Mange økologisk interesserede haveejere har et ønske om at lave deres egen såjord og pottemuld. Det kan være for at undgå at købe en erstatning for noget så basalt som jord. Der er også mange, som ønsker at undgå brugen af spagnum, fordi spagnum udvindes fra højmoser, som er en værdifuld og truet naturtype.
I gamle dage havde de fleste gartnere deres egne jordblandinger til brug i potter og andre beholdere, men den gamle viden er næsten væk – eller kan være svær at finde. Derfor har vi samlet en række artikler som kan klæde interesserede haveejere på til opgaven.
Denne oversigtsartikel giver en opskrift på, hvordan du selv kan lave såjord og pottemuld og beskriver nogle generelle spilleregler, du kan følge. Du kan også læse artiklen Materialer til såjord og pottemuld, som går i dybden med hvilke materialer du kan bruge, og hvor du kan skaffe dem.
Erfarne havejere blander deres såjord og pottemuld af tre hovedingredienser: Luftig muldjord, velomsat kompost og harpet sand.
Muldjorden skal med, fordi den giver sammenhængskraft og hjælper til at tilbageholde vand til planternes rødder. Sandet skal med for at gøre jorden mere luftig, så planterne kan få ilt til deres rødder. Komposten gør ligesom sandet jorden mere luftig. Komposten giver også blandingen et tilskud af gødning, som frigives langsomt og over lang tid.
Hvilken blanding, du skal lave, afhænger af, hvad du skal bruge jorden til.
Nedenfor kan du se opskrifter på de to blandinger.
Sandet kan undlades, hvis muldjorden i forvejen er sandet. Så skal der bare 2 dele muldjord i.
Si blandingen med et 10 mm sold.
Si blandingen med et 5–10 mm sold afhængig af frøene størrelse. Jo større frø jo større skal soldet være.
Her ses en luftig og velomsat kompost, som har komposteret i 1½ år. Komposten består af groft haveaffald (ca. 80%) og mindre mænger køkkenaffald og hønsemøg med hampstrøelse (ca. 20%). Komposten sies gennem et 10 mm sold og blandes med jord og harpet sand. Foto: Sølva Falgren
Et godt udgangspunkt er at vælge den rette muldjord. Jord er ikke bare jord, og en god muldjord skal have en stabil krummestruktur. Det vil sige, at jorden skal ligne brødkrummer. Krummestrukturen er god, fordi krummernes størrelse og form gør jorden luftig.
Jorden får en stabil krummestruktur, når den har været tilført organisk materiale i nogle år, og ikke har været trådt på. Jord fra en køkkenhave, der har været tilført kompost hvert år, kan være god. Men selvom jorden har en god struktur, er den i sig selv ikke velegnet til dyrkning i beholdere, fordi den ikke er luftig nok. Derfor skal du gøre jorden mere luftig ved tilførsel af kompost og sand.
Ikke alt kompost kan bruges til såjord og pottemuld. Komposten skal:
Kompost med en god luftig struktur får du ved at have meget haveaffald og andet groft organisk affald i komposten. Særligt blade og smågrene er velegnede. Mange stauder giver også en grov struktur, hvor mange enårige planter og græsafklip lettere klasker sammen.
Kompost, som skal bruges i såjord og pottemuld, skal have et lavt indhold af mineralske salte som nitrat, fordi saltene forhindrer, at rødderne kan optage vand og alle de næringsstoffer, planten skal bruge. Et lavt saltindhold er især vigtigt i såmuld, fordi de små spirer og planterødder er særligt følsomme.
Et lavt indhold af nitrat opnår du ved at benytte en stor andel af materialer med et højt kulstof/kvælstof forhold (C/N forhold). Det vil sige, materialer som har meget kulstof i forhold til kvælstof. Groft haveaffald har ofte et højt C/N forhold.
Du skal altså bruge mest groft haveaffald som smågrene, blade og stauder. Det er vigtigt, at det grove haveaffald kværnes eller skæres i mindre stykker, inden du kommer det i komposten. Dyremøg, græsafklip og køkkenaffald indeholder mere kvælstof og klasker lettere sammen, og det bør kun udgøre en mindre del af komposten. En god fordeling er ca. 80% groft haveaffald og 20% køkkenaffald og/eller dyremøg. Du kan læse mere herom i artiklen Materialer til såjord og pottemuld.
Med det rigtige blandingsforhold i startmaterialet er du godt på vej. Men det er vigtigt at holde øje med komposten, for der er flere ting, som kan gå galt.
