Det er en god ide at sprøjte morgen og aften, da vinden ofte er svagere på disse tidspunkter af dagen. Foto: Karna Maj
I 2001 i forbindelse med Pesticidhandlingsplan II indgik Dansk Landbrug en politisk aftale med Miljøministeriet på baggrund af Biegel-udvalgets arbejde og konklusioner. Det blev til en informationskampagne rettet mod landmændene, som bl.a. udmøntede sig i pjecen »Forebyg afdrift til private haver«.
Nedenfor kan du læse en del af kampagnematerialet, som Landsforeningen Praktisk Økologi fik tilsendt i 2001. Der er udeladt enkelte oplysninger om dysestørrelser, vandmængder m.m, som er specifikke landmandsoplysninger. Og en figur er omformet til en tabel.
Bemærk at målgruppen for kampagnen er landmændene, men som haveejer er det meget nyttigt at vide, hvad Dansk Landbrug anbefaler sine medlemmer i forhold til at sprøjte langs haver. Den information kan man jo evt. forholde sin nabolandmand, hvis han ikke overholder disse anbefalinger, som i øvrigt ligger meget langt fra en tilstrækkelig bred sprøjtefri zone, hvis der kun skal ske minimal afdrift til nabohaver – se artiklen Sprøjtning op til private haver.
Her ville en sænkning af sprøjtebommen give mindre vinddrift. Og nyere sprøjtemateriel ville også være på sin plads. Foto: Karna Maj
Skemaet nedenfor kan give dig en fornemmelse af om vindforholdene er egnede til at sprøjte.
Vind m/s | Bemærkninger |
0–0,5 | Risiko for opdrift – dog ikke morgen og aften |
0,5–2 | Ideelle sprøjteforhold |
2–3 | Acceptable sprøjteforhold |
3–5 | Mindre gode sprøjteforhold |
>5 | Undlad sprøjtning |
Kilde: God Sprøjte Adfærd. Dansk Planteværn.
Når der sprøjtes med bekæmpelsesmidler lander langt hovedparten af midlerne i marken, hvor de er tiltænkt. En lille del vil dog uundgåeligt havne udenfor det sprøjtede areal. Det vi kalder afdrift. Det skyldes, at de mikroskopiske dråber i sprøjtetågen kan bæres med vinden ud af marken. Nogle midler kan desuden afdampe fra planteoverflader og transporteres over lange afstande.
Hvor meget der havner udenfor den sprøjtede mark kan ikke forudsiges præcist. Det afhænger af mange forskellige forhold som f.eks. den sprøjtede afgrøde, vind og temperatur, men ikke mindst af god landbrugsmæssig praksis.
Hvis man er opmærksom på at undgå afdrift, vil den normalt ikke medføre noget problem. Er man uopmærksom, kan afdrift medføre skader og géner overfor:
Naboer | Der kan være lugtgéner, og det kan give utryghed, såfremt bekæmpelsesmidler driver ind over andres ejendom. |
Vandløb og vandhuller | Ved afdrift eller ved sprøjtninger for tæt på overfladevand, kan der ske forgiftninger af vandlevende organismer. |
Naboafgrøder, levende hegn ol. | Vækster, der ligger tæt på den sprøjtede mark kan tage skade af det anvendte bekæmpelsesmiddel. |
Væksthuse | Der kan ske skade på afgrøder i væksthuse, der udsættes for afdrift. |
Bistader | Midler med bimærke kan gøre stor skade, såfremt der sker afdrift. |
Man skal være opmærksom på, at alle skader forårsaget af afdrift kan medføre erstatningsansvar.
Det er forholdsvis enkelt at sikre sig, at afdriften bliver så lav som muligt, når der sprøjtes. Blot skal man tage nogle forholdsregler som vist nedenfor:
Vinden
Afstanden til følsomt område
Afdriftreducerende udstyr
Andre forhold
Jo flere af disse forhold, der tages hensyn til, jo større er reduktionen i afdrift!
Derfor! Forebyg afdrift og kom problemerne i forkøbet!
En sprøjtefri zone minimerer afdriften betydeligt. Tabellen viser målte intervaller (i forsøg) for afdrift i forskellig afstand fra den sprøjtede mark, når vindhastigheden i gennemsnit er 2 m/s, og vinden bærer væk fra marken. Dosis i marken er 100%.
Sprøjtefri zone | Afdrift i% af markdosis |
---|---|
1m | ca. 3,3 |
5m | ca. 0,7 |
10 m | ca. 0,3 |
30 m | ca. 0,2 |
Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Sprøjteskader > Forebyg afdrift til private haver
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…