Det er så ærgerligt, når planter, man har glædet sig til, pludselig står afgnavede eller er angrebet af sygdomme. På kort tid kan hele fornøjelsen være ødelagt og afløst af irritation over skadevolderne. Her er det, at mange haveejere stadig griber til symptombehandling og sprøjter for at slå »problemet« ned. Den mere miljøvenlige haveejer nøjes dog med at forsøge sig med et hjemmelavet planteudtræk eller en sæbeopløsning.
Men hvad fortæller et sådant angreb om plantens trivsel? Og hvordan kan man forebygge sygdomme og skadedyr, så de aldrig bliver et stort problem?
Den første forudsætning for en sund plante er, at jord og vækstvilkår modsvarer plantens krav. En sund jord afspejler sig hurtigt i sunde planter. Problemerne kan opstå, hvis vi trumfer vores ønsker igennem uden at skele til vækstvilkårene. En tør, stenet sokkel inviterer ligefrem til meldug på de roser, der ellers var tænkt smukt blomstrende på facaden, præcis som en dunkel placering i skygge udfordrer blomsternes dronning. Naturligvis kan man komme langt ved at vælge robuste og hårdføre arter og sorter, men det er vigtigt, at vækstbetingelserne opfyldes korrekt.
Denne rose står alt for varmt og tørt tæt ved huset, er stresset af både varme og tørke, og den ligefrem »suger« skadevoldere til sig. Bl.a. meldug og bladlus. Foto: Karna Maj
Større succes ved en solrig sokkel opnås med tørketålende planter, der er økologisk tilpasset vandfattige, varme forhold. Her bør planter som katteurt, salvie, lavendel eller løvefod overvejes. Stokroser med stærkt rustne blade vidner ligeledes om vanskeligheder.
Den første reaktion på et angreb bør lyde: hvordan har rødderne det, står planten for varmt/koldt?
At plante sandjordsplanter på tung, kold lerjord og næringskrævende planter på mager sandjord kalder ligeledes på angreb.
En god standardjord skabes med et højt indhold af omsat organisk materiale; det er jord, der kan holde på vand og næringstoffer og sørge for tilstrækkeligt dræn, og som samtidig er løs nok til at rødderne kan trænge dybt ned. Udtrykket »god veldrænet jord«, som ses i havebøger, henviser hertil.
God jord opnås bl.a. ved at sikre en god krummestruktur og hindre udvaskning af næring og udtørring af jordoverfladen; det kan ske ved brug af organisk jorddække. En sidegevinst ved jorddækket er, at regnorme og mikroorganismer fodres, og derigennem planterne. Men også brug af grønt vedvarende plantedække vil beskytte mod erosion og tab af næringsstoffer. Ligeledes er brug af barkflis bedre end bar jord under træer, buske og andre planter. Her kan der også etableres grønt jorddække med f.eks. singrøn, Vinca sp., vedbend, Hedera helix, og storkenæb. Løvefod, Alcemilla mollis, trives både i sol og skygge, og på let og tung jord.
Her dyrkes en grøn kløverafgrøde under grønkålen. Den Økologiske Have. På gangene er der dækket med halm. Foto: Karna Maj
Plantens rodsystem og tilstand i rodzonen kan betegnes som plantens grundlæggende immunforsvar. Sikres planten en god roduvikling samt tilstrækkelig vand og næring, er man langt. Murbrokker, store sten og traktose i jorden spiller en væsentlig rolle for planternes modtagelighed for f.eks. meldug eller bladlus.
Ud fra en darwinistisk tankegang vil skadedyr og sygdomme slå til mod planter, der ikke trives optimalt. Herved sikres, at det er frø fra de sundeste og stærkeste planter, der overlever, mens de svageste individer går til grunde eller udnyttes til ammeplanter for andre organismer. Dog kompenserer mange planter efter at være angrebet med enten øget vækst af andre organer eller ved at producere flere sekundære stoffer (forsvarsstoffer). En lille ærtevikler i en bælg resulterer f.eks. i, at resten af ærterne i bælgen udvikles kraftigere.
