Jeg kan forstå, at forglemmigej blomsten findes mest i lyseblå. Men så vidt jeg har forstået, er den sommetider også at finde i farverne hvid og rosa? Kan dette passe?
Med venlig hilsen
Michelle Mikkelsen, april 2013
Du har ret i, at forglemmigej som regel er lyseblå, men farven kan variere meget fra nærmest kaffekandeblå til en helt lys babylyseblå, ja næsten hvid. Man kan også se forglemmigej, hvor knopper og nyudsprungne blomster nærmest er lyserøde, mens de ældre er lyseblå.
Der findes flere arter af forglemmigej, men det er især alpeforglemmigej, Myosotis alpestris, og skovforglemmigej (kaldes også haveforglemmigej), Myosotis sylvatica, vi dyrker i haven. Begge arter kan man finde sorter af i både blå og lyserøde nuancer samt hvid.
Du spørger om de hvide og lyserøde – de er lige så smukke som de lyseblå – se bare et par eksempler her:
En lyserød sort: Myosotis sylvatica ‘Rosylva’ – se foto
En hvid sort: Myosotis sylvatica Snowsylva – se foto
Man kan også købe rene sorter eller en pose frø med blandede farver og nuancer.
Den hvide er meget flot plantet som bunddække i store bede med tulipaner. Nedenfor et billede med lyseblå bunddække
Et flot tulipanbed med en lyseblå bund af forglemmigej. Landbohøjskolens Have i 2005. Foto: Karna Maj
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Billige solide stauder – Se webshoppen
Alt til den økologiske have
Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvilke farver kan forglemmigej have?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…