Ærter og kål som naboplanter

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

I en lille køkkenhave gælder det om at udnytte pladsen bedst muligt. Det kan man bl.a. gøre ved at dyrke flere forskellige planter på samme areal, hvor den ene planteart kan høstes, inden den anden behøver al pladsen. Men det kræver, at de to planter er gode naboplanter, som trives side om side.

En af de kombinationer, som er rigtig god, er ærter og kål.

Lave ærter mellem kålrækker

Her er sået lave ærter mellem kål. I dette bed har der desuden været sået spinat som forkultur i kålrækkerne, og nogle få planter har fået lov til at stå, efter at der er plantet kål ud. Foto: Karna Maj

Ærterne skal være høstede først i juli

Udplantning af kål langs ærterække

Når kålen plantes ud først til midt i maj, er ærterne allerede store planter. Foto: Karna Maj

Kombinationen ærter og kål lykkes kun tilfredsstillende med vinterkål og tidlige ærtesorter, som kan fjernes senest omkring 10. juli. Står de længere, vil de påvirke kålens tilvækst negativt.

Blandt de tidligste ærter hører sukkerærter, som dels kan sås tidligere og i lidt koldere jord end marværter, dels høstes de, inden ærterne er færdigudviklede. Men de hurtigst udviklende sorter af marværter kan også dyrkes sammen med kål.

Ærter til dyrkning mellem kål skal sås senest 15. april. Man kan evt. forkultivere ærter til udplantning. Sår man kål direkte på voksestedet kan man evt. så ærter og kål samtidig.

Hvis man planter kålen ud, skal jorden i hele bedet klargøres, inden ærterne sås, så man generer ærterødderne mindst muligt ved kåludplantningen.

Når ærterne skal være tidligt modne, er planterne ret store, når kålene plantes ud midt i maj. Ærterækken skygger lidt, men tll gengæld er der læ og et godt mikroklima.

Højden på ærterne

Rosenkål med sukkerærter

Flotte store rosenkål, selv om ærteplanterne blev mandshøje – på posen stod 1,2 m som højde. Planterne blev fjernet 10. juni. Foto: Karna Maj

Normalt vil man vælge tidllige lave ærter, da det giver mere lys til kålen. F.eks 50–60 cm høje tidlige sukkerærter som Dwarf Sugar Sweet eller Sugar Snow Green eller den gamle marvært Brudager (Frøsamlerne). Med lave ærter kan man på et bed med tre rækker kål så to mellemrækker mellem kålene.

Man kan dog fint bruge ærter op til en god meters højde, hvis der kun placeres en række midt i et 120 cm bredt bed og med en række kål på hver side. Eller med en afstand på min. 60 cm mellem kålrækkerne.

Om man har to eller tre rækker kål på et 120 cm bredt bed, afhænger af kålsorterne.

De mest kraftigvoksende kålsorter bliver så store, at det er at foretrække kun at dyrke to rækker. Det gælder f.eks. rødkål, efterårsspidskålen ‘Filderkraut’, romanescokål samt nogle sorter af hvidkål og savojkål. Her udnytter ærterne fint pladsen, mens kålplanterne er små.

Jo højere ærtesort, jo vigtigere er bedets orientering. Ved høje ærter er det bedst at bedet går syd-nord, så der kommer sol til begge kålrækker ca. halvdelen af dagen.

Espalier til ærterne

Der er stor forskel på ærtesorter. Til denne dyrkningsform er det vigtig at vælge en sort, som ikke fylder for meget i bredden.

Ærterne skal desuden have noget at gro op af, så de ikke lægger sig ind over kålbladene. For lave sorter er det fint bare at stikke nogle ris ned mellem ærteplanterne, som de kan vokse op af. Er der tale om højere sorter, kan man sætte et ærtehegn op, eller lave et flethegn af f.eks. bambusgrene.

Espalier til ærter af bambus

Her er der sat espalier op til ærterne, lige inden kålene udplantes midt i maj. Foto: Karna Maj

Ærter må ikke mangle vand

Ærter og kål i samme bed, giver mere konkurrence om vandet. Hvis det er en tør forsommer, kan det derfor blive nødvendigt at vande bedet, da ærter ikke udvikles tilfredsstillende, hvis de mangler vand. Man kan nedsætte behovet for vanding ved at jorddække bedet med planteaffald.

Ærterne tilfører jorden ekstra kvælstof

Kålen får ekstra kvælstof med denne kombinationsdyrkning. Dels deler kvælstofsamlende planter kvælstoffet med sine naboplanter, dels efterlades de kvælstofholdige ærterødder i jorden, Når rødderne henfalder, bliver kvælstoffet frigivet, og kålen vil få et ekstra tilskud af kvælstof i den periode, hvor kålen danner hoved.

Desuden er det oplagt at findele ærtetoppen (ærtehalmen) lidt og bruge den til jorddække under kålene i bedet. Det ekstra plantemateriale fra ærtedyrkningen er med til at give en endnu bedre dyrkningsjord.

Husk sædskiftet

Hver gang man dyrker ærter, er det vigigt at overveje, hvornår der sidst har været dyrket ærter på jordstykket. Ærter trives ikke, hvis de dyrkes tiere end hvert 6. år, og det kan anbefales kun at dyrke ærter med 8 års mellemrum.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Sædskifte og naboplanter > Ærter og kål som naboplanter

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider