Avancerede sædskifteplaner

Denne artikel er skrevet til de mere erfarne havedyrkere, som er fortrolige med bruge sædskifteplaner. Hvis man ikke kender principperne for at lave sædskifteplaner, er det en god ide at starte med at læse artiklen Få styr på dit sædskifte

Her bliver du præsenteret for to avancerede sædskifteplaner, hvor henholdsvis grøngødning og 2. afgrøde er taget med ind i planerne. Når man laver sin egen individuelle sædskifteplan med lige de afgrøder, man ønsker at dyrke, er det en god ide at tage både grøngødning og 2. afgrøde med ind i planen. De holdes adskilt her for at give bedre overskuelighed.

Sædskifteplan med grøngødning

Det er en god idé at dyrke grøngødningsplanter i køkkenhaven, da ekstra organisk materiale giver en mere levende jord, og kvælstofsamlende planter skaffer kvælstof til havens planter. Grøngødning og især efterafgrøde øger desuden mangfoldigheden væsentligt. Men det gælder ikke om at dyrke flest mulige kvælstofsamlende planter alle vegne. Dyrkes de for ofte, kan der også komme misvækst her. Ikke mindst jordkløver bør man være påpasselig med at dyrke for tit. Man bør derfor variere ved at skifte mellem de forskellige kløverarter, vikke og sneglebælg, når man ønsker at dyrke en kvælstofsamlende afgrøde. F.eks. ved at så sneglebælg under majs eller striber med jordkløver mellem kål og nyplantede jordbær.

Striber af kløver som mellemkultur i et porrebed. Kløveren klippes ned og bruges som jorddække. Foto: Karna Maj

Til efterafgrøde bør man så vidt muligt bruge arter fra andre plantefamilier end dem, der dyrkes i køkkenhaven. Her er en ikkeovervintrende blanding med honningurt, boghvede, vintervikke og havre et godt valg. Rug kan bruges til sen såning først i september (den overvintrer). Dyrker man ingen eller kun få afgrøder fra kålfamilien, kan man overveje raps, rybs og olieræddike som efterafgrøde.

Det er en god idé at inddrage grøngødningsplanterne i sin sædskifteplan, så man undgår at dyrke dem for tit. Det sker let, hvis man bare sår lidt hist og her, hvor der lige er plads.

Nedenfor kan man se et sædskifte med grøngødning og efterafgrøde. Der veksles mellem jordkløver, sneglebælg og vikke, og med tre bede i en zone har man mulighed for at planlægge afgrøderne på bedene, så grøngødningen og efterafgrøden fordeles nogenlunde jævnt set over et 7-årigt forløb. Hvis man har masser af plads til køkkenhaven, er det en god idé at lægge et skifte med grønbrak ind som et 7. skifte. Det efterfølgende skifte skal være med en afgrøde, som kan udnytte kvælstoffet fra afgrøden, f.eks. majs, kål eller kartofler.

Layout: Tina Lagoni.

En avanceret sædskifteplan

Hvis man ikke har megen dyrkningserfaring og erfaring med at udarbejde sædskifteplaner, kan det være en god idé i første omgang at holde sig til de mere enkle sædskifter, som er skitseret i artiklen Få styr på dit sædskifte.

Men køkkenhaven er ofte for lille til alt det, vi gerne vil dyrke, og så forsøger vi os med at dyrke flere efterfølgende afgrøder på samme bed. Hvis man skal kunne styre det sædskiftemæssigt og praktisk, er der brug for en mere avanceret planlægning, hvor man skal få sædskiftet til også at fungere med nye dimensioner som udviklingstid og ledig jord.

Hvis man f.eks. vil så spinat til overvintring, så skal arealet være ledigt allerede sidst i august. Sår man spinat i foråret, skal det være på et areal, hvor hovedafgrøden først skal sås eller plantes efter 1. juni. Dyrker man tidlige kartofler under plast/fiberdug, kan man nå at dyrke en hovedafgrøde mere, f.eks. bønner eller gulerødder (skal sås senest 10. juli). Tidlige blomkål under fiberdug kan også nås inden udplantning af porrer (senest til sankthans). Løg, ærter og jordbærbede ryddes allerede fra midt i juli, så her kan man også nå at dyrke en hurtig afgrøde, men under hensyn til, hvad sædskiftet kan bære, f.eks. orientalske bladgrønsager, majroer og grønkål. Salat er det fristende at plante lidt hist og her, når der er lidt ledig plads, men netop salat har en hel del sygdomme, som man kan opformere ved at dyrke for ofte.

Salat er her brugt som tidlig afgrøde, inden stangbønnerne skal bruge al pladsen. Foto: Karna Maj

For at nå to afgrøder er det ofte nødvendigt at forkultivere til udplantning, f.eks. grønkål til plantning i juli eller kål til overvintring.

Man kan lave et detaljeret, overordnet sædskifte, men på bedniveau, da man skal kunne lægge alle nødvendige oplysninger ind om tidlig afgrøde, hovedafgrøde, sen afgrøde og overvintring på bedet.

Det er et begrænset antal grønsagsarter, som har så hurtig en udvikling, at man kan nå en ekstra afgrøde. Det betyder, at man næsten ikke kan undgå at komme til at bryde de sikre regler for sædskiftet, som er nævnt tidligere. Til gengæld er kulturen kort, men det kan være nok til, at en jordbåren sygdom vækkes til live påny. Man skal være meget bevidst om risikoen – og har man haft sygdom i kulturen de foregående år, skal man fravælge at dyrke den som 2. afgrøde og i stedet for så en efterafgrøde. Løg og porrer har ikke så mange sygdomme tilfælles, så her kan man godt tillade sig at dyrke porrer med kun få års afstand til løg som i eksemplet nedenfor. Bemærk, at arter brugt som 2. afgrøde er placeret med længst mulig afstand til det overordnede skifte med plantefamilien som hovedafgrøde. I det viste 6-årige sædskifte er der to skifter uden at plante­familien dyrkes. Det kan tilrådes at bruge et 8-årigt sædskifte og dermed mulighed for 3 dyrkningsfri år – det minimerer risikoen væsentligt.

Jo flere bede, man har i hvert skifte, jo bedre kan man sprede de enkelte arter. Man planlægger sædskiftet således, at f.eks. salat kun dyrkes i hvert bed 1 gang i løbet af sædskiftets længde, hvilket i eksemplet giver mulighed for at dyrke salat i hele tre bede hvert år – enten som tidlig eller sen afgrøde. Man kan også vælge at flytte rundt mellem skifterne i et enkelt bed. I eksemplet nedenfor er der i bed 1 holdt flyttedag mellem majs og hvidløg for at få afstand fra undersåning med sneglebælg under majs og til bønnerne – begge arter tilhører jo ærteblomstfamilien. Alternativet var at undlade at underså med snegle­bælg, men det ville betyde, at der ikke i alle bede mindst 1 gang i sædskiftet blev dyrket grøngødning.

Når man har dyrket hele sædskiftet igennem og skal til at starte forfra, kan man vælge at forrykke det mod højre, så bed 1 flyttes til bed 2, bed 2 til bed 3, og bed 3 til bed 1. På den måde får man på langt sigt fordelt dyrkningen af arterne mere effektivt. Ieksemplet til højre med et 6-årigt sædskifte med 3bede i hvert skifte betyder det, at der kun hvert 18.år dyrkes f.eks. hvidløg, græskar, rødbede, selleri og bladbede på det enkelte bed.

Layout: Tina Lagoni.

Et sædskifte udvikler sig over år

Jo mere erfaring, man får med at dyrke og planlægge sit sædskifte, jo bedre bliver man til at se mulighederne for variation, men det vil altid være et kompromis ud fra de faktorer, man har kendskab til. Der kommer hele tiden nye faktorer til, når man får ny viden og indsigt. Det er f.eks. først de senere år, at nye racer af kartoffelskimmel har gjort den til en jordbåren sygdom.

Denne artikel er et uddrag af en artikel om sædskifte i medlemsbladet Praktisk Økologi i januar 2011