Havenyt uge 45, 2003

Den grønne græsplæne er flot, når man efter en stille nat kommer ud og den er helt oversået med gule og røde blade. Også de helt gule birketræer og de røde blade på kirsebærtræer er fantastisk smukke lige nu. Skoven er også på sit højeste lige nu – det bør man ikke gå glip af.

I den her uge får vi oven i købet både solskin og fint vejr, så der er mulighed for både skovtur og plantning af træer og buske.

Efteråret er bedste plantetid

Her i starten af november mister de sidste løvfældende træer hurtigt bladene, og hermed er startskuddet gået til at plante alle de træer og buske, som ikke er i potter. Det kalder man normalt for barrodede planter. Det omfatter alle de træer og buske, som man selv graver op nu og flytter. I planteskolen kan man også købe planter med klump, som er den opgravede jordklump forsynet med et net rundt om rodklumpen for at gøre det muligt at transportere planterne med mindst mulig skade på rødderne.

Det bedste plantetidspunkt er i slutningen af oktober og begyndelsen af november, når planterne netop har kastet bladene. Da er jorden stadig varm nok til, at rødderne kan nå at gendanne de levende rodspidser, sådan at de kan være klar til at forsyne planten med vand fra begyndelsen af foråret.

Et gammelt ordsprog siger, at det man planter i efteråret vil gro, men det man planter i foråret kan gro. Årsagen er selvfølgelig, at det, man planter i det tidlige forår, kun har ganske kort tid til løvspring og måske varme og tørre perioder allerede fra omkring 1. maj. Foråret er ret kort tid til at få gendannet rodsystemet, så det kan følge med plantens vandforbrug i sommerens løb.

Flytning af havens buske og træer

Hvis vi ikke har fået planlagt haven ordentlig, så dukker der med års mellemrum ønsker op om at flytte træer og buske. Det kan man med lidt held gøre netop nu, hvis træet og busken vel at mærke er maksimalt godt to meter høj, og man får godt med rødder med ved flytningen.

Plant frugttræer og -buske

Det er en god investering at plante frugttræer, som kan give frugt mange år fremover.

Inden man tager i planteskolen for at købe nye frugttræer og -buske, er det en god ide at gøre sig klart, hvad det er, man vil have. Skal det f.eks. være æbler, pærer, blommer eller kirsebær? Hvilke sorter kan man lide, og hvordan passer de ind til de sorter, man allerede har i haven, så man får fordelt modningstidspunktet for frugterne ud over sæsonen.

Desuden skal man være sikker på, at der er bestøversort til de sorter, man vælger. Så det er en god ide at snakke med ejerne af tilstødende nabohaver om, hvad de har af sorter. Endelig skal man gøre sig klart, hvor stort et træ, man vil have på det pågældende sted. Ved at vælge den rigtige grundstamme, kan man få et træ i den rigtige størrelse. Det er en meget bedre løsning end at skulle beskære, da man ved beskæring sårer træet og åbner indfaldsveje for sygdomme.

Havens blade

Sommmeren igennem er det næsten altid blomsterne, der løber med al opmærksomheden, og det er egentlig lidt synd, da bladformer og farver også er utrolig smukke. Nu kan man bruge efteråret til at lægge mærke til bladformer og -farver, og ikke mindst de stauder, der får flotte efterårsfarver. Hostaens knaldgule blade er næsten klasket helt sammen, mens en del arter af storkenæb er ved at få røde blade, og sankthansurten blade bliver lyse og gule og dens blomster langsomt mørkebrune. Har man græsser i haven, er det ofte i efteråret, at man lægger mest mærke til dem, ikke mindst japansk blodgræs, der nærmest er kobberrød. Haven behøver bestemt ikke at være kedelig i november, man kan også plante bevidst for at få en smuk novemberhave.

Samtidig med at de fleste blader visner og falder af, lægger man endnu mere mærke til de planter, som står tilbage med grønne blade. F.eks. hasselurten, den friskgrønne bregne hjortetunge og kæmpestenbræks store blade i staudebedet, mens der i køkkenhaven er bladene på spinat, spinatbede og bladbede, og så grønkålene selvfølgelig.

Spinatbede og bladbede

Bladbede, også kaldet sølvbede, dyrker man normalt for stilkenes skyld til høst i sommerhalvåret. Hvis man sår bladbeder midt på sommeren som 2. afgrøde får man nogle små fine planter med smukke grønne blade, som man kan høste blade af til langt hen på efteråret. Er man heldig, overvintrer planterne og sætter nye blade igen i det tidlige forår, hvorefter de går i blomst. Får de lov at sætte frø, kan man midt på sommeren høste frø til såning næsten med det samme som 2. afgrøde eller gemme frøene til forårssåning næste forår.

Spinatbede er ligesom bladbeden en bede uden en opsvulmet rodknold, som f.eks. rødbeden har. Den kaldes også evighedsspinat, og englænderne kalder den »Perpetual Spinach«. I modsætning til bladbeden danner den ikke brede bladstikle, men fine, friskgrønne blade, som kan bruges i stedet for spinat. Både bladbede og spinatbede indholder ikke oxalsyre, som spinat gør.

Spinatbede er lige så let at dyrke som bladbede, og især såning efter sankthans giver en god efterårsafgrøde, og planterne vil de fleste år overleve vinteren, hvorefter de går i blomst og man kan høste egne frø sidst på sommeren. De frø, som man spilder ved frøhøsten, spirer af sig selv i september og giver »baby-leaves« til salatskålen i efteråret. Den kan også sås i sensommeren i drivhuset til dette formål.