Så- og priklejord

Det er såtid. Peber, chili, selleri og en hel del sommerblomster bør sås nu, hvis de da ikke allerede er ved at spire frem. Tomaterne til drivhuset skal sås inden midten af marts. Og snart er det også tid til at så i kasser eller potter i drivhuset: kål, porrer, løg, salat, basilikum, tagetes m.fl. Men inden man kan begynde at så, skal man have en passende såjord til de dyrebare frø.

Den ideelle jordblanding

Den ideelle jordblanding skal være tilpas luftig og kunne indeholde en vis mængde tilgængeligt vand for planterne. Såjord skal indeholde færre tilgængelige mineraler end priklejord. Og ingen af dem må indeholde for stor en mængde mineraler, da det kan svide planterødderne. Kompost til at blande i så- og priklejord skal kun være næsten omsat. De fleste mineraler skal stadig være bundet og først frigives efterhånden, som planterne har brug for dem. Færdigkomposteret husdyrgødning og ormekompost har et alt for højt indhold af mineraler til, at det kan bruges til så- og priklejord i ren form.

Købejord for haveejere

Spagnumbaseret så- og priklejord giver gode planter – her sorteres porreplanter til udplantning i gartnerafdelingen på Aalborg tekniske skole. Foto: Clauson-Kaas

Det nemmeste er at købe så- og priklejord. Det meste så- og priklejord er en spagnumblanding tilsat kalk og kunstgødning. Og det er måske ikke den start, man ønsker at give sine planter. Men det er også muligt at købe så- og priklejord, som er økologisk gødet.

Markedet ændrer sig hele tiden, så man må læse på deklarationen. Firmaet Solsikken handler udelukkende med økologiske varer til havebrugsområdet, så her vil man kunne købe så- og priklejord, der er med økologisk gødning. I planteskolerne kan man bl.a. få så- og kaktusjord fra Simontorp. Det findes i 12 og 50 l sække og er KRAV-godkendt. Det er spagnum tilsat 15% fint sand og gylle og komposteret i 3 år. Der findes lignende produkter fra andre firmaer.

Alle købte jordblandinger er baseret på spagnum, som er et inaktivt dyrkningsmedie. Der er forsøg i gang med alternativer til spagnum, f.eks. en dyrkningsjord fremstillet på basis af elefantgræs. Et andet inaktivt dyrkningsmedie er kokosfibre. Men hvis man i dag vil dyrke i en aktiv jord lige fra såning, må man lave sin egen jordblanding.

Købejord har dog den store fordel, at den er ukrudtsfri. Dette er absolut er en fordel, hvis man ikke kender udseendet af kimplanterne, eller hvis frøplanterne er meget små, sarte og langsomtvoksende. Til f.eks. kål, porrer og andre hurtigspirende og store kimplanter, kan man uden problemer vælge at lave sin egen så- og priklejord – men der skal luges.

Den gamle viden er væk

Den gamle viden om at tilberede jord til såning og prikling – fra før spagnum blev almindelig i erhverv og haver – er stort set glemt. Enhver gartner havde sin egen opskrift med bladmuld, græstørvsjord, gødningsjord, kompost og markjord. Der var tale om indarbejdede metoder, da disse bestanddele skulle henligge i bunker i 2–3 år, inden de kunne bruges til jordblandinger.

Brug af egen jord

Man kan sagtens forkultivere uden at bruge ét gram spagnum eller købt jord. Man skal bare glemme alle reklamer og advarsler om det modsatte. Jeg har de sidste 15 år ikke brugt andet end jord og kompost fra egen have. Men man kan selvfølgelig også vælge at bruge lidt spagnum som tilsætning til sin egen jord.

Men jeg har ingen fast opskrift. Mit udgangspunkt er jorden i drivhuset, som sidste år inden tilplantning blev tilført masser af god kompost. Efter forårets rengøring af drivhuset med brun sæbe bliver jorden grundvandet, og sidst i marts er den tilpas fugtig og lun. Den dejligste jord – lige til at komme op i såkasser til kål, porrer, løg, salat, basilikum, sommerblomster osv.

Nederst i kassen lægges først et lag visne blade til at holde igen på vandet, så det ikke render direkte igennem, men jorden når at opsuge det. Derpå et lag ikke helt omsat kompost og derover 8–10 cm drivhusjord. Den klappes let til med håndfladen, frøet såes ud, der lægges et passende dæklag med drivhusjord over, der klappes igen let, og kassen dækkes med plastic. Det giver samtidig plads til ny kompost i drivhusbedene.

Såjord til tomater, agurker og peber

Til tomater, agurker og peber vælges til såning en god, letsmuldrende, men ikke helt færdigomsat kompost. Den blandes op med almindelig havejord. Brug evt. jorden lige under kompostbunken – den er god. Blandingsforholdet er afhængig af, om komposten er lavet af rent planteaffald eller der er komposteret husdyrgødning i. Og igen om husdyrgødningen er stærk hønsemøg eller halmrig hestemøg, og hvor meget der er brugt. Det er vigtigt, som omtalt ovenfor, at navnlig såjord, men også priklejord ikke indholder for mange næringsstoffer, da det kan svide planterødder og måske endda forhindre, at frøene spirer.

Hurra for ukrudtet

De fleste vil indvende, at det bliver for kompakt en jord, og jeg tilsætter da også af og til grus efter Gefühl og hvilke frø, der skal sås, da min jord er leret. Har man en sandet jord, vil det give en fin såjord ved blanding med kompost. Det er vigtigt, at jorden er så let, at den indeholder nok ilt til at frøene kan spire.

Ukrudtet spirer heldigvis lystigt, da netop ukrudtet er med til at give en løsere jordstruktur. Når man luger ukrudtsplanter væk, løsner man samtidig jorden og efterlader fine rødder, som hurtigt formulder og efterlader små hulrum. Lug altid mens ukrudtet er småt. Lugning tager tid, men er en god beskæftigelse, når forårsregnen trommer på drivhustaget.

Hold øje med planterne

Uanset valg af jordblanding skal man holde øje med, om planterne efterhånden ser ud til at mangle kvælstof (lyse blade). Det kan afhjælpes ved vanding med f.eks. med udtræk af brændenælder og kulsukker, ved at topdresse med kompost, eller ved at plante om til større potte i mere næringsrig jord. Udplantningsplanter i potter skal altid plantes om til større potte, så snart rødderne har gennemvokset hele potteklumpen.

Det er vigtigt, at udplantningsplanter ikke standses i væksten, de skal plantes ud, mens rødderne har fuld fart på i udviklingen.