Aprilsvejret har indtil nu artet sig rigtigt pænt, og i den kommende uge loves der tørt vejr og stigende temperaturer. Efterhånden når også nattetemperaturerne op på den varme side af frysepunktet, og det er vigtigt, da jordtemperaturen ellers har svært ved at komme over de magiske 8° C, som skal til for at mange frø kan spire. Et sikkert tegn på at jorden er klar til såning er, at alle ukrudtsfrøene spirer.
Fra sidst på ugen kan man for alvor overveje at begynde at så og sætte nogle bede til i køkkenhaven, hvis syvdøgnsvejrudsigten har som sædvanligt deres bud på vejret de kommende dage.) fortsat lover lunt vejr uden nattefrost. April kan hurtigt vise sig fra sin våde side og sætte alt arbejde i køkkenhaven på stand by. Så man må træffe valget: skal – skal ikke. Efter midten af april kan man lægge kartofler, sætte stikløg og så de mere hårdføre køkkenurter som spinat, sommergulerødder, salat. Se selv på bagsiden af frøposerne – her er anført såtidspunkter.
På de bede, hvor der først skal sås og plantes ud sidst i maj, kan man nå at så en forafgrøde med spinat. På samme tid kan man avle spinat til fryseren og gavne mikroorgansimerne i jorden, som bl.a. lever af rodslim fra planterødderne.
April er så travl en havemåned, at det kan være svært at nå alt det, men gerne vil. Egentlig er der to muligheder, hvis man ikke kan nå det hele. Enten kan man vælge at lave alt det sjove – det vil sige alt det, man har mest lyst til – eller også kan man fornuftigt vælge at lave det, der er mest nødvendigt. Der er i hvert fald nogle ting, som det er klogt at få gjort, da det ellers giver ekstra arbejde eller store ulemper senere. Som f.eks. at få fjernet grenbunken, som ligger i køkkenhaven, inden solsorten i løbet af få dage har bygget en dejlig rede og fyldt den med æg, og få ordnet aspargesbedet inden de første asparges skyder op. Pas på, skuddene er lige under jordoverfladen. Det er også en god idé at få revet pinde og sten af græsplænen, inden den begynder at gro, da man ellers først finder dem med plæneklipperen.
Når nu vi er ved græsplænen, som i øvrigt også begynder at vokse, når jordtemperaturen kommer op på 8° C, så skal den ikke klippes endnu. En græsplæne har her i foråret brug for at få optimeret sit rodnet, og rodnettets størrelse afhænger af græssets højde. Derfor er det en god ide, at lade græsplænen blive godt langhåret, inden den slås første gang – gerne 8 cm høj. Og så skal man ikke klippe den for kort de første par gange. Det er også derfor, man om sommeren skal være tilbageholdende med at slå græset for lavt, da det så hurtigere kommer til at mangle vand i en tørkeperiode.
Påskeliljerne står nu i fuldt flor og farver haverne gule, og hvide og blå hyacinter sender bølger af parfumeret duft med vinden. Men det er som om vi altid fokuserer på det, som lige er ved at springe ud. De tidligste botaniske tulipaner har fået røde knopper, og forårsstauder som gemserod, primula og vårkærminde er ved at springe ud. Forårshaven er noget af det smukkeste og mest livsbekræftende, så husk at rette ryggen engang imellem og nyd alle blomsterne, de første mariehøns og bierne, som også er flittige.
Er man til lathyrus, så skal de sås nu. De kan fint sås på friland, men kan også forkultiveres i potter i drivhuset. Lathyrus har nogle meget hårde frø, og det letter spiringen, hvis man lægger dem i blød i 1–2 døgn ved stuetemperatur før såning. I øvrigt findes de i mange flotte farver, og man kan købe poser med rene farver eller en blanding med mange farver. Der fås også gamle sorter, hvor duften er mere intens.
Mariehøne i solen på et buksbomblad. Foto: Karna Maj
Sårille med frø af sommerguleroden ‘Nantes’. Foto: Karna Maj
Gemserod skaber glæde med sine solgule blomster. Foto: Karna Maj
Honningbierne summer lystigt i buksbommens udsprunge blomster, hvor der er masser af honning og nektar at hente. Foto: Karna Maj