Jeg har i 18 år prøvet at få en ligusterhæk til at gro. Men den går ud. Problemet er, tror jeg, at ca. 30 cm nede i jorden er et lag hårdt materiale fra byggeperioden, og derfor står der vand, der ikke kan absorberes.
Nu har jeg fået et nyt trådhegn op, og jeg bestilte boring af et antal huller rundt i haven ned gennem det hårde lag.
Det ser ud til, de ikke er kommet igennem laget, og nu står jeg med hegnet, hvor planen var at plante storbladet efeu op ad. Med tiden ville det så blive et levende hegn, som det kræves i lokalplanen.
Spørgsmålet er nu, om efeu også går ud, hvis der står vand op til 20 cm under jordoverfladen.
I givet fald har I så et andet forslag til, hvad jeg kan plante.
Med venlig hilsen
Anne Petersen, august 2011
Det er slet ikke nogen dårlig idé med Vedbend (Efeu), brugt på det sted. Dog må du huske, at planterne vil have behov for at blive bundet til trådnettet i de første år, for nok er planterne selvhæftende, men de klarer det ikke på et nyt hegn med fuldt vindtryk.
Det var da i øvrigt en rigtigt træls situation, den med den hårde bund. Kan du ikke bede borerne om at gøre arbejdet færdigt?
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Kan efeu gro op af trådhegn og på fugtig bund?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…