Havenyt uge 42, 2003

Det bliver en virkelig smuk efterårsferie, lover meterologerne os. En hel uge med sol, tørvejr og ret stille vejr og 12–15° varme om dagen. Jokeren er risikoen for let nattefrost, som kan tage livet af de mest frostfølsomme planter.

Hvis man er så heldig at have ferie i denne uge, er der virkelig mulighed for at nyde vejret. Man kan både komme i haven og på gå- eller cykleture i efterårsskoven, måske endda med madpakke. Selv efter arbejde kan man stadig nå et lille smut i haven, da vi stadig har sommertid. I haven er der fortsat mange gøremål såsom plantning og fjernelse af det ukrudt, som frosten ikke tager livet af.

Planlægning af haven

Lige nu er det en god ide at bruge lidt tid på at overveje havens udseende og planlægge. Træerne lader om ganske kort tid bladene dale, og dermed er det sidste chance for at vurdere, om der er træer eller buske, der skal fældes for at give lys og luft, eller det er læ og hyggekroge, der er brug for, så der skal plantes buske og hække. Måske er der også noget, som skal holde flyttedag.

Nyplantning af træer og buske

Det er for sent at plante stedsegrønne buske nu. Det kan man ikke gøre igen før i foråret. Men husk at tage dem med i planlægningen. Ikke mindst, hvis der kommer en mindre pæn udsigt til syne efter løvfald, hvor en stedsegrøn busk eller hæk ville gøre underværker. Desværre vokser de stedsegrønne langsomt, så det er langtidsplanlægning.

De løvfældende træer og buske skal ikke plantes før efter løvfald, så de ikke skal bruge vand til fordampning fra bladene. Men det er en god ide at forberede jorden til nye træer og buske nu, da jorden er lettere at bearbejde nu end sidst i oktober og først i november. Træer og buske i potter kan dog godt plantes nu. Rodsystemet er imidlertid lille og planten kan kommme til at mangle vand frem til løvfald.

Hvis man går med planer om at flytte større træer, bør man overveje at rodstikke dem inden en evt. senere flytning.

De fleste vil gerne have mange fugle i haven, så det er en god ide at overveje, om man i sit valg af træer og buske kan få en fuglevenlig have.

Nye frugttræer og frugtbuske

Lige nu er det en god ide at smage på æblesorter og pæresorter, hvis man har planer om nye æble- og pæretræer. Bortset fra nogle få sorter som ‘Cox Orange’, ‘Golden Delicious’ og ‘Summerred’, der ikke egner sig ret godt til miljøvenlig dyrkning uden sprøjtemidler, så kan man i en privathave godt tillade sig at gå efter de sorter, som man bedst kan lide. Hvad er der ved et bugnede æbletræ, hvor ingen gider spise æblerne? Smagen og konsistensen er vigtigt. Hvilke æbler man kan lide er meget forskellig, så alle i familien bør være med til at vælge. Nogle kan kun lide sprøde æbler, andre vil have æbler med et mere blødt frugtkød. Men det kan være en god ide at vælge nogle af de sorter, som kan anbefales til økologisk dyrkning – se artiklen »Æblesorter til økologisk dyrkning«.

Hvis haven har masser af læ, sol og god jord, er chancen for at få gode æbler størst. Og et velsmagende æble med lidt skurv er bedre end et uden skurv, som man ikke er så vild med.

Ritt Bjerregaard har netop udgivet bogen »Mine æbler« med sine erfaringer gennem 15 år med at dyrke økologiske æbler helt uden sprøjtning. Bogen er meget inspirerende læsning – det er både om praktisk æbledyrkning og den kulturhistorie omkring æbledyrkning, som vi er ved at miste, både i mangfoldighed og forædling af nye sorter. I bogen kan man også hente masser af inspiration til valg af æblesorter, både de gamle og de ny skurvresistente. Bogen kan varmt anbefales.

Grønne bede med efterafgrøde

Køkkenhavens bede med efterafgrøde står grønne og fine. Det er en sand fryd at se på de fine grønne bede i stedet for bede fyldt med ukrudt. Det forudsætter dog, at efterafgrøden er spiret så godt, at den har overvokset og kvalt det fremspirende ukrudt.

