Hej Havenyt
Jeg synes ikke det er nemt at finde ud af hvilke poser med jord/sphagnum jeg skal købe.
Når jeg køber en pose med sphagnum eller gødet sphagnum, så ligner det slet ikke det jeg ser folk bruger når jeg ser det på Youtube. Det er gennemblødt, sort, tungt og helt klistret, kontra deres som er tørt, brunt of fluffy.
Jeg har købt alle mulige forskellige typer at sphagnum, pottemuld, så – og prikkeljord men jeg synes det hele har den samme konsistens, vådt, sort og klistret.
Med venlig hilsen
Henrik Jensen, marts 2022
Kære Henrik,
Spagnum kommer i mange forskellige kvaliteter, og der er nogle gange en sammenhæng mellem pris og indhold i posen. Du er desværre ikke den eneste, der har oplevet sort og klistret indhold, når først posen er åbnet.
Uden at have testet alle mærker spagnum, ved jeg, at Champost tit har noget brunt og tørt spagnum i deres poser, særligt hvis du køber det, der hedder planteskolejord.
Men når det er sagt, så er vi her på Havenyt.dk ikke fortalere for at bruge spagnum. Det er udnyttelse af en sårbar naturtype, når de gamle højmoser ryddes for at blive hældt på pose. Men til gengæld deler vi gerne gode råd til, hvordan vi alle kan lave en mindst lige så god og ofte bedre jord selv ved at blande havejord, kompost og sand. Når du på den måde blander dig egen jord, kan du sikre dig, at den bliver præcis lige så let og luftig, som du ønsker.
Du kan læse mere om hvordan i artiklen »Lav din egen pottemuld og såjord« >
Og skal du bruge posejord, fordi du har kapillærkasser, så tag et kig på artiklen »Lav din egen spagnumfrie kapillærkasse« >
Dog skal det tilføjes, at der kommer noget ukrudt frem, når du laver din egen jord. Men vores erfaringer er, at det ikke er mere, end det er overskueligt at luge væk, når det er småt.
Med venlig hilsen
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk
Søg i forhandlerguiden:
Bestil kompostorme fragtfrit
Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Jord > Er der et alternativ til dårlig spagnum i poser?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…