Komposten skal have den rigtige fugtighed. Hvis du tager komposten op med hånden og klemmer, skal den føles våd, men der må ikke komme vand ud mellem fingrene. Hvis komposten bliver for våd, bliver der iltmangel. Så vil skadelige mikroorganismer tage over, og der vil ske gæring og fermentering. Det danner gasarter, som lugter og forurener. Og det giver en kompost, som ikke er ordentligt omsat. Hvis komposten bliver for tør, går komposteringen i stå. Det er derfor en god idé at have et låg eller et plastoverdække til komposten, som man kan holde åbent eller lukket afhængigt af, om komposten trænger til vand eller ej.
Komposten skal være helt eller næsten omsat, når du bruger den. Det er den, hvis den lugter af muldjord og er fugtig og kold.
Sand og grus til såjord og pottemuld må helst ikke indeholde helt små sandkorn, fordi de små sandkorn forhindrer, at vand kan dræne fra potten. Derfor er det bedst at købe sand, som er harpet eller siet og ikke indeholder små partikler. Det er underordnet om den minimale kornstørrelse er 1 mm, 2 mm eller 3 mm. Så længe sandet er harpet, og de helt fine kornstørrelser er væk. Vær opmærksom på, at byggesand og stabilgrus af genbrugsmaterialer kan indeholde rester af skadelige byggematerialer som beton.
Sandkassesand er som regel strandsand, som er pumpet op fra havet. Det indeholder helt fine sandkorn og er derfor ikke velegnet. Men hvis du selv sier de fine sandkorn fra med et 1–2 mm sold, kan du godt bruge de grove sandkorn fra en gammel sandkasse.
Hvis du skal lave pottemuld, skal du blande lige dele velomsat kompost, luftig muldjord og harpet sand. Denne blanding kan bruges til dyrkning af de fleste etablerede planter i potter og andre beholdere. Si blandingen med et 10 mm sold for at undgå en alt for grov struktur.
Når man bruger velomsat kompost og muldjord, kan pH værdien nemt komme til at ligge lidt højt på ca. 7–8. pH bør ideelt set ligge mellem 6–7, men man kan opnå fine resultater ved lavere eller højere pH i pottemuld. Dette skyldes at pottemuld bruges til etablerede planter, som kan tilpasse sig forskellige pH-værdier.
Det optimale indhold af næringsstoffer i pottemuld afhænger af plantens behov. Kvælstof er oftest det næringsstof, som begrænser plantens vækst. Der bør naturligvis være kvælstof til stede i pottemuld fra starten, men det er nemmere at tilføre det efterhånden end at fjerne det. Det er som nævnt vigtigt at pottemulden ikke indeholder for meget kvælstof i form af nitrat, fordi det kan give problemer med saltstress. Derfor er det bedre at starte med for lidt kvælstof end for meget.
Du kan tilføre kvælstof senere med topdressing af halvomsat kompost, komposteret hønsemøg eller ved at vande med flydende gødning. Den flydende gødning kan du selv lave ved at opløse dyremøg eller urin i vand.
Frø og kimplanter er særligt følsomme over for jordens indhold af mineralske salte og pH-værdi. Frøene har en madpakke med næring, og behøver derfor ingen næring i starten. Derudover kræver de små rødder en god jordkontakt.
Såjorden bør derfor have en pH-værdi på ca. 6–7, lavt indhold af salte og en god fin og luftig struktur. En god måde at sikre disse ting på er at bruge »gammel« jord fra sidste sæson.
Du kan købe pH-målerstrips på nettet. I såmuld skal pH ligge mellem 6–7. I pottemuld til etablerede planter må pH godt ligge over eller under 6–7. Foto: Mia Stochholm
Den gamle jord kan være pottemuld fra drivhuset eller potter. Eller det kan være jord fra køkkenhaven eller blomsterbedet. Det afgørende er, at jorden har været tilført kompost i de forrige sæsoner og der ikke har været gået på jorden, så strukturen er god. Det er også en fordel, hvis jorden indeholder harpet sand. Ellers må du tilføre dette til blandingen.
Et eksempel: Dyrker man tomater i drivhus, kan man bruge jorden fra tomaterne året efter til såmuld. Tomaternes vækst har opbrugt en stor del af jordens næring. Rødderne har dannet gode forhold for sig selv og har blandt andet forbedret pH-værdien, hvis den ikke var optimal fra starten. Og røddernes gennemboring og formuldning har givet jorden struktur. Brug dog ikke jord, hvor der har været dyrket samme plantefamilie, som der skal sås i såjorden.
Bland jorden med lidt velomsat kompost og evt. harpet sand, hvis den ikke allerede indeholder nok sand. Si tilsidst såjorden. Det anbefales at si såjord gennem et 5–10 mm sold, afhængig af frøene størrelse. Større frø kan klare en større partikelstørrelse.
