Havenyt uge 23, 2003

Kombinationen af fugtig jord og sommervarme, har den forgangne uge nærmest fået havens planter til at eksplodere i vækst.

Det er en gammel regel, at udplantning af vintergrønsager som porrer, kål og selleri skal være afsluttet senest til Grundlovsdag, hvis grønsagerne skal kunne nå at udvikles godt. I år har sommervarmen desuden gjort det muligt at få plantet de varmekrævende tomater, squash, agurker og majs ud allerede inden Grundlovsdag. Sommerblomsterne er også ved at være plantet ud i plantekasser, krukker og bede.

De sidste udplantningsplanter kan plantes ud i den kommende uge, hvor der igen fra midt på ugen loves lidt køligere og skyet vejr med regnbyger.

Kartofler til Grundlovsdag

Hvis man har fulgt rådet her i »Ugens havenyt« først i marts og lagt plast over bedet til de tidlige kartofler og derpå lagt kartoflerne i lun jord sidst i marts, er der en chance for, at man kan gå ud og hente de første nye kartofler til Grundlovsdag. Helt små nyopgravede kartofler er en stor delikatesse, som vi ser frem til. Og hvorfor spare på dem? Man kan jo nå at dyrke en ny afgrøde på stykket bagefter, f.eks. sommerkål, grønkål, knudekål, salat, dild eller bønner.

Der skal tyndes

Det er uhyre sjældent, at de såede grønsager ikke skal tyndes for at give nogle pæne grønsager. Ja, det sker stort set aldrig. Står planter for tæt, hæmmes de i udviklingen, og rigtig mange, især rodfrugter, bliver aldrig rigtigt til noget, fordi de står for tæt.

Det er især galt i gulerodsrækkerne. Ofte lader man dem stå lidt tæt med den tanke, at man kan trække hveranden som helt små lækre gulerødder og på den måde udnytte dem bedre. Men som regel får man det ikke gjort i tide og ender med en masse små ubrugelige gulerødder, som ingen gider skrælle.

Der findes anbefalede planteafstande bagpå frøposerne. Overholder man dem, får man store flotte afgrøder. Hvis man hellere vil have lidt mindre grønsager, f.eks. tyndere porrer og mindre kålhoveder, kan sætte afstanden lidt ned.

Husk at så nye hold udplantningsplanter

Mange haveejere synes, at der er for alt lidt plads i køkkenhaven. Men med lidt planlægning kan man nå at høste to afgrøder på en del af arealet. Det kræver bare lidt planlægning.

Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. Sidst i juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter. Derfor er det nødvendigt at så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter i rette størrelse klar, til der bliver ledige jordstykker. Efter Sct. Hans er udvalget af grønsager, man kan nå at så direkte ret begrænset.

Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid, f.eks. grønkål, sommerhvidkål, spidskål, tidlige broccoli og salatkål, der kan nå at udvikles. F.eks. Gourmet F1 (salatkål) fra Dæhnfeldt er meget velegnet, da den tåler en del frost i efteråret. Den er desuden god i salatskålen i efteråret.

Til sommerudplantning er det bedst at så i potter, så man kan plante ud næsten uanset vejret. Potterne skal stå udenfor og passes godt med vand. Når man har udplantningsplanter i potter, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid.

Man kan dog også så i mistbænk eller på et såbed på friland, som er lettere at holde vandet end potter. Hvis man planter ud i en periode med gråvejr og gerne regn, kan man som regel få planterne i gang, uden at de sættes for meget tilbage i væksten.

Jordbær og kartofler må ikke mangle vand

De fleste steder har havens planter nydt godt af den megen regn, vi fik forrige weekend, og det har betydet, at jordbær og kartofler ikke har manglet vand til udvikling af bær og kartofler. Kartofler giver et lavere udbytte, hvis de mangler vand, når knoldene er på størrelse med nødder.

Hvis vi ikke får vand i den kommende uge, er det en god ide at stikke fingerne ned i kartoffelbedene og checke, om der mangler vand. Kartofler i vækst kan hurtigt komme til at mangle vand – et faresignal er at de hænger med bladene i solskin. Vand altid grundigt (30 mm) i stedet for at vande i flere omgange.

Et godt lag jorddække, f.eks. halm, nedsætter fordampningen fra jorden, og man kan desuden undgå at skulle luge fremspirende ukrudt resten af sommeren.

Hindbærene blomstrer

Hindbærblomsterne er ret små og uanseelige, men i meget høj kurs hos bierne. Som regel er det biernes summen, der fortæller os, at hindbærblomsterne er ved at springe ud, og at vi skal se efter hindbærbiller.

Orm i hindbær er afkom af hindbærbillerne, som er gulbrune og ca. 4 mm lange. De gnaver i blomsterknopper og har særlig forkærlighed for grifler og støvdragere. De lægger deres æg på de unge frugter. Det er her i blomstringstiden, at du kan få øje på dem og begrænse deres antal ved at genere dem eller indfange dem. Bank på buskene morgen og aften – de lader sig falde, når det er lidt køligt og buskene bevæges. Hold evt. en beholder under med sæbevand, så de ikke kan flyve bort igen.

Ukrudt skal hakkes mindst en gang om ugen

Det bedste ved ukrudt er, at det giver god kompost. Det skal dog helst ikke blive så stort, da det tager både næring og vand fra vores kulturplanter. Derfor er det vigtigt at hakke alle bede mindst en gang om ugen i øjeblikket, hvor ukrudtet vokser med raketfart. I stedet for at hakke, kan manjorddække – enten med brunt jorddække eller ved at underså med grønne planter.

Forårets løgblomster visner ned

Det er også vigtigt nu hvor der er lidt bedre tid at få checket alle blomsterbede og rabatter for flerårigt ukrudt og selvsåede træer, så det begrænses i tide.

Bladene på forårets løgblomster er begyndt at visne ned, og i stedet for klippe dem af, kan man forsigtigt bøje dem ned og lægge dem ind under staudernes blade, hvis man har blomsterbede med tæt plantning. Det giver planterne mulighed for at trække al energi fra bladene ned i løgene. Hvis man vælger at klippe toppen af, er det vigtigt, at man venter til bladene er begyndt at blive blege og slappe, så man ikke tager ret megen energi fra løgene.

Sæt en varmkompost

Det meste af haven er nu ved at være tilsået og ordnet, og det har sikkert resulteret i en stor bunke materiale til kompost. Hvis det ikke løbende er kommet i en kompostbunke, men ligger i en stor samlebunke, kan man sætte en stor kompostbunke på én gang som varmkompost, hvis man har minimum 1 m³ kompostmateriale. En sådan varmkompost kan komme helt op på 60–65° C, og det betyder, at de fleste ukrudtsfrø og sygdomskim slås ihjel, samtidig med at komposteringen sker hurtigere.