Havenyt uge 8, 2003

Frosten vil ikke slippe taget og lade foråret få frit løb. Det er kun, når solen skinner, og man finder et sted med læ, at man kan fornemme at foråret er på vej. Og så selvfølgelig når musvitterne går i gang med deres lidt skingre forårfløjt.

Lige nu trykker vintergækker og erantis sig, og primulaknopper med en forsigtig gul spids ser ud, som om de har fortrudt, at de er kommet frem. Til gengæld kan man nyde pilegrene med hvide dunhårede gæslinger, som skinner i den lave vintersol mod en blå himmel.

Friske grønsager fra haven

Rosenkålen står ikke så strunk mere. Frosten sætter sine spor, og i frostvejr hænger bladene slapt ned, og toppen hænger i en bue. Men når solen skinner fra en skyfri himmel, tør rosenkålene så meget op, at man kan plukke en portion til aftensmaden. Og når først de bliver renskårne og de yderste blade pilles af, så har man den flotteste skålfuld rosenkål.

Lige nu er havens eneste afgrøder rosenkål, grønkål, porrer, koleare, timian og lidt små persilleblade. Når det bliver tøvejr, er det igen muligt at få fat i rodfrugterne ude i jorden: pastinakker, gulerødder, jordskokker, havrerod og skorzonerrod. Hvis man har en stor nyttehave, er man sikkert også stadig selvforsynende med kartofler, løg og æbler.

Det er faktisk nu, at man skal gøre op, hvordan mængden af de avlede grønsager passer sammen med familiens faktiske forbrug. Hvad skal der dyrkes mere af i år, og hvilke grønsager har man fået dyrket for mange af?

Salaten vokser i drivhuset

Fiberdug er en fantastisk opfindelse. Før i tiden var det meget mere held, hvis små salatplanter overvintrede. Men med to lag fiberdug over, overvintrer de fint selv i en hård vinter. Og samtidig er det næsten ikke nødvendigt at vande i vintermånederne, når der er fiberdug over.

De overvintrede salatplanter er allerede her midt i februar begyndt at sætte nye blade, selv om der hver nat er nattefrost udenfor. Inde i drivhuset er det lunt om dagen, når solen skinner, og jorden er det meste af tiden ikke frossen.

Det er ikke kun salat, som er begyndt at sætte nye blade, når den er dækket med fiberdug. En lang række planter er ved at skyde nye blade i drivhuset. Det gælder overvintrede planter af bl.a. spinat, bladbede, evighedsspinat, pak choi, tat soi, sennep og almindelig rucola.

Kan vi forspire og så spinat i drivhuset?

Det er dog endnu for tidligt at så i drivhuset. I januarnummeret af tidsskrifet Praktisk Økologi kan man i en artikel om det økologiske gartneri Bigaard ved Tinglev læse, at Janne Larsen allerede i januar sår spinat i bedene. Jordtemperaturen er ikke høj nok til, at spinat kan spire, så derfor udbløder hun frøene og forspirer dem i et viskestykke, inden de bredsås og rives let ned. Det er umuligt at få de spirede frø rigtig ned i jorden, uden at beskadige dem. Derfor vandes der de første 10 dage efter såning. Det skal lige tilføjes, at jorden i deres store drivhus aldrig fryser, da der er i jorden er lagt rør ned, som er koblet til en solfanger.

Måske kan vi eftergøre det her i februar i vore drivhuse, hvis vi dækker med et lag fiberdug. Under vores små forhold, er det overkommeligt at lave riller og få frøene ned i jorden.

Kartofler til forspiring

Hvis man satser på at sætte de første kartofler under plastik engang lige efter midten af marts, skal man have fat i læggekartofler nu af en tidlig sort som f.eks. Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula. Det er ikke altid lige let at få fat i læggekartofler førend i marts, så ofte er det lettest at gemme egne læggekartofler til den tidlige sætning.

Bær og æbler til fuglene

Vedbendens bær er ved at blive modne og sorte, og de ender snart i solsortens mave som et velkomment forårsfoder nu, hvor det ellers er småt med bær. Haverne er ved at være ryddet for de sidste rådne nedfaldsæbler – solsortene har haft konkurrence fra store flokke af sjaggere i vinterens løb.

Hvis der stadig er æbler på lager, så er det en god ide at kontrollere kasserne for rådne æbler. Dels for at forhindre at naboæbler også rådner, dels for at se om ikke der er lidt æbler til fuglene. Frosten gør det umuligt for dem at gennemsøge jorddække, blade, tagrender og hvor de ellers leder efter føde, når der er smalhans. Hvis man har for mange æbler til at kunne nå at spise dem, så er det nu, man skal dele rundhåndet ud af dem til fuglene. I april gider solsortene knap nok hakke i et råddent æble – andre fødeemner er da åbenbart mere interessante.