steder.

Hvis man har mulighed for det, er det en god ide at sætte tomat og chiliplanter på dagophold i drivhuset, da det giver bedre planter, når de får mere lys. Men husk at tage dem ind for natten – de skal helst have min. 12°. Under 8° skader dem direkte.

Pas på jordens gode struktur

Den lange periode med tørt vejr har betydet, at jorden de fleste steder nu kan løsnes, kultiveres og rives, så det bliver et fint såbed med den fine krummestruktur, der lidt ligner revet rugbrød. Den fine krummestruktur er bundet af en slags lim – det er sekreter udskilt af jordens organismer. Det er vigtigt at bevare denne krummestruktur bedst muligt, da den giver en ideel luftig jord til planterødderne at vokse i.

Det er meget vigtig at vente med at gå i gang med jordarbejdet, til jorden falder godt for redskaberne for ikke at ødelægge krummestrukturen. Hvis man fræser jorden, ødelægges den også lettere end ved brug af håndredskaber. Hvis man vælger at bruge fræseren, så er det vigtigt at bruge den med måde. Jo flere gange man kører, jo finere bliver jorden, men det er en falsk krummestruktur, man får på den måde. Første gang det regner, falder jorden sammen og bliver kompakt. Den naturlige luftige krummestruktur er væk.

Et andet minus ved fræseren er, at den hakker flere regnorme i stykker, end man gør ved at vippe jorden løs med gravegreben og efterfølgende bruge kultivator og rive. Og regnormene er særdeles nyttige i haven, da de er med til at skabe en løs og luftig jord med deres gangsystemer.

Køkkenhaven skal gødes

De dele af haven, hvor man henter grønsager og frugt, skal gødes for at kunne give et godt udbytte.

De arealer, hvor der skal sættes kartofler og løg og senere plantes grønsager ud, skal gødes nu. Er de ikke blevet gødet i efteråret i forbindelse med vinterdække, tilføres de nu omsat kompost og husdyrgødning.

Arealer, hvor der skal sås direkte i jorden, gødes først, efter at planterne er kommet godt i vækst, da for megen gødning kan svide planterne. Gulerødder spirer f.eks. dårligt i en gødet jord. Komposten tilføres i maj mellem rækkerne og kultiveres ned, hvis det er en helt omsat kompost. Er den kun delvis omsat tilføres den som jorddække oven på jorden.

Mængden af kompost afhænger af hvilke grønsager, der skal dyrkes på jordstykket. Kål, porrer, selleri og kartofler skal gødes med 225–285 g kvælstof pr. 10 m² – kålene skal have mest. I den anden ende af skalaen er bønner og ærter, hvor jorden ikke skal gødes. De får via kvælstoffikserende bakterier på deres rødder kvælstof fra luften. Salat, spinat, gulerødder og andre rodfrugter, løg og majs har brug for en begrænset mængde kvælstof – 120–180 g pr. 10 m².

Hvordan man beregner af den mængde kompost, man skal bruge pr. m² til de enkelte grønsagsarter kan se i artiklen Gødningsmængder i køkkenhaven. Bruger man organisk posegødning, kan man se mængden af kvælstof på posen.

Kartoflerne skal sættes

Jorden er god at arbejde i nu, og med de både højere dag- og nattemperaturer, der er udsigt til fra onsdag, vil jordtemperaturen sidst på ugen på friland nå op på de 8° C, som kartofler foretrækker som minimum. Det er vigtigt at få kartoflerne i jorden nu, så de kan nå at blive store, inden kartoffelskimmelen sikkert også denne sommer får toppen til at visne i juli måned.

Hvis man bor på steder, hvor der plejer at være meget sen nattefrost, kan man overveje at vente 1–2 uger med at sætte kartoflerne, eller man kan dække kartoflerne ved frostrisiko sidst i maj og først i juni.

Hvis man har sat tidlige kartofler under plast, er de måske allerede oppe. Og måske har de også nået at få svedet bladene lidt af nattefrosten i sidste uge. Men de overlever og sætter nye blade.

Direkte såning midt i april

Nu kan man direkte i køkkenhaven så persille, salat, spinat, dild, koriander, radiser, gulerødder, hestebønner, løg og majroer. I artiklen Spiretemperaturer og spiretid kan du se ved hvilke temperaturer, de forskellige grønsager kan spire, og den optimale spiringstemperatur.

Forkultivering af drivagurker

Hvis man selv vil forkultiver drivagurker til udplantning i drivhuset i maj, er det her midt i april, man skal så agurker indenfor i 8 cm potter. Så et frø i hver potte og så 1–2 planter ekstra, da der måske er frø, der ikke spirer. Agurker spirer bedst ved 22–25° C. De vil efter ca. 1 måned have 3 blade og have den ideelle størrelse til at plante ud i drivhuset. Er de ret meget større, er de sværere at få til at overleve udplantningen. Vælg en meldugsresistent sort – det er de fleste af de almindelige sorter, som sælges i forretningerne idag.

Ukrudtet blomstrer allerede

Det er en god ide at få gang i hakken, hvis man har overvintrende ukrudt i haven, da en hel del arter allerede blomstrer lystigt og om kort tid vil smide frø, som hurtigt vil give et nyt hold fremspirende ukrudt. Det er bla. arter som enårig rapgræs, almindelig brandbæger (Stolt Henrik) og almindelig fuglegræs, som er en frodig grøn bunddækker med masser af små hvide blomster. Trods navnet er det slet ikke en græs.

Vorteroden med de skinnende gule blomster er lige så smuk i havens mere naturlige del under træer og buske, som den er besværlig i havens blomsterbede, hvis man ikke ønsker dens frodige grønne bunddække. Den har oplagret masser af energi i ammerødder, så den kommer igen lige så hurtigt, som man hakker den væk. Bierne er derimod meget glade for vorterodens blomster her i foråret, hvor der endnu ikke er så mange gode biplanter.