Sareptasennep er i familie med den art, som dyrkes til frø og bruges til fremstilling af sennep. Men hos sareptasennep er det bladene, som er det interessante. De har en mere eller mindre udpræget smag af peber, hvor stærk smagen er, afhænger af plantens udvikling. Den stærkeste smag er i blade, hvor planten er ved at gå i stok.
Sareptasennep hører til de orientalske bladgrønsager, og i Kina og Japam bruges den overvejende i varme retter, f.eks. wokretter og supper. Man kan bruge både blade og stilk. Men bladene er også fine i salater, som de tilfører lidt skaphed med pebersmagen.
Sareptasennep er ret ny i de danske køkkenhaver og dyrkes ikke ret meget i forhold til f.eks. rucola, som også har blade med en lidt skarp smag.
Sareptasennep, Brassica juncea, kaldes ofte blot for sennep. Der findes en utrolig mængde af typer og sorter i Kina og Japan, men kun få sorter har fundet vej til vore haver. Endnu.
‘Green in the snow’ sået i september i kasser, som er flyttet ind i drivhuset i oktober. Billedet er taget i marts, hvor planterne er begyndt at sætte nye blade. Foto: Karna Maj
En ung plante af sorten Red Giant i januar. Foto: Karna Maj
Sareptasennep er som andre bladgrønsager af kålfamilien en hurtigudviklende plante. De mange typer og sorter vokser godt i varme og fugtige omgivelser i det sydvestlige Kina, men mange trives også forbavsende godt under kølgere forhold og tåler endda en del frostgrader, og det er normalt disse, som dyrkes i Danmark. Sareptasennep mistrives ved vandmangel.
I Danmark dyrkes sareptasennep som meget tidlig afgrøde i foråret og sen afgrøde i sensommer og efterår. Sår man sareptasennep i det tidlige forår, går de fleste sorter hurtigt i blomst og når ikke at give ret mange blade. Sår man sareptasennep i eftersommeren, fortsætter den væksten langt ud på efteråret, og ofte overlever planten vinteren og sætter et nyt hold blade i foråret for at gå i blomst, når det bliver varmere og dagene længere. Den er bedst egnet til til efterårsdyrkning med såning fra 15. juli og frem til først i september. Den er velegnet til dyrkning i drivhus i vinterhalvåret.
Den sikre succes med sareptasennep får man ved at så i perioden 20. juli til 1. september, men kun under den forudsætning, at planterne allerede ved såningen dækkes med fiberdug, så kålsommerfugle og agerugler ikke kan komme til at placere deres æg på de små planter. Hvis planterne ikke beskyttes mod kållarver, vil bladene blive helt eller delvis spist, og de vil ikke være særligt appetitlige at anvende. Desuden vokser de orientalske bladgrønsager godt under fiberdug.
Sareptasennep overvintrer ofte og begynder at sætte et hold nye blade i marts. I foråret kan bladene være meget intense i farverne, næsten selvlysende grønne og lilla toner. Sorten her er Red Giant. Foto: Karna Maj
Sareptasennep sås typisk som 2. afgrøde, og jorden skal være løsnet og velbearbejdet og gerne tilført lidt kompost. Normalt vil der være så mange næringsstoffer tilbage efter 1. afgrøde, at det ikke er nødvendigt at gødske til orientalske bladgrønsager.
Sareptasennep sås normalt direkte på friland, men man kan så i containere til senere udplantning i eftersommeren.
Der findes mange forskellige typer og sorter af sareptasennep som nævnt ovenfor, og ikke alle dur til vores kølige klima, og det skal man være opmærksom på ved bestilling af frø fra udlandske frøfirmaer. Det er vigtigt at kende sortens højde og drøjde, hvis den skal dyrkes til store planter og ikke høstes i småbladsstadiet. Sareptasennep er ikke så velegnet til skær og kom igen-metoden som andre orientalske bladgrønsager. Det er bedre at høste ved at plukke enkelte blade af planterne i rækken.
Hvis man dyrker flere forskellige slags orientalske bladgrønsager, kan man have 4 rækker på et 120 cm bredt bed. Placeringen af sareptasennep i bedet afhænger af sortens højde og de andre arter. Og selvfølgelig af, om planten skal høstes som store blade eller små blade til salatskålen.
Hvis sennepsplanternes skal høstes som unge planter er en planteafstand i rækken på 10–15 cm passende. Planteafstanden i rækken skal være ca. 30 cm, hvis en middelstor sort skal dyrkes til fuld udvikling. Ved store og brede sorter skal planteafstanden helt op på 45 cm til fuld udvikling.
I midten af billedet ses bladene af sareptasennep Red Giant, som sætter meget store rødlige blade – farven varierer fra plante til plante. Til højre pak choi, til venstre ræddike. Foto: Karna Maj
Sareptasennep har dybere rødder end f.eks. pak choi, men må ikke direkte mangle vand, og derfor kan det være en god ide at jorddække, hvis eftersommeren er tør. I foråret kan vandmangel være årsag til hurtig stokløbning. Fiberdugen dæmper fordampningen, men der skal vandes i tørre perioder for at få store og frodige planter.
Til vinterdyrkning på terrassen eller i drivhuset kan man så eller plante i store krukker først i september. Det kan give en fin høst af småblade til salatskålen eller grønt pynt til madpakken.
Sareptasennep kan dyrkes i store krukker i sensommer og efterår. Her til høst som helt små blade. Man kan også vælge at tynde ud ved at høste hele planter, så resten kan vokse sig større. Foto: Karna Maj
Green in the snow som småplanter inden udtynding. Foto: Karna Maj
Sorten Red Giant sået sidst i juli og med store blade i november. Foto: Karna Maj
Sareptasennep med krøllede blade. Forårssået og endnu ikke gået i blomst midt i juni. Måske sorten Green Wave, som er kendt for at stå længe uden at gå i blomstring. Foto: Karna Maj
Søg i forhandlerguiden:
Flerårige spiselige planter til haven
Frø og udplantningsplanter, samt have
Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter
Frø til de mest smagfulde grøntsager
Øko planter til den spiselige have
Alt til den økologiske have
Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.
Alt fra hele verden
Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Orientalske urter > Sareptasennep
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…