Havenyt uge 17, 2003

Det er et usædvanligt forår i år. Sandjorden var til at gå i først i marts, lerjorden midt i marts, hvor vi havde temperaturer som i maj. Derpå en kold periode i april med nattefrost ned tll –7°. Og nu har vi begyndende tørke midt i april.

Under 50% af normal nedbør

I 2003 har vi de fleste steder i Danmark kun fået ca. 50% af den normale nedbør. Nyborg er værst ramt med kun 20–30% af den normale nedbør ifølge et nedbørskort, som kan ses på DMI’s hjemmeside. Siden dette er udarbejdet først i april, har vi ingen regn fået af betydning, så situationen er endnu værre. Værst står det til på Sjælland og Lolland-Falster, hvor vandbalancen er på minus 60–70 mm, på Fyn og i Jylland er den minus 40–50 mm. Vandbalancen er målet for nedbør efter 1. marts fratrukket fordampningen.

Vand såriller og nyplantninger

Lige nu er der kun et at gøre: vande såriller, riller til at lægge løg i, og endda hullerne til sættekartofler, hvis jorden er tør også i dybden. Ærter og stikløg kan man lægge i vand et halvt døgns tid før lægning, så de kan nå at komme igang og få sendt rødderne nedad, mens der stadig er fugtighed i sårillen. Vi må agere ud fra værst tænkelige situation, nemlig at vi fortsat ikke får nedbør. Der loves dog mere ustadigt vejr sidst på ugen og antagelig regn natten til lørdag.

Alle de planter, som vi har plantet ud i efterår og forår skal vi holde godt øje med nu, hvor bladene begynder at folde sig ud, De har kun et meget lille rodnet, så når der først er blade, skal de bruge megen vand til fordampnigen. Og det kan kun komme et sted fra lige nu – vores vandkande. Har man plantet hegn og specielt hegn med store, dyre planter, skal man måske overveje at lægge en siveslange ud, så det er let at holde jorden fugtig. Den kan evt. blive liggende sommeren over, så den er parat, hvis der bliver brug for den.

Jordbær har et ret øverligt rodnet, og de er netop nu ved at sætte nye grønne blade, så her kan der være grund til at overveje, om der skal vandes, så deres vækst ikke hæmmes af vandmangel.

Hvis vi ikke får regn, kan det ende med, at vi skal til at vande køkkenhaven sidst i april – det har selv garvede haveejere vist ikke prøvet før.

Godt vejr til ukrudtsbekæmpelse

Til gengæld er den tørre jord god til at bekæmpe ukrudt i. Lige nu, hvor jordtemperaturen passerer de 8° C, vælter kimplanter af alle mulige ukrudtsarter op. Heldigvis gør hakke- og skuffejern underværker, og der er ingen fare for at ukrudtet kommer i gang igen.

Selv lerjord er lige nu smuldrende og fin og meget let at grave skvalderkål og kvik op i – kvik kan næsten hives op uden at grave, hvis jorden er løs. Også dybtgående rødder af mælkebøtter, cikorie og kulsukker, som ellers er svære at få op, kan hives op med en lang rod, hvis man lige løsner lidt med en gravegreb.

Græsset vokser

Det er nu så varmt, at græsset er begyndt at vokse, men det skal først slås, når det er 7–8 cm højt, så det er kommet godt i gang. Lige nu, hvor det er tørt, er det ekstra vigtigt, at det ikke slås for tidligt, da rodsystemets dybde hænger sammen med, hvor langt græsset er. Under alle omstændigheder skal det slås ret højt de første gange, specielt i så tør en periode.

Men inden græsset når at blive så højt, er det en god ide at få revet plænen over, så den er fri for grene og kviste. Det tørre vejr får også mosset i græsplænen til at tørre ud, så det løsner sig og let kan rives af.

Hække, træer og buske grønnes

Det er efterhånden en uges tid siden, at bøgen sprang ud ved Vejle, og enkeltstående, særligt tidlige bøgetræer springer nu ud en efter en rundt om i landet.

I haverne er solbær- og stikkelsbærbuskene ved at have foldet bladene ud, hækkene grønnes og bladene på frugttræerne er ved at folde sig ud. Når haven grønnes, giver det både mere læ og privatliv.

De første grønsager til køkkenet

Forårshaven er begyndt at rykke ind i køkkenet. De røde rabarberstilke skyder op, og snart er der nok til både rabarbertærte, rabarberkompost og rabarbergrød, hvis man har en tidlig sort. Rabarberplanterne skal bruge meget vand lige nu til at sætte blade og stilke, så her kan der også være en god ide at holde øje med, om er brug for vanding.

Purløg er der masser af til rygeosten og drys på æggemadder, og de hvidløg, som man ikke fik taget op sidste sommer, står som små porrer og kan bruges snittede i maden. Radiserne er på vej i drivhus og drivbænke. Vårsalaten begynder snart at strække hals og gå i blomst, så den skal spises nu. Blade af havesyre er der nu så mange af, at der kan blive både til salatskål og suppe – til salat skal man bruge de helt små nye.

Også aspargesskuddene titter op i bedene, og med de varme solskinsdage vil man sikkert kunne tage de første til weekenden. Hvis der stadig ikke kommer regn sidst på ugen, er det en god ide at vande aspargesbedene, hvis jorden er meget tør i dybden.

Sæt planterne i drivhuset

Hos mange haveejere bugner vindueskarmene med tomat-, chili- og peberplanter. Næsten uanset hvor lys vindueskarmen er, så får planterne for lidt lys – de bliver let lange og ranglede. Det er derfor en god ide at bære planterne ud i drivhuset om dagen. Hvis nattemperaturen kommer under 8° C, bør de tages ind om natten. Agurkplanter tåler kun dagophold, og chiliplaner vil også foretrække et lunt natlogi.

Man kan beskytte planterne lidt mod nattekulden, hvis de står i bunden af drivhuset, og man dækker dem med to lag fiberdug. Sæt evt. et par vækstbuer af elrør eller aluminiumsrør op til at bære fiberdugen. Et sådant dække vil som regel give et par grader højere temperatur end den lovede udetemperatur.

Pot om i tide

Det er vigtigt at holde øje med, om tomat- og peber- og chiliplanter trænger til at blive pottet om. Man er ofte lidt tilbageholdende med at potte om, så længe det er så koldt, at tomatplanterne skal bæres ind fra drivhuset om natten. Jo større potter, jo flere gange skal man gå. Men planterne standser i væksten, hvis de ikke pottes om i tide. Når man potter tomatplanterne om, kan man samtidig plante dem dybere, hvis de er blevet lidt ranglede af for lidt lys inde i vindueskarmen i forhold til varme. På det stykke af stænglen, som kommer under jordoverfladen, sætter planten nye rødder.