Planlæg køkkenhavens 2. afgrøde

Alene tanken om at kunne høste to afgrøder på samme jord er jo fristende, men det kræver lidt planlægning, hvis man virkelig vil udnytte denne mulighed. Allerede i maj, når man ikke engang er færdig med at plante og så jorden til, er tiden kommet, hvor man skal begynde at planlægge 2. afgrøde.

Allerede sidst i maj eller først i juni graver vi de første tidlige kartofler op, først i juli er de tidligste ærter spist, og derefter kommer der hurtigt ledig jord, hvor gamle jordbær bliver ryddet, løg høstes og flere kartofler graves op. Det gælder derfor om at have udplantningsplanter parat, når den første jord bliver ledig, og frø på lager af de arter, som kan dyrkes med succes i eftersommeren.

Her er bar jord til rådighed. I bedet til højre har der været tidlige kartofler og der står en enkelt hestebønne med bælge. Længst væk i bedet er der allerede plantet to agurkplanter, desuden plantet porrer og sået sommerkål som forsøg (for sent, viste det sig). Foto: Karna Maj

Planlægning

Der er flere forhold, som skal tages med ind i planlægningen:

1. Hvilke arter kan dyrkes som 2.afgrøde?
2. Hvor sent kan de sås og nå at give et rimeligt udbytte?
3. Hvilke arter skal evt. forkultiveres og hvornår skal de sås?
4. Hvor kan de forskellige afgrøder placeres i haven?
5. Skal sædskiftet overholdes?

Forkultivering

Der er en række grønsager, som man kun kan nå at dyrke som 2. afgrøde, hvis man har forkultiverede planter klar til udplantning. Det gælder f.eks. grønkål, porrer og sommerkål. Ved at udplante kan man nå at få grønsager, som det ville være for sent at så. F.eks. kan man forkultivere bønner til udplantning efter løg, hvor det som regel er for sent at så bønnerne direkte.

Planterne skal have en passende størrelse, når der er ledig jord. Det betyder, at man skal så i flere omgange. Bliver de for store, er de sværere at få i gang i sommerheden. Det er bedst at så lidt og tit, f.eks. salat, som man i sommerheden ofte må forkultivere et køligt og halvskygget sted, da salatfrø ikke spirer ved temperaturer over ca. 21° C.

Kålplanter kan bedre tåle at blive lidt store, specielt hvis de forkultiveres enkeltvis i potte eller med så stor afstand i såbedet, at de kan flyttes med en solid rodklump.

Porrer er langt mindre kritiske, og ofte kan man endda få gode resultater ved at gemme planter fra udplantningen i maj til senere. Prikl dem ud på et plantebed eller sæt bare planterne ned i jorden et sted og hold dem vandet.

Tre afgrøder som alle kan dyrkes som 2. afgrøde: salat, porrer og radiser. Hvis man ikke kender udviklingstiden for de forskellige salatsorter, så lav en blanding af alle sorter på lager og udså. Så kan du se, hvilke der trives bedst i eftersommeren. Icebergsalat skal sås senest midt i juli, hvis den skal nå at udvikle hoveder. Foto: Karna Maj

Hensynet til næste års dyrkning

Ved de afgrøder, som overvintrer og giver høst næste forår, skal man overveje, hvor de kan placeres i forhold til afgrøderne på jorden næste år. Det er ikke så smart, når der er spinatbede eller spinat, hvor man tidligt i følge sædskiftet skal sætte f.eks. løg og kartofler. Det er bedre, hvor der skal dyr­kes bønner, tomater, squash og majs, som først skal sås eller plantes hen omkring 1. juni eller senere.

Overholde sædskiftet

Til højre: Medlemmer af kålfamilien skal overdækkes med bionet, hvis man ikke vil dele med kållarverne, som lynhurtigt æder sig gennem et bed små planter. Sæt nettet over ved såning. Her mizuna (th.), majroer (midten forrest) og ræddiker (midten bagerst). Salaten (tv.) behøver dog ikke net. Foto: Karna Maj

Når man har en stor køkkenhave, er det en god ide at have et grundlæggende sædskifte, som man forsøger at overholde på bedste måde. Men det kan være svært, hvis man dyrker mange kål, og man desuden vil bruge jorden i eftersommeren til en ny afgrøde. Mange af de grønsager, som kan dyrkes sidst på sommeren, tilhører nemlig kålfamilien.

Jeg overholder et seksårigt sædskifte for hovedafgrøden kål. Men det sker, at der midtvejs – med ca. tre år til hver side kommer en kortvarig efterafgrøde fra kålfamilien. Og indtil nu er det gået uden problemer, men det kan øge risikoen for kålbrok.

Jeg plejer at udplante sommerkål efter de kartofler, som jeg begynder at høste af fra Grundlovsdag. Det betyder, at jeg med god samvittighed graver mange blokke ny kartofler op tidligt. Men det kræver, at jeg har udvalgt bedet til de tidlige kartofler, så jeg med god samvittighed kan dyrke kål bagefter.

Hvis man kun har en lille køkkenhave, er det mere den samlede mangfoldighed, som sørger for et vist sædskifte.

På Havelyst.dk kan man i min have finde denne artikel til inspiration Plan for 7 årigt sædskifte. Men husk at et sædskifte skal laves til den enkelte have. Ingen dyrker helt de samme afgrøder i samme mængder.

Hvad kan sås/plantes og hvornår?

Danmark er et lille land, men specielt i ydersæsonerne er der store klimaforskelle og forskelle fra år til år. Nogle steder er der altid nattefrost i september, andre steder måske først i november. Man er derfor nødt til at gøre sine egne erfaringer. I venstre spalte kan du se nogle af de afgrøder, som der er gode erfaringer med som 2. afgrøde.

Nedenfor i skemaet kan du finde inspiration til hvilke arter, du kan så/plante som 2. afgrøde og hvornår. Jo senere du sår, jo større risiko er der for, at planten ikke når sin fulde udvikling, men f.eks. salat og andet bladgrønt kan fint bruges som små blade.

Tabel for så- og plantetidspunkter for 2. afgrøde

Tabellen er udarbejdet ud fra mine mangeårige erfaringer på Lolland, som er et af de klimamæssigt lune steder i Danmark. Nogle afgrøder har jeg endnu ikke afprøvet som 2. afgrøde, så her er oplysningerne hentet i litteraturen.

Brug tabellen til at afprøve, hvor sent du kan dyrke der, hvor du bor, og lav din egen udgave.