Såjord lavet af næringsfattig muldjord, sand og lidt velomsat kompost. Såmulden må ikke indeholde for meget næring og pH skal gerne ligge nær planternes optimum på 6–7. Foto: Mia Stochholm
Du kan læse om Jens Juhls såjordsblandinger i artiklen Sådan laver Jens Juhl pottemuld og såmuld. Artiklen kommer snart
Alternativt kan du benytte sig af Karna Majs såjordsblanding, som hun laver på ikke helt omsat kompost blandet op i muldjord. Hvis man er dygtig, kan man sikre at kvælstof bliver tilgængeligt på de rigtige tidspunkter. I starten sker der en immobilisering af kvælstof i form af nitrat fra den muldjord komposten blandes med. Immobiliseringen betyder at mikroorganismerne bruger jordens kvælstof til at nedbryde det sidste kulstofholdige materiale i komposten.
Immobiliseringen af kvælstof gør, at jordens indhold af kvælstof, som planterne kan optage, er lav mens de spirende frø er følsomme over for saltstress. Når mikroorganismerne dør, frigiver de noget af kvælstoffet igen. Det sker på et tidspunkt, hvor planterne er lidt større og har opbrugt deres madpakke fra frøet og derfor har brug for kvælstof.
Hvis det er såjord til forkultivering du mangler, så læs også om Sten Porses anbefalinger.
Chiliplanter pottes op med Karna Majs hjemmelavede pottemuld. Foto: Karna Maj
At lave den helt rigtige blanding til såjord er noget, man bliver bedre til efterhånden. Man bliver bedre til at se, føle og lugte, om komposten har den rigtige omsætningsgrad og struktur. Og man får en fornemmelse for, hvilke egenskaber jord til forskellige formål skal have.
Derfor kan det være en god idé at starte lidt forsigtigt ud. Hvis du vil lave såjord, kan du starte med at så de frø, du har mange af. De resterende frø kan du så i den såjord, du plejer at bruge. På den måde er du på den sikre side, hvis noget skulle gå galt.
Mange vil indvende, at havejord og kompost indeholder ukrudtsfrø og sygdomskim. Det er også rigtigt. Men med de økologiske briller på er ukrudtsfrø og sygdomskim en del af dyrkningen. Og der findes masser af gode erfaringer med at dyrke planter i hjemmelavet såjord og pottemuld, selvom det indeholder ukrudtsfrø. Så længe ukrudtet ikke tager overhånd, kan det endda være en fordel.
En måde at drage fordel af ukrudtsfrø er ved at lave et såkaldt »falsk såbed«. Det gøres ved at gøre såjorden klar i de beholdere, hvor den skal bruges. Herefter overdækker du med sort plast en uges tid eller to og holder såmulden tilpas fugtig. Det fremspirede ukrudt luges bort, mens det stadig kun har kimblade. Ukrudtets små rødder efterlader små gange i jorden, som gør jorden mere luftig.
Skulle der senere komme ukrudt frem luges det væk, mens det stadig er små planter. Det bidrager løbende til den fortsatte gode luftige struktur i jorden.
Ukrudtsfrø i såjord til hurtigvoksende planter som kål er ikke noget problem. Der skal bare luges lidt en enkelt gang. Foto: Karna Maj
Når du skal dyrke planter i potter og andre beholdere er en god struktur i jorden alfa og omega. Det er fordi, at vand ikke dræner så nemt fra jorden i beholdere, som det gør i jorden ude i køkkenhaven. Der vil altid samle sig vand i bunden af beholderen, og det forhindrer, at vandet kan dræne frit ud af beholderen. Jorden skal dog samtidigt kunne holde nok vand tilbage i potten til, at planten kan få dækket sit behov for vand. En tilpas let og luftig jord hjælper til at dræne vandet bedre og sikrer, at rødderne har adgang til ilt og vand.
Jo højere din beholder er, jo bedre dræner vandet ud af den. I byhaver dyrkes mange planter i ½–1 meter høje højbede, som er afgrænset med træpaller, metal eller lignende. Beholderne er åbne i bunden så der kan løbe vand ud. I sådanne højbede betyder det knap så meget, at jorden er luftig, som det gør i små potter og krukker, fordi vandet lettere dræner ud af højbedet. Simpelthen fordi det er højere.
Med denne artikel er du godt klædt på til at lave din egen såjord og pottemuld. Du kan nu dykke ned i artiklen Materialer til såjord og pottemuld for at få inspiration til, hvordan du skaffer og fremstiller de materialer, du skal bruge.
Overvejer du at lave et højbed i en byhave? Så kan du læse om, hvordan du bruger kompost fra genbrugspladsen til formålet.
Du kan også læse om brug af spagnumfri vækstmuld til højbedene i Ottilias Have.
Hjemmelavet såjord uden brug af spagnum. Foto: Karna Maj
Salatplanter sået i kasse med hjemmelavet såmuld Foto: Karna Maj
Du kan selv lave pottemuld til dine krydderurter, prydplanter mv. Foto: Mia Stochholm
Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Såjord og pottemuld > Lav din egen såjord og pottemuld
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…