Det har været utroligt flot med snedækkede haver og landskab og med rim på buske og træer. Vi nød synet, men det er også utroligt dejligt igen at se den brune muld, det grønne græs og grønne marker med vintersæd.
Det er med nogen spænding, at man tager sin have i øjesyn, efter at den har været dækket med sne i flere uger, og der har været temperaturer helt ned omkring –15° C – lokalt er der meldt om temperaturer på mere end –20° C. Snedækket har dog lagt sig som en beskyttende dyne over jord og planter, og har således afværget de værste skader.
Når sneen smelter ser jord og planter ikke så indbydende ud, men i løbet af et døgns tid retter de vinterhårdføre og vintergrønne planter sig. De vintergrønne stauder ser ud til at have klaret sig fint under snedækket, og heller ikke de stedsegrønne buske og træer ser ud til at have taget skade af frosten. Det er som regel heller ikke nu, men først efter flere gang frost og tø og de store temperaturforskelle i det tidlige forår, at frostskaderne viser sig.
Det er rart at se grønne planter dukke frem, f.eks. de små friskgrønne blade af krybeklokke, Campanula portenschlagiana, de grå blade af nelliker og salvie og de store grønne blade af kæmpestenbræk. Hvis man i haven har mange planter, som ikke er helt hårdføre, er det selvfølgelig ekstra nervepirrende, og ofte er det først efter nogen tid, at man kan se, om der er sket skader. Umiddelbart ser det f.eks. ikke ud til, at figentræer på beskyttede voksesteder er frosset tilbage.
I køkkenhaven har både den almindelige grønkål, palmekål og rosenkål overlevet de hårde frostgrader. For rosenkålens vedkommende er det dog sikkert kun tilfældet, hvis man har sået/plantet en helt vinterhårdfør sort. I forsøg i 1985 og 1986, hvor vi også havde nogle hårde vintre, var der kun to af de afprøvede sorter, som viste sig helt vinterhårdføre: ‘Estate’ F1 og ‘Caroline’ F1. Der blev kun afprøvet F1-sorter. ‘Estate’ er ikke kun hårdfør, den giver også et godt udbytte af pæne hoveder – frø kan købes i Danfrø-butikkerne.
I drivhuset har det meste sikkert overlevet kulden, hvis potteklumpen har været gravet ned i jorden og planterne har været dækket. Min rosmarin ser f.eks. ud til at have overlevet kun dækket med to lag fiberdug.
Med så lave nattemperaturer og konstant frost i mange dage, er det forventeligt, at kompostens ormebestand kunne være frosset ihjel. Et forsigtigt roden lidt rundt i komposten vil hurtigt afsløre, om der er liv. Som det kan ses af billedet er ormene søgt sammen i en helt tæt klump inde i et stykke krøllet avispapir – mon det bare er fordi det har været det varmeste sted, eller er det fordi de bedre kan overleve i en klump?
I pressen har man kunnet læse en næsten eufori omkring skadedyrenes endeligt i denne strenge vinter. Dette bunder i en tankegang om skadedyr som en uafhængig del af naturen. Det er sikkert rigtigt, at der omkommer en del skadedyr i denne vinter, men det går endnu hårdere ud over nyttedyrene, da de gerne er mere sarte end skadedyrene. Så selv om der er færre skadedyr til forår, så vil det betyde, at de har mere spillerum til hurtigt at opformere sig, når der forholdsmæssigt er færre nyttedyr, måske endda væsentlig færre. Og samtidig vil der være mere føde til de færre skadedyr, så de vil have lettere ved at finde fødeemner. Skadedyrene vil hurtigt blive mange, mens nyttedyrene vil halte bagefter i opformeringen.
Vi slipper heller ikke af med den iberiske skovsnegl (dræbersneglen), på trods af vinter og hård frost. Danmarks Meteorologiske Institut har spurgt Danmarks førende ekspert i den iberiske skovsnegl, Frank Jensen fra Naturhistorisk Museum, om de seneste ti dages hård frost har været nok til at udrydde de iberiske snegle, eller om der skal mere til. I artiklen »Dræber kulden dræbersneglene?« hos DMI kan man læse følgende:
»Der skal mere til; meget mere endda«. fortæller Frank Jensen. »Vi har eksempler fra Sverige på, at sneglens æg kan klare temperaturer helt ned til –36° C. Og vi er ikke i nærheden af de døgnmiddeltemperaturer. Desuden skal man huske på, at hver gang en snegl går til af kulde, så er der mere plads og føde til dem, der godt kunne tåle vinteren. Man får simpelthen en benhård naturlig udvælgelse af snegle, hvis æg besidder evnen til at klare sig på nordlige breddegrader«.
Det eneste, der efter Frank Jensens mening rigtigt kan tynde ud i den danske bestand af iberisk skovsnegl er en lang, tør periode. Får vi f.eks. en maj måned uden eller med meget lidt nedbør, så bliver årets plage ganske moderat.
Så det eneste snegleplagede haveejere kan håbe på med baggrund i en hård vinter er åbenbart en lille reduktion i antal snegle på kort sigt i foråret.
Gren med rimfrost. Foto: Trine Henrichsen
Når sneen smelter efter så hård en omgang vinter med lave kuldegrader, kan man virkelig se, hvilke planter, der klarer sig godt. Foto: Karna Maj
Rosenkål klarer fint vinteren, hvis man har sået en virkelig hårdfør sort. Her er det sorten ‘Estate’ 13. januar 2003 efter vinterperiode med temperaturer ned til –15°C. Foto: Karna Maj
Rosmarin og nerier har klaret vinterperiode med temperaturer ned til –15° C nedgravet i drivhus og dækket med to lag fiberdug. Foto: Karna Maj
Kompostens ormeliv har åbenbart klaret frosten ved at samle sig en klump inde i en avis. Foto: Karna Maj