En have med grønne hække

Klosterhaven i Odense. Blomsterne i forgrunden er hvide Dictam i knop, bagerst ses hvide og lilla natviol. Foto: Karna Maj

Det er svært at samordne hang til tilfældigheder med lyst til flotte bede, grønne hække og flisegange. I vinter, da jeg læste Joy Larkcoms bog Creative Vegetable Gardening, havde jeg en ide om, at sådan skulle en del af min egen have se ud i sommer. Hækomkransede bede, flisegange, bede med flotte grønsager og blomster i mange farver. Det er kun blevet til det sidste.

Flisegange

Jeg har aldrig før købt fliser. Så det var lidt af et chok, hvor få meter flisegange, jeg fik for små 2000 kr. Så det bliver kun til 3 hovedgange, hvoraf den ene er fra gårdspladsen til carporten. De to andre skal være hovedgange i min nye flotte kreative urtehave. Kun den ene gang er lagt endnu, resten af fliserne ligger i stabler, som i øvrigt er gode at sidde på og overveje situationen. Fliserne er ikke lagt i grus som normalt, men i min almindelige havejord. I et stille håb om at myrerne ikke vil bo under fliser i lerjord. Jeg nyder virkelig min 40 cm brede gang, hvor trillebøren kan stå uden pludselige at få slagside ned over et bed med store flotte kålplanter. Jeg har også et håb om, at der i august stadig vil være synlige fliser at gå på. Ellers plejer grønsagerne langsomt, men sikkert at indtage de tidligere kun 25 cm brede gange.

Drømmen om grønne hække

Jeg er stadig fast besluttet på at virkeliggøre min drøm om at få lave klippede buskbomhække om en del af mine bede. Også selvom min mand er meget lidt begejstret, han mener det kommer til at ligne en kirkegård.

Men jeg kan godt se, at jeg må nøjes med lave hække rundt om firkanter med 2–3 bede i, ellers får jeg alt for lidt plads til mine grønsager. Så det er min foreløbig strategi. Alligevel er det mange meter, så jeg vil selv opformere planterne her i august. Jeg køber nogle få stykker i en god sort og tager stiklinger. Lige nu nyder jeg den frodige hæk af grøn persille rundt om det ene bed.

Det selvsåede

Mit største problem er, at jeg holder af alt det uventede, alle tilfældighederne og lader det hele få en chance. Mit flotte bed med bl.a. salat, løg og gulerødder ordnet i flotte trekanter endte med at blive domineret af selvsået dild. Jeg elsker dild, så hvordan skulle jeg kunne luge den væk. De kom før den rækkesåede dild, som i øvrigt kun spirede sparsomt. Midt i min nye urtehave står der også et tunneltelt af fiberdug. Der var jorden nemlig helt perfekt til at så vintergulerødder i midt i maj. Æstetisk set er det et totalt kiks. Men jeg har også flotte bede med mange slags salat, palmekål, røde grønkål, tomater m.m.

Jeg må se at få lidt mere styr på pludselige indfald, eller også må jeg blive bedre til at improvisere.