Plantetid i køkkenhaven

Maj og juni er plantetid for alle de mange udplantningsplanter i køkkenhaven. Man kan vælge at plante helt traditionelt med f.eks. alle porrerne i lange rækker side om side. Eller man kan overveje at lave en mere fantasifuld udplantning ved at blande afgrøderne. Det sidste er ikke bare dekorativt, det giver også fordele.

Majsbed med forkultur/mellemkultur med udplantet, tidlig salat og selvsået dild. Desuden er der nyspiret grøngødning, som skal dække jorden, når salaten høstes, inden den generer majsen. Foto: Karna Maj

Udplantning

I maj og juni skal der plantes mange slags kål, porrer og måske løg. Kål plantes fra midt i maj og frem til sidst i juni. Rosenkål og sene hovedkål dog senest til Grundlovsdag. Porrer og de varmekrævende planter som majs, squash, tomater, tomatillo og peber udplantes først sidst i maj til først i juni, afhængig af hvor sent, vi risikerer at få nattefrost.

Nyudplantede rosenkål. I bedet blev der i april bredsået spinat, som høstes og fjernes efterhånden som rosenkålene skal bruge pladsen. Foto: Karna Maj

Planter i potter med et intakt rodnet kan plantes ud uanset vejret. Kål- og porreplanter fra kasser og bakker, hvor rodnettet beskadiges ved udplantningen, skal plantes ved udsigt til nogle dage med skyet vejr og gerne også regn.

Den bedste start får planterne ved, at der graves et godt hul, som vandes godt inden plantning. Tilfør gerne en håndfuld omsat kompost til hvert plantehul. Efter plantning vandes endnu engang, så rødderne får rigtig god jordkontakt.

I kålrækkerne gives der et drys dolomitkalk til hvert plantehul, et højt pH forebygger, at man får kålbrok, men selvfølgelig skal man først og fremmest overholde sædskiftet, kalk er ikke nok, kun en ekstra forebyggelse.

Bland afgrøderne

Hvis man planter flere slags grønsager sammen, udnytter man pladsen bedre. Bestemte plantearter trives ekstra godt som naboplanter. Det gælder bla.:

• Kartofler og valske bønner (hestebønner)
• Løg og gulerødder
• Kål og porrer
• Kål og ærter
• Majs og squash
• Tomater og løg
• Kål og selleri
• Bønner og rødbeder.

I et 140 cm bredt bed er der plads til 3 rækker kartofler med 2 rækker valske bønner som mellemkultur. I et 110 cm bredt bed sætter man to rækker kartofler og sår i mellem de to rækker 1 række valske bønner. Foto: Karna Maj

Fordele og ulemper

Der findes dog også dårlige naboplanter. Man skal f.eks. ikke plante kål og jordbær eller ærter og bønner lige ved siden af hinanden.

Brug fantasien og tænk også på den æstetiske side. Brug alle de mange sorter med røde, lilla og gule blade, lilla frugter, gule tomater osv. til at gøre køkkenhaven spændende og smuk.

Når den enkelte grønsagsart gemmer sig mellem andre arter, har skadedyrene også sværere ved at finde de planter, de søger efter. Det er dog ikke nok til at forhindre det 100 procent. F.eks. vil en blanding af gulerødder og løg ikke helt forhindre, at gulerodsfluen finder frem til gulerødderne. Derfor bør man dække vintergulerødderne med fiberdug, hvis man vil være sikker på at have ormefri gulerødder.

Blandede afgrøder giver også et mere effektivt grønt jorddække. F.eks. dækker rækker skiftevis med kål og porrer langt bedre end et rent porrebed. Det samme gælder også for gulerødder og løg.