Forum

Kommentarer til »Skorzonerrod«

På denne side finder du kommentarer til teksten Skorzonerrod. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Inge Leth, 15. februar 2010 kl. 17.07

Ud over at løsne jorden godt, hvor man vil dyrke skorzonerrod, kan man lave er jordvold ved at hyppe jorden op fra begge siden af den række, man vil så i. Man får således et dybere stykke med løs jord end hvis man sår dem i niveau med jordoverfladen i bedet.

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Susan Soll, 16. februar 2010 kl. 20.18

Skorzonerrødder kan ganske rigtigt være en klistret affære at få skrællet. Jeg giver dem et hurtigt opkog og derefter kan skrællen let skrabes af. Og fremfor alt klistrer de ikke! De holder også den hvide farve nogenlunde.
Venligst Susan Soll
Bruxelles

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 17. februar 2010 kl. 13.43

Jeg havde sået 2 rækker af dem og jeg kunne se at jorden ikke var så velegnet til det . Desuden blev de også lidt trevlet i det , så du røg i komposten. Men jeg har læst at de godt kan blive en smule brune når de er skrællet, da de udsættes for iltning. Derfor skulle man komme lidt citronsaft i vandet for at undgå det . Men hvor meget ?....

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens Juhl, 29. januar 2011 kl. 14.48

Jeg undrer mig over at der i teksten til skorzonnerrødder står, at de ikke skal dyrkes i sædskifte efter kål. Det har jeg gjort mange gange uden problemer. Der er jo ikke noget "familiemæssigt" i vejen for det, og ingen af de gode havebøger jeg kender har samme problem. Jeg synes at der skyldes en forklaring på enhver så bastant påstand

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 7. februar 2011 kl. 11.36

Kære Jens Juhl

Jeg har ikke udfra egne erfaringer skrevet, at man skal undgå at dyrke skorzonerrod efter kål og ærter. Så meget er sikkert.

Jeg har været tilbage i mit skrivedokument fra 2006, og kan se, at jeg har lavet meget research til artiklen, og jeg har gemt ret mange links hertil, men der er ingen, som fører til dokumentation for oplysningen om kål og ærter. I forbindelse med artiklen var jeg i kontakt med et par af de danske avlere, som dyrkede skorzonerrod til salg på det tidspunkt. Men jeg har ikke skrevet resume ned af samtalerne. Jeg kan derfor i dag ikke give dig referencer til, hvor jeg dengang har oplysningerne fra. Hvis jeg ikke selv har erfaring på området, skal der normalt være flere pålidelige kilder med samme oplysninger, før jeg tager oplysninger med ind i mine artikler.

Men det korte og det lange er, at jeg i dag har fjernet oplysningen fra artiklen.

Med venlig hilsen
Karna Maj

Nyt svar til emnet »Skorzonerrod«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Skorzonerrod«

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider