Er der krav til, hvor bredt et fælleshegn mindst skal være i bund og top, når det er 180 høj. Vi vil gerne kunne løse det i mindelighed med en nabo, men har ikke fundet regler i Hegnsloven eller på anden vis.
Med venlig hilsen
Mikkel, september 2014
Det er korrekt, som det også fremgår af spørgsmålet, at der ikke findes lovmæssigt fastlagte regler for hækkens bredde.
Hækken må dog for at kunne trives og udvikle sig ordentligt have ca. 15% hældning indad fra bund til top, det såkaldte »smig«, som svarer til 7,5 cm fald mod hækkens midte pr. højdemeter. Hvis man antager, at hækken er 2 m høj og man beslutter, at den skal være 10 cm bred foroven, må den altså være (5+(2 × 15)) cm = 35 cm bred forneden, når man regner fra midten af hækken. I alt kan en fælleshæk næppe være mindre end ca. 70 cm bred ved jorden.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Er der en lovbestemt bredde af fælles hæk?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…