Havenyt uge 37, 2003

Der er masser af lækre ting i haven lige nu, som kan spises direkte fra buske og træer: brombærene er sorte og søde, der er gule og røde efterårshindbær, nødderne er brune i haserne og er begyndt at dratte ned, der er søde figner og masser af pærer og æbler. Lige nu er det tid for at gå på smagetur i andres haver for at se, om der er sorter, som man skal overveje at plante i sin egen have.

Hvis man ikke kan overkomme at spise det hele nu, så det er en god ide at sylte noget af det, tørre nødderne og plukke de æbler og pærer ned, som kan gemmes, så snart de er plukkemodne.

September ser ud til at fortsætte med dejligt varmt og tørt vejr, og det skal vi bestemt skal nyde i fulde drag, selv om det giver ret så mange problemer i nogle haver.

Knastør jord give problemer nogle steder

Danske haver er lige nu delt i to: der, hvor man har fået godt med regn, og der, hvor jorden er knastør langt, langt ned. Hvor jorden er knastør er selv en god gang regn, kun en stakket frist, når solen skinner dagen lang. De længere nætter og en rigelig nattedug giver dog de tørkeramte planter et pusterum om natten.

Den tørre jord er problematisk, hvis man havde tænkt sig at så ny græsplæne. Det samme gælder såning af efterafgrøde, såning af spinat m.m., sætning af forårets blomsterløg og zittauerløg, deling, omplantning af stauder og nyanlæg i haven. Det store spørgsmål er: kan det vente, til vi får regn?

September er en god måned for etablering af planter

September er normalt en fin måned til alle disse havegøremål, da jorden stadig er varm og normalt også fugtig – og samtidig er der i september stadig lige bestemt så lang en vækstsæson, at græsset og efterafgrøden kan nå at komme i god groning, blomsterløgene kan nå at etablere et godt rodnet, og stauderne kan nå at komme i gang.

Så derfor kan man ikke vente med dette til sidst i september. Det, der bedst kan vente er lægning af forårets blomsterløg og zittauerløg. Man kan desuden overveje, om man kan vente til næste år med at omplante stauder.

Og så er der græsset. Hvis man skal anlægge en ny græsplæne, så skal man have sået den snart, da den helst skal spire, mens jorden er varm og porøs. Det er ikke nogen god ide at vande en nysået græsplæne. Hvis jorden er tør, bør der grundvandes, inden klargøring af jorden og såning.

Strategi mod tør jord

I stedet for at blive ved med at gå og vente på regn, kan man vælge at vande de dele af haven, hvor der skal sås og plantes. Det er ikke nok at vande jordoverfladen, der skal grundvandes, så planterne – uanset om det er kimplanter, stauder eller løg – sender rødderne ned efter vand i dybden.

Vand dagen før såning eller plantning, så jorden er bekvem til at kultivere og rive næste dag. Der sås eller plantes i samme arbejdsgang, det giver mindst fordampning. Natteduggen og en rimelig lang nat giver planterne et pusterum fra den bagende sol. Hvis man har delt stauder, er rodsystemet ret medtaget, og sådanne nyplantede stauder har godt af en overbrusning midt på dagen. Og så er det ellers at håbe på, at der snart begynder at dukke nogle regnbyger op.

Valg af arter til efterafgrøde

Det er nu sidste chance for at få noget ud af at så en efterafgrøde, som ødelægges af frosten. I egne med tidlig frost, bør man nu overgå til at så efterafgrøde kun med vintervikke og rug, som står grøn vinteren igennem, mens man i milde egne endnu end uge kan så efterafgrøde med f.eks. havre, honningurt, boghvede og sennep (kun hvis man ikke dyrker kål i haven).

Det kan være en god ide også her at blande vintervikke i, da den vil kunne samle kvælstof til haven. Den vil overvintre, men er meget let at hakke om til foråret, hvor man kan lade den vokse i nogle uger og samle endnu mere kvælstof, inden den omhakkes.

Hvis det er meget tørt, kan man vælge at vente med at så efterafgrøde til senere i september og så rug og vintervikke, som vil overvintre grøn. Det vil give mere arbejde i foråret, når planterne skal omhakkes, end en efterafgrøde, som ødelægges af frosten, men det beskytter til gengæld jorden godt vinteren igennem.

Vand kålene, så væksten kan komme igang

Kålene ser lige nu ret afgnavede ud, hvis man ikke har ydet en stor indsats for at fjerne larverne. Larveangrebene er i aftagende, og der er nu kun få kålsommerfugle tilbage.

Det gælder nu om at give kålene optimale betingelser for at udvikle nye blade. Det gælder ikke mindst grønkålene, hvor det jo er de nye blade, vi skal høste af vinteren igennem. Men også rosenkålene har brug for nye store blade til at producere energi til at udvikle rosenkålshovederne. Det er derfor en god ide at vande kålene nu, hvis jorden er tør.

Egen syltegryde giver mange muligheder

Hvis man har bær og frugt i haven, er der lige nu masser til syltekrukkerne. Desværre har vi ofte for travlt til at udnytte alle disse gratis ressourcer, og det økonomiske incitament er der heller ikke altid i dag.

Vi kan købe en dåse syltede pærer for næsten ingenting. Men hvad ved vi om, hvordan disse pærer har været dyrket og hvilke gifte, de er sprøjtet med. Når vi sylter vore egne pærer til dessert, ved vi, hvor de kommer fra, vi kan høste dem på det optimale tidspunkt og koge dem, så bliver lige nøjagtig så sprøde eller bløde, som vi helst vil have dem. Og vi kan komme en ægte vanilliestang ved, hvis vi har lyst.

Det samme gælder, når vi sylter asier: Kan vi ikke lide peberrod, kan den udelades, vi kan komme en ekstra håndfuld skalotteløg i eller masser af friske dildskærme fra haven.

Hvis tiden er knap, kan vi vælge at lave de ting, som vi holder mest af, som vi ikke kan købe i en tilfredsstillende kvalitet, eller specialiteter som f.eks. syltede figner med kanel, laurbær, chili og måske endda stjerneanis. Eller syltetøj tilsat f.eks. lidt cognac.

Til den søde tand er der lige nu nok at tage af i have og hegn: hyldebær, brombær, sveskeblommer, pærer, æbler og figner. Til den sure side kan vi lave syltede agurker og asier samt pickles af grønsager som blomkål, gulerødder, løg m.m. Og hvis der er overflod af krydderurter, kan vi gemme dem ved at lave pesto af dem.

Hold øje med angreb af gul monilia

Vi er nu så langt henne, at de fleste æbler og pærer vil kunne holde sig fra uger til måneder, hvis de plukkes ned, når de er plukkemodne. Lige nu er f.eks. ‘Ingrid Marie’, ‘James Grieve’ og ‘Herrepære’ ved at være plukkemodne. Men afprøv jævnligt om frugterne slipper ved et let drej – prøv altid på sydsiden af træet, hvor de er først modne.

Det er vigtigt her i modningsfasen at holde øje med æbler, blommer og pærer, da de kan angribes af gul monilia, som er en svamp, som på få dage får frugt til at rådne fuldstændig. Fjernes sådanne rådne frugter ikke, kan de smitte de frugter, som de sidder i tæt kontakt med. Efterlades de rådne frugter på træet, tørrer de i løbet af kort tid ind til frugtmumier, hvor smitstoffet overvintrer og næste år smitter de ny æbler.