Cronartium ribicola
Solbærfiltrust er ikke køn at se på, og den betyder også en vis udbyttenedgang for ejerne af angrebne planter. Det er dog på de femnålede arter af fyr, at skaden er rigtigt alvorlig, for de dør simpelthen af de skader, svampen anretter i dem.
Svampens niche var oprindeligt et skifte mellem Ribes alpinum og Pinus cembra. Disse to arter vokser naturligt sammen i samme biotop nær trægrænsen i Alperne, og begge havde i tidens løb klaret at tilpasse sig svampens angreb.
Værtskiftet blev først alvorligt, da svampen fandt nye, indførte arter af femnålede fyr at angribe. De var ikke forberedt på det, og helt galt gik det, da svampen nåede til Nordamerika, hvor den i dag er den mest bekostelige skadegører på weymouthfyr bevoksningerne.
Fotografiet viser svampens sporedannelse på stammen af en femnålet fyr. De hængende skud hører dog ikke til fyrretræet. Foto: Natural Resources Canada (www.NRCan-RNCan.gc.ca)
Solbærfiltrust har som de fleste rustsvampe to værter. Her er det henholdsvis de femnålede arter af fyr og en række Ribes-arter, og deriblandt altså solbær. Angrebet på fyrretræerne sker i løbet af efteråret, hvor sporer dannet på solbær trænger ind i nålene. Derfra fortsætter svampen sit angreb ind i skud og grene i retning af stammen. Svampen finder næring i sikarrene og vækstlaget, men der ses ingen sygdomstegn de første 3–4 år. Derefter dannes der sporebærende, hvide udposninger om foråret, hvor nye sporer dannes til angreb på Ribes. Ca. 10 dage efter smitten begynder svampen at danne sporer på undersiden af bladene. Disse sporer dannes sommeren igennem og kan angribe andre planter af Ribes-slægten. Om efteråret dannes en ny type sporer, som kun kan angribe nålene på de femnålede fyr, og forløbet er afsluttet. Sygdommen er dødelig for fyr, men ikke for Ribes.
Sporedannelse på Ribes (f.eks. solbær). Billeder er kraftigt forstørret, og de små udvækster vil kun ses som et brunligt filtlag. Foto: Natural Resources Canada (www.NRCan-RNCan.gc.ca)
På Ribes ses angrebet som gråbrune, nålefiltagtige belægninger på undersiden af bladene. Det kan være ledsaget af misdannelser og gulpletning på oversiden af bladene.
På fyr ses angrebet ikke de første 3–4 år. Derefter ses det som hvide, oppustede blærer på grene og stammer hvert forår.
Solbærblad angrebet af solbærfiltrust – set fra oversiden af bladet Foto: Natural Resources Canada (www.NRCan-RNCan.gc.ca)
Kun femnålede arter af fyr bliver angrebet dødeligt af denne rust, men også tonålede planter kan være vært for svampen.
Fyr (Pinus cubensis, aleppofyr, almindelig klitfyr, alpebjergfyr, banksfyr, bjergfyr, brednålet klitfyr, børstekoglefyr, caribisk fyr, cembrafyr, fransk bjergfyr, gul fyr, harpiksfyr, japansk fyr, jeffreyfyr, kanarisk fyr, klitfyr, koreafyr, krybefyr, mexicansk fyr, montereyfyr, murrayklitfyr, panserfyr, penselfyr, pinje, silkefyr, skovfyr, sortfyr, tårefyr, virakfyr, weymouthfyr og Østrigsk fyr) og solbær.
Fjern den ene af værtsplanterne længst muligt fra den anden. Dyrk under ingen omstændigheder femnålede fyr op ad frugtplantager med ribs og solbær. Fjern alle de planter af Ribes-slægten, som vokser i nærheden af plantager og planteskoler, der dyrker f.eks. silkefyr, tårefyr eller cembrafyr.
Rustsvampe kan ikke bekæmpes med godkendte midler. Man er altså tvunget til at holde sig til sund fornuft og forebyggelse.
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Søg i forhandlerguiden:
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Svampesygdomme > Solbærfiltrust