Spørg eksperterne

Hvad gør jeg med en faskine der lækker?

Jeg har haft kolonihave i to år, og faskinen blev oprettet før jeg købte haven.

Nu er der kommet huller i jorden omkring faskinen, skal jeg grave det hele op for at se skadens omfang?

Jeg har gravet lidt ud og fyldt sten i, men nu er der hul er andet sted.

Det er vist nok en 1000 (eller måske mindre) regnvandstank, der er gravet ned, genboen mener tanken er revnet.

Hvad gør jeg?

Med venlig hilsen
Eva Langkow, juli 2016

Svar

En faskine er en slags kasse eller et hulrum i jorden fyldt med sten eller lign., som regnvandet fra taget på en bygning eller overfladevandet fra fx en terrasse ledes hen til. Faskinen fungerer som et midlertidigt depot for vandet, lidt ligesom en meget mindre udgave af et regnvandsbassin. Fra faskinen synker regnvandet stille og roligt ned i undergrunden uden om kloaksystemet.

Som du beskriver det, kunne man godt forestille sig at faskinen er revnet. Jeg vil se på skadens omfang, så du må grave ud og se hvor galt det står til.

Måske kan faskinen repareres eller måske må du investere i en ny? Du kan enten købe en færdig faskine, som består af en stor »plastickasse« fyldt med perforerede plastrør, som du graver ned i jorden. Du kan også selv etablere faskinen ved at grave en rende i jorden. Renden fyldes med lecasten eller småsten, og ovenpå lægges et geotekstil.

Læs mere om faskiner her

Med venlig hilsen
Lone Skjødt
Havearkitekt, Grønne Glimt

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Robinie.dk – SkovTrup

SkovTrup – Miljørigtigt Træ til haven

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Anlæg > Hvad gør jeg med en faskine der lækker?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider