Ridderspore

En smuk, svagt lyseblå riddersporer med enkle blomster. Foto: Karna Maj

Riddersporer er elegante høje stauder, som med sine elegante blomsterstande både kan sætte farve på junihaven og samtidig løfte hele haven.

I naturen

Langt den største del af de riddersporer, som er på markedet, er hybrider, og det kan være uhyre vanskeligt at opdrive naturformerne af ridderspore. Men der findes vildtvoksende arter af ridderspore både i Europa, Nordamerika og Asien. De vokser i skovbryn, krat eller ikke helt våde enge, altid i en fugtighedsbevarende jord.

Det er altså planter, som passer glimrende ind i havesammenhænge og kan tåle let skygge og næsten fuld sol, bare jorden ikke bliver for tør.

Delphinium er i ranunkelfamilien og er giftig som de fleste i denne familie.

Haveplanter

Det er derimod hybrider, man kan skaffe, og der er et hav af forskellige sorter. Generelt er det oprette stauder, som kan være lidt buskagtige. De kan blive op til 2 meter høje, afhængig af sort og vækstbetingelser. Ridderspore har mørke håndlappede blade, som i sig selv er dekorative, men det er de markante blomster, der gør, at de er populære, og gør dem anvendelige i mange havesammenhænge.

Blomsterne sidder samlet i store endestillede klaser. Selve blomsterne kan være i alle nuancer indenfor blå, lilla og til det hvidlige. Desuden kan blomsterne være enkelte eller mere eller mindre fyldte. Blomstringstiden er fra juni, og når de er afblomstret, kan man klippe dem ned, og man vil få et nyt blomsterflor i september–oktober.

Pleje af ridderspore

Delphinium er planter, som trives godt i en næringsrig jord, og de kvitterer for en gang kompost i løbet af sommeren. Der bør dog ikke tilføre kompost efter august.

Hvis der kommer meget tørre perioder, kan det være en god ide at vande, da de bliver grimme i tørke.

Man kan, som nævnt, klippe dem tilbage efter blomstring, og de vil derefter få en ny blomstring, som dog ikke bliver så overvældende som første blomstring.

Det er høje, lidt ranglede planter, som nogle steder kræver en opbinding, men placeres de op mod buske, roser eller bag græsser, vil de der finde den nødvendige støtte

Formering

Det er let at formere ridderspore ved deling om foråret. Man kan også formere ved basisstiklinger. Det gør man ved at stille en potte med nedklippede riddersporer ind i drivhuset, da de første nye skud er glimrende stiklinger, der let får rod.

Delphinium Belladonna hybrider

Belladonna hybrider er en hybridgruppe, som bliver mellem 100 cm og 120 cm højee. De har fint løv i forhold til andre hybridgrupper. Det er her, vi finder de laveste sorter af ridderspore og samtidig de tidligste sorter.

Eksempler på sorter: ‘Bellamosum’ er mørkeblå og bliver ca. 120 cm høj. ‘Völkerfrieden’ er azurblå og bliver ca. 110 cm høj. ‘Cliveden’ Beauty‘ er lyseblå og bliver 130 cm høj. ’ Casa Blanca‘ er hvid og bliver ca. 130 cm høj

Delphinium Elatum hybrider

Elatum hybrider bliver høje og kraftige og er meget stabile. De bruges dog ikke så meget her i landet, men det er mere en tilfældighed end på grund af problemer med planten.

Eksempler på sorter: ’Lanzenträger‘ som bliver ca. 200 cm høj og har blå blomster med hvidt øje. ’Abgesang‘ bliver ca. 180 cm høj og har azurblå blomster med hvidt øje. ’Berghimmel‘ bliver ca. 170 cm høj og er lyseblå med hvidt øje.

Delphinium Pacific hybrider

Hybridsorten Black Knight’s blomster har et sort øje. Foto: Jens Thejsen

Denne hybridgruppe er den mest anvendte og den, hvor man har udviklet flest farvenuancer. Gruppen er desværre ikke helt stabil. Efter få år går det ofte tilbage med blomstringen, og de skal helst omplantes hvert 4.–5. år for at have fuld blomstring. De kræver som regel også en kraftigere støtte end de andre hybridgrupper.

Eksempler er: ’Black Knight‘ som er meget mørk blå og har et mørkt blåt øje og bliver ca. 180 cm høj. ’Astolat‘ har næsten rosa blomster og bliver op til 180 cm høj. ’Galahad‘ er hvid og bliver ca. 180 cm høj. ’Summer Skies’ er lyseblå og bliver ca. 170 cm høj.