Planter, der har været udsat for tørke eller vandmangel i perioder kan få varige fysiologiske skader. Årsagen er de forandringer i planten, der finder sted for at kompensere for stresspåvirkningen. Såvel frugttræer som buske kan således komme dårligt fra start og aldrig senere reetablere sig fuldt ud.
Ydre forhold som klima, skadedyrstryk og sortsvalg spiller også en væsentlig rolle. Ikke to vækstsæsoner er ens.
For stauder og træer har planteforædlere bedømt sorter og udvalgt såkaldte DAFO-planter, der udover gode æstetiske egenskaber både karakteriseres ved god hårdførhed og robusthed under danske forhold. DAFO-planter er fornuftige valg, selv om det ikke nødvendigvis betyder, at man skal fravælge mindre kendte eller robuste sorter.
Antallet af skadevoldere er aldrig statisk; en varig balance mellem nytte- og skadedyr er utopi. Derfor ses udsving fra år til år, afhængig af temperatur, nedbør, vindforhold og antallet af naturlige fjender (prædatorer). Disse variationer kan ikke forhindres, men ved at give planterne de bedst mulige forhold, kan sårbarheden mindskes, og risikoen for angreb nedsættes. Planter skal have tilpas med næring, men hvis de overgødes med kvælstof, er der større risiko for at de angribes af sygdomme og skadedyr.
Rosenkålenes blade er hullede efter angreb af kållarver, men angrebet er klinget af. Til gengæld er der nu et massivt angreb af kållus, men her er et større antal mariehøns i gang med at rydde op. Foto: Karna Maj
I køkkenhaven anvendes sædskifte for at nedsætte smittetrykket, så jordboende insekter og patogener ikke opformeres på planter af samme slægt eller plantefamilie. Fire år anbefales som regel.
Uden fjender, optimale fødemuligheder og klimabetingelser vil en enkelt bladlus principielt blive ophav til flere hundrede tons biomasse per sommer. At mængderne og potentialet er store, ved landmænd, der er fanget i giftsprøjtningens onde cirkel. Fjernes nyttedyrene ved sprøjtning, kan problemerne på kort tid eskalere, når skadedyrene har frit spil uden naturlige fjender.
I England er det beregnet, at edderkopper på én hektar (10.000 m²) kan konsumere over 45 tons biomasse (insekter) pr. sæson. Et enkelt mejsepar med flere kuld unger æder ligeledes kilovis af mider, lus og larver. Rovbiller, løbebiller og mejere hører også til i de grådige venners kreds.
Vælg derfor planter og vegetation, der giver nyttedyr gode vilkår. Plant planter, hvor nyttedyrene kan hente pollen og nektar.
Brug bunddække, plant buskadser til fugle med gode fødeemner, redepladser og overvintringsmuligheder og gå på den måde naturens egen mangfoldighed i bedene. Forstærk havens biologiske stødpudezone.
Og endelig: beskær korrekt, og undgå at såre planterne unødigt. Skader giver stress og efterlader unødvendige indfaldsporte for skadedyr og sygdomme.
Og lev så med små gnav og huller, tag begrænsede angreb som udtryk for mangfoldighed og naturlig variation.
Her er en meget vellykket dyrkning af hovedkål efter økologiske principper, hvor kålene stortrives, og skadedyrsangrebet er minimalt. Den Økologiske Have i Odder Foto: Karna Maj
Snyltehveps er et af de nyttige insekter i haven, men før de kan lægge deres æg i nogle af havens skadedyr, f.eks. bladlus, skal de have en god gang nektar. Foto: Karna Maj
Det gælder om at få flere nyttedyr i haven. Foto: Karna Maj
Flisdække beskytter jorden godt under træer og buske. Her er anvendt ret fint flismateriale, da der er forårsløgblomster på arealet. Foto: Karna Maj
Kållarver er svære at undgå i haven. Foto: Karna Maj
Planten her er en katost, som ikke får tilstrækkeligt med vand. Bladene hænger slapt, og nogle af bladene er begyndt at blive gule. Foto: Karna Maj
En mangfoldighed af planter skaber gode levevilkår for nyttedyrene. Foto: Karna Maj
Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Sædskifte og naboplanter > Sådan får du sunde planter i haven
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…