Der kommer så mange smukke planter fra Kaukasus, at der kan etableres særlige Kaukasus-bede i både sol og halvskygge. Nogle af planternes navne afspejlier, at de har et naturligt udbredelsesområde, der strækker sig fra det nordøstlige Tyrkiet over Kaukasus til det nordlige Iran, f.eks. kaukasisk stjerneskærm og armensk storkenæb. Orientalsk valmue har på tysk de mere eksotiske navne Armenisher Mohn eller Türkenmohn.
Hjertebladet storkenæb, Geranium ibericum, kunne med rette hedde georgisk storkenæb, da det der i dag er Georgien, hed Iberia i antikken. Den kaukasisk skabiose har dog ikke fået lov at komme med i vores tilsvarende Solskinsbed fra Kaukasus (kan ses i bogen). Den er for krævende, og vi har i stedet valgt den mere udbredte og meget nemme gul skabiose. Vi er overraskede over, hvor skønne disse to kombinationer af stauder er i solskinsbedet.
Ved begge bede er der tale om stauder som kommer fra forskellige voksesteder, som skove, enge og bjergskråninger, så ude i naturen ville de ikke ‘møde’ hinanden som de gør her.
Påskeklokke | Helleborus orientalis |
Lungeurt | Pulmonaria ‘Ocupol’ |
Kærmindesøster | Brunnera macrophylla |
Lodden løvefod | Alchemilla mollis |
Sibirisk iris | Iris sibirica |
Havebetonia, havegaltetand | Stachys macrantha |
Orientalsk valmue | Papaver orientale |
Stor stjerneskærm | Astrantia major |
Klæbrig salvie | Salvia glutinosa |
Plantehøjder: | 20–70 cm |
Blomstring: | marts–juni og september–oktober |
Blomsterfarver: | rødlilla, blålilla, blå, gulgrøn, rødorange, hvid, lysegul |
Voksested: | fugtbevarende jord i halvskygge |
Orientalsk valmue blomstrer i maj og forsvinder herefter en tid helt fra jordoverfladen, men i september skyder der bladrosetter frem igen.
Vi bruger stor stjerneskærm, Astrantia major, da kaukasisk stjerneskærm, Astrantia maxima, ikke er nem at skaffe.
Ovenstående er et kapitel fra bogen Stauder. 32 opskrifter på de smukkeste bede, som vi har fået lov til at bringe her på Havenyt.dk. I bogen kan du læse mere om at bruge stauder i haven og finde bedforslag til mange forskellige slags staudebede. Bogens fotos er taget af Birgit Reimer og Maria Juhl Jakobsen
Birgit Reimer og Maria Juhl Jakobsen: Stauder. 32 opskrifter på de smukkeste bede. Forlaget Lindhardt og Ringhof 2009.
Påskeklokke.
Lungeurt.
Kærmindesøster.
Lodden løvefod.
Sibirisk iris.
Havebetonia, havegaltetand.
Orientalsk valmue.
Stor stjerneskærm.
Klæbrig salvie.
Søg i forhandlerguiden:
Stauder tilltrækker bier, som bestøver.
HORNUM – Stort udvalg af blomsterfrø
Store samlinger af dagliljer og hosta
Eksotiske og specielle er vores liv!
Mange forskellige stauder
Frø og blomster, også i haven
Flerårige spiselige planter til haven
Alt til den økologiske have
Kommentarer
Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…