Havenyt uge 26, 2003

Det er midsommer, og haven er meget frodig og grøn lige nu. Til menuen sankthansaften kan man hente masser af grønsager fra egen køkkenhave: små nye kartofler, de allersidste asparges, inden man holder op med at stikke, små nye gulerødder, dild, koriander, persille, salat af flere slags, små nye drivagurker og et lille kålhoved af de allertidligste er der måske også.

De første jordbær er røde, og hvis der ikke er nok modne endnu til menuen sankthansaften, kan man lave grøn stikkelsbærgrød med fløde – en virkelig delikatesse. For ikke at tale om en helt fantastisk god stikkelsbærlagkage lavet med grønne stikkelsbær efter Camilla Plums opskrift i hendes bog »Sødt« – opskriften er også i Praktisk Økologi 4/2001. Det kunne være dessertkagen til sankthansaften.

Slut med at stikke asparges

Efter sankthans skal aspargesene forkæles, så de sætte en stor grøn top, som kan samle næring til rødderne, så der igen næste år kan komme mange asparges. Det er derfor vigtigt nu at fjerne al ukrudt, og hvis man ikke har gødet i foråret, så giv dem en gang gødning og kompost nu.

Da det er svært at luge mellem høje aspargestoppe, er det en fordel at jorddække. Jorddække nummer 1 er tang, men det kan være vanskeligt at skaffe om sommeren. Ellers kan man bruge halvt omsat kompost, plænegræs og hækafklip. Desuden hø og halm, men de tilfører ikke næring, så her skal om nødvendigt gødes, inden der dækkes.

Aspargesstængler bliver lange med en tung top – især når den er våd. Stænglen sidder ikke specielt godt fast på roden. De fleste aspargesdyrkere har sikkert mere end en gang prøvet at komme til at knække en af. Det er derfor en god ide at få spændt nogle snore uden om og gerne lidt på kryds og tværs i bedet, så de ikke kan piskes ned og dermed knække på en af sommeren mindre gode dage med regn og kuling.

Drivhuset stortrives

Der er stortrivsel i drivhuset lige nu. Agurkerne er begyndt at sætte sideskud af 2. orden på sideskud af 1. orden og disse skal knibes over 1. blad, mens sideskud af 1. orden skal knibes over 2 blade. Melonerne skal bestøves med pensel for at sætte frugt, og frugterne skal opbindes.

Selv om planterne ser ud til at trives, er der god grund til at holde udkig efter bladlus. De findes som regel på aubergine-, peber- og chiliplanterne. Hvis man har været forudseende, står de i potter, så de kan tages ud af drivhuset og overbruses. Ellers må man forsøge med insektsæbe og evt. bestille nyttedyr til udsætning.

Drivhusplanterne må ikke mangle gødning

Men selv om alt ser ud til at trives, skal man være opmærksom på, om topskuddene på tomaterne pludselig mister deres vitalietet. Det er første tegn på, at de mangler gødning. Hvis man dyrker i selve drivhusjorden er det en god ide nu, hvor jorden er blevet godt og grundigt varmet op, at lægge jorddække ud i drivhuset i form at klippet græs, gerne med kløver i, eller delvis omsat kompost. Et sådant lag vil løbende tilføre drivhusplanterne næringsstoffer. Samtidig med at det nedsætter fordampningen og dermed forbruget af vand, som i denne tid nemt kan være 40 liter for et 8m2 drivhus med bar jord.

Dyrker man i plantesække er det endnu mere nødvendigt at være på vagt over for manglende gødning, da der i de fleste plantesække ikke vil være gødning nok til hele sæsonen. Hvis man bruger en købt gødning, følges doseringen, så længe planterne ser ud til at få tilpas. Hvis tomaterne begynder at krølle bladene eller de er meget mørkegrønne over mod det blågrønne, så får de for meget gødning. Er de derimod lysgrønne til gulgrønne og med aftagende bladstørrelse, får de for lidt.

Har man valgt at dyrke drivhusplanterne i plantesække, er man nødt til at bruge en vandig form for gødning. Men man kan godt selv lave gødningsvand ved at lave udtræk af brændenælder, kompost eller husdyrgødning – eller man kan sætte herren i huset til at levere urin i en spand. Det er en overset, men fortræffelig gødning, og den er steril uden smitstoffer. Så det er mest vores kultur, der gør, at vi ikke udnytter den i haven.

Såning af overvintrende grøngødning

Efter sankthans kan man begynde at så overvintrende grøngødning. Jordkløver og sneglebælg, der sås fra nu af, vil ikke blomstre i år, men overvintre grønne og først blomstre næste år. De er begge to kvælstoffikserende planter. Sår man dem på et stykke jord, vil de både tilføre jorden organisk materiale og kvælstof til gavn for næste års dyrkning. Begge arter er lette at hakke om i foråret, inden man skal plante en ny afgrøde.

Jordforbedringskur eller 2. afgrøde

Der bliver hver gang et nyt stykke ledig jord, når der graves nye kartofler op. Man kan vælge at så det til med grøngødning og på den måde få en ekstra god jord til næste års dyrkning. Eller man kan vælge at så eller plante en ny afgrøde. Det kan f.eks. være salat, bønner eller udplantning af grønkål eller spidskål.

Hvis jorden ikke er særlig god, er det en god ide at give den en jordforbedringskur. En jordforbedringskur virker dels ved den direkte jordbearbejdning, dels ved at rødderne gennemvæver jorden og endelig ved, at jorden tilføres en mængde organisk stof, når den store grønmasse indmuldes sent efterår eller formulder efter nedfrysning.

Vand er nødvendig til bærudvikling

Det er vigtigt hele tiden at holde øje med, at der er vand i jorden til både jordbær og hindbær til deres bærudvikling. I år er der rigtig mange hindbær, og hvis man virkelig vil have flotte hindbær, er det næsten altid nødvendigt at vande under bærudviklingen, da planterne står på et ret lille areal og har både mange store blade og en stor bærsætning. Chedk også opbindingen, for grenene tynges i den kommende uge ned af den tiltagende bærvægt.