Det er næsten umuligt at få udryddet skvalderkålen helt inde i rodzonen på rabarber, da det både er svært at se bladene og at komme til at luge om sommeren. Og grave kan man af gode grunde ikke her. Foto: Karna Maj
Billedet viser med al tydelighed problemet. Selv om man hakker, graver og luger skvalderkål, så er det altid et eller andet sted, hvor man ikke kan komme til: buske eller stauder. Som her rabarber. I går var det her at min vedholdende indsats blev sat ind.
Rundt om mine solbærbuske har jeg nu en 30 cm bred bræmme, som skal holdes hakket. Det er nemlig umuligt at få fjernet det sidste inde i buskene. Lige nu er det helt umuligt, da de nye skud let forveksles med skvalderkål, når man kommer lidt hurtigt med hakkejernet.
Sidste år måtte jeg nedlægge et par blomsterbede, hvor jeg efterhånden ikke kunne holde problemet nede. Stauderne blev splittet i smådele og grundigt renset, inden en del blev plantet et andet sted. Det ene bed gennemgravede jeg og fjernede alle synlige rødder og så blev der sået græs. Det blev klippet ugentlig, og nu er der ikke ret meget skvalderkål tilbage, og det er meget små svage planter.
Det andet bed er mere problematisk, da det indeholder 3 m² skovtulipaner. De er veletablerede under et æbletræ, så dem flytter jeg ikke. Her blev der dækket med et lag gamle aviser og derover al hækafklippet fra hasselhækken. Desværre fik varmen skovtulipanerne til at pible op i foråret, førend jeg havde regnet med – de kom samtidig med skvalderkålen. Og så måtte resterne af dækket fjernes. Så det var for kort en periode fra sidst i juni til først i februar til at udsulte skvalderkålrødderne. Der skal en hel vækstsæson til.
Nu er det planen at prøve at holde det hakket efter at skovtulipanerne har blomstret og er visnet ned. Og så må jeg måske leve med det, så længe skovtulipanerne kan klare samlivet med skvalderkålen. Lige nu ser det meget frodigt ud og skovtulipanerne breder sig flittigt over på et stykke uden skvalderkål. Her luger jeg energisk, for at skvalderkålen ikke skal følge med.
Den største succes med direkte at bekæmpe skvalderkål har jeg haft på et stykke, hvor jeg havde placeret en stor, flad en meter høj kompostbunke af hestemøg i det tidlige forår. Næste forår var alle rester af skvalderkål væk. Men der er jo grænser for, hvor man vil have bunker af hestemøg liggende i haven.
Efter 24 års havebrug, så tror jeg ikke længere på, at jeg kan udrydde skvalderkål helt i en gammel have fyldt med træer, buske og stauder. I hvert fald ikke hvis jeg også skal have tid til alt det sjove.
Her er du: Forsiden > Året rundt i haven > Karnas have > 2002 > April > Skvalderkål for evigt
Kommentarer
Der er 11 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…