Indtil den første rigtige frost kommer, vil planterne vokse og optage al den kvælstof, som eller ville blive udvasket fra vores dyrkningsjord. På den måde kan vi gemme den til næste afgrøde. Lidt et columbusæg. Hvis der er kvælstofsamlende planter imellem efterafgrøden, får vi af den vej også gødet jorden til den ny afgrøde i foråret.

Salatbede og kattetoiletter

Har man bede med forårsgrønsager til overvintring, f.eks. spinat, spinatbede, løg og vårsålat, så skal der både luges og tyndes. Ikke mindst det ukrudt, som lystigt vokser videre vinteren igennem skal man være efter nu, da det kan blomstre og sætte frø selv i vinterhalvåret.

Det er også vigtigt, at planterne har plads nok til at udvikle sig, men på den anden side er det bedre at tynde til salatskålen efterhånden, som planterne behøver pladsen, da man jo aldrig ved, hvad der kan ske af katastrofer i et bed med små planter. Solsortene skraber livligt, og kattene har især kig på disse bede til at besørge i. Jo flere bede, man har dækket med efterafgrøde, jo mere efterspurgte bliver de resterende »bare« bede.

Katteejere med fritgående katte bør sørge for at have bede med fin løs jord, hvor ens egne katte kan besørge, så naboerne ikke skal luge og hente salatgrønsager i bede fyldt med kattelort. Man skal tænke på, at kattenes afføring kan indeholde sygdomskim, som kan overføres til mennesker.

Sætteløg af hvidløg

Hvis man ikke allerede har lagt hvidløg, så er det en god ide at få det gjort nu, mens jorden stadig er fin at arbejde i. Man kan sætte fed af de hvidløg, som man har høstet i år, hvis de var pæne, eller sætte fed af købte sættehvidløg. Man vil som regel få et udmærket resultat med at sætte fed af hvidløg, man køber til at spise, men man kan også købe kontrollerede sætteløg, som ikke koster meget mere. De fås i økologisk kvalitet både hos Solsikken og Isabella Smith.

Kålen vokser stadigvæk

Grønkålen har en formidabel tilvækst lige nu og sætter masser af nye blade, så det snart ikke er til at se, hvor slemt det så ud, mens kållarverne hærgede i sensommeren. Der er faktisk stadig enkelte aktive kållarver på kålene.

Også rosenkål og hovedkål vokser. Der er mange forskellige sorter af rosenkål, og de har forskellig tidlighed. Efterårssorterne er ved at være store, men rosenkål får ikke den gode, lidt søde smag, inden de har fået frost. Efterårssorterne skal bruges, inden vinteren for alvor sætter ind, da de ikke tåler frost på samme måde som vintersorterne, der fint kan reserveres til vintermånederne.

Savoykål tåler også en hel del frost – ned til ca. –7° C, så dem kan man roligt lade vokse videre. En del sorter er dog tilbøjelig til at sprække, når de når over en vis størrelse, og så bliver der brug for mange opskrifter med kål, hvis de pludselig sprækker på stribe.

Hvidkål og rødkål vokser stadig, så det er med at udsætte høsten lidt endnu. De tåler kun let nattefrost. Ved udsigt til nattefrost kan det være en god ide at lægge et stykke fiberdug over kålbedet – jorden er jo varm endnu, så et lag fiberdug er nok til at holde kålene frostfri. Det samme gælder selleri, bladselleri, salat osv.

Glaskål og majroer tåler heller ikke andet end let frost, men her kan man dække med lidt blade, så de er beskyttet. De orientalske bladgrønsager tåler derimod en del nattefrost i efteråret.

De sidste tomater

Hvor der endnu ikke har været nattefrost, er der stadig røde tomater på planterne. Men de modner næsten ikke mere, og mange sprækker. Det kan derfor være en god ide at plukke alle af, som er på vej til at blive røde eller bare er lysegrønne. De kan eftermodnes indenfor.

I drivhuset kan det solrige vejr modne flere tomater, så her skal man ikke plukke dem af, medmindre der er udsigt til så megen nattefrost, at de bliver ødelagt, eller man har brug for pladsen til de krukkeplanter og frostfølsomme planter m.m., der skal slås ind til overvintring.