Havenyt uge 33, 2003

Der er næppe ret mange, som ikke ånder lettet op ved udsigten til køligere vejr i den her uge. Det er ikke kun haveejerne, som har haft besvær med at holde væskebalancen i orden. Planterne har hængt noget med næbbet i den stegende sol, og de har behov for at få en gang overskyet vejr og gerne regn, masser af regn. Men det ser ud til, at man for at komme på den våde gren skal vinde en tordenbyge i en tombola med masser af nitter eller små gevinster.

Solen og varmen har også gode sider

Men der er dog et par ting, som det fine, tørre solskinsvejr er godt til. Tomaterne modner hurtigt, og de smager bare helt fantastisk godt. Solen gør virkelig underværker. Chili og peber modner også fint nu, selv på friland, og basilikum dufter så skønt midt på dagen i solskinnet. Og frilandsvindruerne trives i år fantastisk – de har virkelig gavn af både solen og varmen.

Det er også ret effetivt at hakke ukrudt lige nu, men et lidt støvet foretagende. Og så er det godt at høste frø i tørken – det kan næsten kommes i poser med det samme, så tørt er det. Det er især sommerblomsterne, der nu har modent og tørt frø: tagetes, cosmos – både de almindelige røde og den lavere orange, morgenfruer, pragtsnerler og mange flere.

Frøstande er flotte i buketter

Dildskærmene står parat til, at der skal syltes agurker, men hvis man har for mange, så er de fine i buketter. Det gælder også duske med persillefrø, som endnu står grønne. I det hele taget er det en god ide at holde øje med frøstandene til buketter – hvis man altså har ladet dem være i stedet for at klippe og luge. F.eks. er frøstande på iris og porrer flotte. Og hvis man går lidt videre med ideen med krydderurter i buketten, så er rød basilikum i blomst flot, både farve- og duftmæssigt.

I en periode med blomster, som hænger med bladene, er det en god ide at tage fat i de stedsegrønne til at friske buketterne op med: vedbend, buksbom, thuja og laurbærkirsebær – gerne den lysegrønne og storbladede. Og hvis man nænner det: blade af hosta og kæmpestenbræk.

Frøhøst

Man kan let høste eget frø af en hel del arter og sorter i haven, og dermed ikke kun spare en hel del penge til indkøb af frø, men også få virkelig gode frø, som spirer bedre end de købte, som ikke altid er nyhøstede. De frø vi køber skal bare overholde en spireprocent. De penge man sparer kan man bruge til at købe og afprøve nye arter og sorter for, som man måske så selv kan tage frø af. På den måde kan man uden at det koster alverden få rigtig mange spændende arter og sorter i haven.

Hvis man har lyst til at høste eget frø, er det nu man skal til at overveje, hvilke arter og sorter, der skal høstes af. Det er kun muligt at høste frø med samme egenskaber, hvis det er frøægte sorter, såkaldte open pollinated sorter, dvs. at man normalt ikke får et godt resultat ved at høste frø af F1-sorter.

Nogle arter er selvbestøvende og her er der ikke fare for krydsbestøvning mellem flere sorter. Andre er selvbestøvende, bl.a. tomater, så man kan uden videre høste tomatfrø af frøægte sorter. Udvælg store flotte tomater og lad dem modne godt. For at uindviede ikke skal komme til at spise de udvalgte, er det en god ide at sætte hvide klistermærker på og skrive: »Til frøhøst«. Kernerne fra de fuldmodne tomater kan bare anbringes på f.eks. et kaffefilter til tørring, men hvis man vil have fine frø som dem, man køber, skal frø med pulp gæres, så frøslimet slipper.

Hvis man ikke har fået høstet alle ærter i tide, kan man lade dem sidde og modne færdig. Hvis der er ikke er andre ærtesorter i nærheden, kan være ret sikker på, at der ikke er sket en krydsbestøvning, og at man får ærter magen til næste år. Det samme gælder bønner. Udvælg her et par af de bedste planter med mange fine bønner og lad dem stå til frøhøst. Hvis de ikke når at blive helt tørre på roden, kan de i efteråret hives op og hænges til tørre et tørt og luftigt sted. Samme metode bruges ved høst af frø af valske bønner.

Man kan læse mere om frøsamling i artikelsamlingen »Frøavl til husbehov«, som er udgivet af Landsforeningen Praktisk Økologi.

Agurker og agurkskimmel

Hjemmeavlede agurker i drivhuset slår de købte med flere længder. De smager virkelig godt, og en nyhøstet agurk er meget mere saftspændt end en købt indsvøbt i plastic.

Derfor er det også dobbelt ærgerligt, når der ikke er flere agurker. I år ser det ud til at spindemiderne ikke har været så udbredt et problem som mange andre år. Og da de fleste dyrker agurksorter, som er meldugsrestistente, er der også få agurkplanter, som går til af meldug i forhold til tidligere, inden de meldugsresistente sorter kom til.

Til gengæld har vi fået en ny plantesygdom i agurker, både på friland i asier og i drivhusagurker. Agurkskimmel er en alvorlig svampesygdom, som siden midten af 1980’erne er blevet et stigende problem i agurkdyrkningen. Den er alvorlig, fordi den i løbet af få uger kan ødelægge agurkplanterne fuldstændigt. Heldigvis kommer angrebene først sidst i juli eller først i august, så der er kun en lille del af høsten, som man når at gå glip af.

Blade ældes

Eftersommeren er så småt på vej på vej med høst, såning af efterafgrøder og begyndende forfald. Haven ser stadig frodig ud, men ser man godt efter, er de ældste blade på en del planter begyndt at blive gule og henfalde. Og havens bladpragt bærer præg af, at planterne står i et omgivende miljø, hvor insekter og sygdomme har gjort sin påvirkning. Bønneplanterne har huller i bladene fra sneglegnav, på pæretræerne ses hist og her gitterrustens orange pletter, rosenbladene har huller i bladene forårsaget af bladskærerbien, som har brugt stykkerne til at fore sit bo med, og de er i år ret angrebne af stråleplet. Og sådan kunne man blive ved. Der er antagelig en dybere mening med det, da sådanne bladene faktisk komposterer hurtigere efter sæsonens slutning end blade uden beskadigelser.

Højsæson for kållarver

Bladødelæggelserne kan dog hurtigt reducere vores udbytte fra haven, så derfor er det en balancegang, hvornår vi er nødt til at gribe ind overfor bladgnaveriet. Lige nu går kållarverne over stregen i de fleste haver. Når der er så mange, at kålbladene gnaves helt ind til ribberne, og flotte hoveder indeholder grådige larver, der gnaver inde i sommerkålhovederne, så har man to valg: enten at bekæmpe kållarverne eller afskrive kålene. På mindre arealer er det overkommeligt at indsamle larver et par gange om ugen. Ellers kan man bruge bakteriepræparatet Dipel (Baccilus thurigiensis).