Hvordan får jeg en græsplæne til at gro i min lerjord?

Jeg har søgt her på siderne, men har ikke kunne finde svar på mit spørgsmål. Derfor prøver jeg at stille et spørgsmål og håber meget på svar.

Jeg har en græsplæne, som nu i 18 år har givet mig mange problemer. Sidste år (2011), hvor der faldt så meget regn, døde min græsplæne helt.

Min jord er lerjord, og jeg har prøvet at fræse den, grave den igennem og vende jorden, køre grus på og lade det ligge oven på jorden, og har gravet gruset ned. Men min græsplæne dør hele tiden – hvad skal jeg gøre for at få en græsplæne til at gro i min lerjord?

Med venlig hilsen
Jane Rasmussen, januar 2012

Svar

Problemet med din plæne er, at alt det, du har gjort, højst leder vandet nogle få cm ned i jorden. Hvis plænen skal overleve, må vandet ledes bort fra græsplanternes rødder. Desværre kan det ikke gøres uden en større arbejdsindsats.

Først og fremmest skal der laves en faskine (en »drænbrønd«) et centralt sted i plænen – eller på flere egnede steder, alt afhængigt af plænens form og grundens hældning. Sådan en faskine består af et hul, der åbner adgang ned gennem det komprimerede lag, som må findes under din plæne. Sandsynligvis skal du grave ca. en meter ned, og det er nok også nødvendigt at gøre hullet stort, gerne så stort, at du selv kan stå dernede, mens du graver de sidste centimeter bort. Når hullet (eller eventuelt: hullerne) er gravet ud, skal det fyldes op med grove materialer. Her kan sten, murbrokker, skærver, grus og LECA-nødder bruges, mens de mere finkornede materialer som sand, ler og den slags skal holdes væk derfra. Når hullet er fyldt indtil ca. 25 cm under jordoverfladen, skal brokker m.m. dækkes af et stykke jordtekstil, f.eks. fibertex. Det skal holde mulden væk fra de grove materialer, sådan at hulrummene i faskinen kan fyldes af vand i de perioder, hvor der er megen nedbør. Når det er gjort, skal der lægges 25 cm muld oven på tekstilen, sådan at man får en plan flade, hvor der kan sås græs.

Dernæst skal der graves smalle grøfter fra faskinen ud til mindst fire punkter ved yderkanten af plænen. Hvis der stadig er kræfter til overs, bør disse smalle grøfter have sidegrøfter, der når hen til midten af plænestykket mellem hovedgrøften og dens nabogrøfter. Det skal forstås sådan, at hovedgrøfter og sidegrøfter skal danne et sildebensmønster. Alle grøfter skal være ca. 25 cm dybe. De nederste 5 cm skal fyldes med grus, og derefter dækkes med jordtekstil. Til sidst skal alle grøfter lukkes med muld og nyt græs udsås på de nøgne flader.

Det er en stor mundfuld, men den kan udføres ad flere omgange. Det vigtigste er at få lavet en rigeligt stor faskine først, sådan at man hele tiden kan lede drænvandet i grøfterne derhen. Når græsset er sået, kan det være en fordel at give hele plænen en gang jordbrugskalk, som skørner leret og giver bedre passage ned til gruset i de skjulte drængrøfter. Med den våde tunge jord er det i det hele taget gavnligt at kalke plænen hver vinter.

Endelig er det en fordel – når det tunge arbejde med faskine og grøfter er gjort – at topdresse plænen hvert forår. Der skal bruges en blanding af lige rumfangsdele harpet kompost og filtergrus. Læg det ud i et lag på 1–2 cm tykkelse over hele plænen og fej det grundigt ned mellem græsplanterne. Det vil give de øverste græsrødder og planternes vækstpunkter adgang til bedre luftforhold, og med tiden vil der dannes et godt og luftigt vækstlag øverst i jorden.

Til sidst må jeg spørge, om der findes mange stankelben i din have? De tiltrækkes faktisk af en jord, som er konstant våd, og der lægger de æg, som bliver til larver. Disse larver lever af græsplanternes rødder, og det kan meget vel være dem, som er den egentlige årsag til, at plænen døde helt. Til trøst blot dette: når plænen bliver godt drænet, vil stankelbenene søge andre steder hen for at lægge deres æg.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk