Hvad er det for en bille der angribe kålen? Den æder både grønkål, hvidkål og rødkål.
Hvordan kan jeg stoppe dem?
Med venlig hilsen
Susanne Elkjær, juli 2019
Kære Susanne,
Det er en gulstribet jordloppe, som angriber dine kålplanter.
Jordlopper elsker tør og varm jord med lavt indhold af organisk materiale. De skadevoldende arter er især knyttet til småplanter af kålfamilien. Især sennep, raps, radiser og – som i dit tilfælde – kål er modtagelige.
Jordlopper elsker sol og tørke, så nu hvor dine kålplanter er angrebet, er det vigtigt at holde dem og jorden fugtige. Hvis planterne ødelægges helt, kan det blive nødvendigt at plante nye, hvis du har mulighed for at skaffe det.
Har du små kålplanter, kan du prøve at sprøjte med et stærkt udtræk af malurt 2 gange om ugen. Opløsningen skal være 30 gram tørret malurt til 10 liter vand.
For at undgå angreb i fremtiden er det en god idé at undgå tør og bar jord omkring kålplanterne ved at holde jorden mellem dem dækket med organisk materiale, så den ikke tørrer ud. Dæk samtidig kålplanterne med insektnet straks efter, at de er sået eller plantet ud.
Med venlig hilsen
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk
Søg i forhandlerguiden:
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Alt til den økologiske have
Det usynlig hegn mod uønskede dyr.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvilken bille angriber min kål?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…