Jeg har i dag fundet en rimelig stor larve under jorden. Faktisk fandt jeg to, men fordi jeg var ved at grave overlevede den anden ikke spaden. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilken larve det er, og hvad den lige laver under jorden?
Den store larve. Foto: Merete Berg Jørgensen
Med venlig hilsen
Merete Berg Jørgensen, maj 2007
Dit fund er larver af oldenborre, som er en stor bille. Den har en livscyclus på 4 år, dvs. at de larver, du har fundet i jorden lever som larver i jorden, indtil den i sit tredje år forpupper sig nede i jorden og kommer frem det fjerde år som bille. Larven bliver ca. 5 cm lang, så den, du har fundet, må være ved at være klar til at forpuppe sig. I larvestadiet lever den af planterødder, så det er helt sikkert et skadedyr, men de er i dag så forholdsvis sjældne, at de normalt ikke bliver et problem i haven.
Tidligere har der været mange flere, og man har ligefrem belønnet indsamling af billerne. Hvert fjerde år er der oldenborreår, hvor der er et væsentlig større antal. Normalt ser man kun en bille ad gangen. I 2004 var der flere biller at se end normalt – hvis det er generelt, så er det måske oldenborreår igen næste år.
Det er i øvrigt sjovt at se, hvordan de voksne biller er i stand til på næsten ingen tid at bore sig ned i jordoverfladen – måske for at lægge æg.
Så det er lidt op til dig, om du forebygger angreb ved at slå larver og biller ihjel, når du finder dem, eller lader dem leve som en del af en forunderlig natur.
Oldenborren er i øvrigt i familie med gåsebillen. Begge disse voksne biller lever i øvrigt af løvtræers blade.
Oldenborre. Foto: Karna Maj
Oldenborren kan på næsten ingen tid grave sig ned i jorden. Foto: Karna Maj
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Det usynlig hegn mod uønskede dyr.
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvad hedder de store larver i jorden?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…