Havenyt uge 43, 2003

Når solen skinner får bladene ekstra farver og de røde og sorte bær skinner i sollyset. Men blade og bær er ikke kun til pynt. Bladene vil snart dække jorden og beskytte den mod vinterklimaet og give bedre overvintringsmuligheder for alle smådyrene. Bærene er efterårsføde for havens dyr og fugle.

Lige nu er der bær i næsten alle regnbuens farver: Røde bær på asparges, kristtorn, cotoneaster og rønnebær, hvide snebær og hvidgule bær på perlerøn, orange bær på ild- og havtorn, violette glasbær, sorte bær på laurbærkirsebær og liguster og blålige bær på hvid kornel, for nu bare at nævne nogle af de mere almindelige og iøjefaldende.

Bladene gløder også i solen. Ikke mindst vin-, figen- og kirsebærblade og på alle de prydtræer og -buske, som er kendt for flotte efterårsfarver, som f.eks. hjertetræ, surbær, troldel, benved og hjortetaktræ.

Den store oprydningsfeber

Når frosten har taget pynten af haven, rammes vi af den store oprydningsfeber. Nu skal der ryddes op, alle visne planter skal fjernes, køkkenhaven skal vintergraves, de visne stauder skal klippes ned og bladene skal fjernes. Det hele køres på genbrugspladsen.

Problemet er bare, at alle disse gøremål måske nok får haven til at se ryddelig ud, men har nogle uheldige virkninger:

• Jordstrukturen forringes.
• Planterne klarer måske overvintringen dårligere.
• Der bliver færre regnorm, da bladene er deres føde.
• Færre af havens nyttedyr og mikroorganismer vil overleve vinteren.

Vi er derfor nødt til at finde det rigtige kompromis mellem en pæn vinterhave og hensynet til jorden og havens beboere. Havens blade skal blive i haven og ikke kommes i plastsække og transporteres væk. Det kan indebære, at vi skal justere vores forestilling om en pæn have, og styre oprydningstrangen. Naturen rydder faktisk selv op i løbet af vinteren ved at regnormene æder bladene og fuglene æder nedfaldsfrugt og frø.

Bladene skal blive i haven

De første gyldne blade er begyndt at dale ned, – det er smukt, og det er nyttigt, da det er vinterdækket til havens bede. Hvis man har arealer som indgang og indkørsel, hvor det er upraktisk at vade i blade, kan man fjerne dem her og i stedet for lægge dem ud mellem stauderne, eller mellem rækkerne af porrer og rodfrugter, hvor de kan være med til at gøre det muligt at hente suppeurter, selvom det har været frostvej i et par dage. De kan også bruges til at dække ned omkring gulerødder, majroer, rødbeder og ræddiker, så de kan blive stående nogle uger endnu ude i jorden til frisk forbrug. Indtil vi får dagsfrost, er et godt lag blade beskyttelse nok. I år er der knap nok nået at falde tilstrækkelig med blade ned her i oktober, hvor vi har brug for dem til beskyttelse mod nattefrosten.

Hvis der samler sig bunker at blade på græsplænen, så tag løvriven en dag, hvor det blæser godt, og rod op i dem, så de flyver væk og lægger sig i bede og under træer og buske. De lægger sig på den måde naturligt, og det ser pænere ud, end hvis man river dem sammen og selv placerer dem.

Overvintringssteder til nyttedyrene

I løbet af sommeren har man sikkert ønsket, at der havde været mange flere nyttedyr til at æde lus og andre skadedyr i haven. Det er ikke nok at tiltrække nyttedyr som snyltehvepse og svirrefluer ved at have masser af insektplanter. Nyttedyrene skal også kunne overvintre i haven. Det gælder også andre nyttedyr som rovfluer, jagt- og rovedderkopper, løbebiller, skolopendere og rovmider. Fælles for alle disse nyttedyr er, at de behøver planteaffald og grenbunker at gemme sig under om vinteren. Hvis man rydder for godt op i haven i efteråret, får man helt sikkert færre nyttedyr næste år.

Så det er med at finde balancen mellem en pæn have og en have, hvor der er masser af overvintringssteder – også til pindsvinet, som sætter pris på en kæmpe grenbunke, gerne kombineret med en trillebørfuld blade. Pindsvinevennerne i Danmark har udarbejdet en byggevejledning til et overvintringssted for pindsvin, hvis man ikke har materiale til et naturligt overvintringssted.

Dækbark beskytter jordstrukturen

I staudebedene bør planterne have lov til at visne naturligt ned og stå visne til i marts, og det er en meget dårlig ide at begynde at grave mellem stauderne, da man ødelægger planternes rødder.

Hvis der er bar jord i prydhaven, er det en god ide at dække med barkflis mellem stauderne og under buske og træer. Fjern dog først evt. ukrudt. Barkflis ser mere naturligt ud end vedflis, som er næsten skinnende hvid som ny. Barkstykkerne vil beskytte jordstrukturen godt. Lægges der 8–10 cm dækkemateriale ud, vil det desuden betyde, at der næsten intet ukrudt spirer frem næste forår. Flisdække har dog ingen virkning mod flerårigt udkrudt som skvalderkål, padderokker, kvik, snerler og mælkebøtte.

Jorddæk køkkenhaven i stedet for at vintergrave

Køkkenhaven er den del af haven, hvor der er mest brug for at beskytte jorden, da vi på det meste af arealet kun har planter i sommerhalvåret.

Vintergravning er at gøre det modsatte – her blottes jorden totalt og endevendes. Der opnås ganske vist en frostsprængning af jorden, så den virker løs og god i foråret. Men det er kun ved at tilføre organisk materiale og ved at beskytte jorden og dens liv i form af regnorme og mikroorganismer, at man får en god og smuldrende dyrkningsjord på langt sigt.

Det bedste, man kan gøre, er at holde jorden dækket vinteren igennem, enten med planter i form af afgrøder og efterafgrøde eller med et 6–8 cm tykt lag vinterdække. Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm.

Hvis man tvivler på effekten heraf, så prøv at vinterdække et stykke. Allerede til forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.

Plantetid for de barrodede

Skuddene på træer og buske er nu ved at være afmodnede, og når bladene er faldet af, kan man begynde at plante barrodede træer og buske, og dermed også flytte løvfældende træer og buske i haven. Når de flyttes, mens jorden stadig er lun, vil de kunne nå at danne nye rødder allerede her i efteråret.

Et gammelt ordsprog siger: »Det man planter i efteråret vil gro – det man planter i foråret kan gro«.