Spørg eksperterne

Er det kærmindesøster eller forglemmigej?

Jeg kan ikke kende forskel på kærmindesøster og forglemmigej, er der en måde at se forskel på?

Med venlig hilsen
Margit Christensen, maj 2013

Svar

Der er faktisk tre lyseblå blomster i april/maj, som blomstermæssigt ligner hinanden – alle tre blomstrer her i april/maj med de sødeste små lyseblå forglemmigej-lignende blomster. Det er:

Forglemmigej
Forglemmigej er en toårig plante, som visner væk efter blomstring og frøsætning. Nye planter spirer frem sidst på sommeren og overvintrer og blomstrer næste forår. Den har en blød vækst.

Forglemmigej

Forglemmigej har en blød vækst og er toårig. Foto: Karna Maj

Kærmindesøster
Kærmindesøster er en 20–30 cm høj staude, som har stive blade og stængler sammenlignet med forglemmigej. Dens blade er nærmest hjerteformede. Det er en meget robust staude.

Kærmindesøster

Kærmindesøster er en staude og kendes let på bladenes facon, der er helt anderledes end forglemmigej. Foto: Karna Maj

Vårkærminde
Vårkærminde er en 10–20 cm høj staude, som blomstrer lidt tidligere end de andre to. Den har lysgrønne blade og breder sig med udløbere. Den foretrækker lidt fugtige eller skyggefulde voksesteder, hvor den fungerer godt som bunddække.

Vårkærminde

Vårkærminde er en fin lille staude med lysegrønt løv og blomster, der minder lidt om forglemmigej. Kan kendes fra kærmindesøster på bladenes facon, bladfarven og plantehøjde. Foto: Karna Maj

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Staudemarken

Billige solide stauder – Se webshoppen

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Er det kærmindesøster eller forglemmigej?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider