Fjeldribshækken er 120 høj, og den har nogle tynde grene, der falder ud i ca. 50 cm højde. Må den klippes ned til 50 cm, og kommer den igen.
Hvornår er det bedst at klippe den ned, hvis det er en løsning.
Med venlig hilsen
Leif Hansen, maj 2011
Nu fremgår det ikke af spørgsmålet, om hækken er klippet eller uklippet, for fjeldribs kan bruges til begge dele.
Er det en uklippet hæk er svaret let: hækken skal udtyndes januar–februar, sådan at de udhængende grene kommer med blandt dem, der bliver fjernet.
Hvis hækken er klippet, vil det letteste vist nok være at fjerne synderne, dvs. de udhængende grene, ved at klippe dem af dér, hvor de har deres udspring.
Men spørgsmålet er vel egentlig et helt andet, nemlig om man kan klippe en hæk af fjeldribs ned i 50 cm højde. Det kan man, og det vil den overleve, men der vil gå nogle år, før den helt bliver sig selv igen.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Kan man klippe en hæk af fjeldribs?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…