Havenyt uge 29, 2014

Endelig kom der regn til hele landet, og det endda i rigelige mængder de fleste steder. Det betyder, at vi igen kan så og plante uden at skulle vande først. Og det passer fantastisk godt, da det er netop nu, at vi har eller hurtigt får ledig jord, hvor vi kan etablere endnu en afgrøde eller så en efterafgrøde, som kan forbedre jorden. Det hele spirer og vokser hurtigt og godt i en fugtig og varm jord her midt i juli.

Når planterne får vand nok og samtidig varme, så eksploderere plantevæksten nærmest. Ikke mindst de varmekrævende planter som majs, bønner, squash, græskar, tomater og basilikum har det godt i en så god og varm sommer med masser af sol.

Roser og sommerblomster er også frodige og sætter masser af blomster, hvis man sørger for, at de har vand nok. Det varme vejr er ikke godt for planterne i krukker og plantekasser, hvis de er alene hjemme i ferien uden en til at vande. Forhåbentlig har planteproducenterne gang i en masse nye planter, som man kan købe efter ferien. Ellers kan man nå f.eks. orientalske grønsager, dild og persille i krukkerne, når man kommer hjem fra ferien og krukker med visne planter.

Hjemmedyrket er en kvalitet for sig

Der er ikke noget bedre end at kunne gå ud i sin have og hente bær og grønsager lige inden man skal tilberede eller spise dem. Friske usprøjtede grønsager fra egen have er i en klasse for sig. En kvalitet som man slet ikke kan købe. Måske kan man købe større og flottere eksemplarer, men de hjemmedyrkede slår de købte mange gange på friskheden og smagen. Og ikke mindst er det dejlig at have tjek på, hvordan de er dyrket.

Lige nu kan vi hente mange nye lækre grønsager: Kartofler, majroer, gulerødder, knudekål, ærter, bønner, salat, agurker, løg, hvidløg, spidskål, sommerhvidkål, sommerporrer – og mange krydderurter. I drivhuset er der nu masser af agurker, måske de første grønne peber og de første modne tomater. Har man været tidligt ude med at så tomater, er der nu masser af røde tomater.

Fra egen have kan man få specialiteter, som man sjældent kan købe, f.eks. valske bønner, voksbønner og snitbønner, rødbladet basilikum og mange forskellige slags salat lige fra rødbladet pluksalat, hjertesalat, bataviasalat, endivie til rucola. Og hvor kan man købe grønne, røde og gule stikkelsbær, hvide ribs, voksbønner, sprøde agurker og solvarme tomater?

Det er også masser af bær at hente i haven, hvis man har været flittig til at plante bærbuske. Det er modne hindbær, stikkelsbær, ribs, solbær og solstik. Både ribs, stikkelsbær og solbær kan fås i mange sorter med forskellig tidlighed, så her kan man strække sæsonen, hvis man planter både tidlige og sene sorter. Der er også mulighed for at købe en ribssort med hvidgule bær. Hindbær kan man også dyrke til høst i sensommeren, hvis man planter efterårshindbær. Nyd dem friske – da er de allerbedst. Eller lav lækker marmelade og saft eller frys dem ned til vinterbrug.

Og har man ingen køkkenhave endnu, så kan man bruge ferien til at anlægge en. Nedenfor kan man finde en oversigt over, hvilke grønsager, kan stadig kan nå at så her midt i juli. Og om et par måneder er det bedste plantetid for bærbuske.

Sødkirsebær og surkirsebær

Morellerne, som er det samme som sødkirsebær, er vidunderlige at spise direkte fra træet. De er allerede modne for de tidlige sorters vedkommende, og heldigvis falder sæsonen i år i en varm og fortrinsvis tør periode, så kirsebærrene ikke revner. Surkirsebærrene, som for den komplette forvirrings skyld også kaldes skyggemoreller, er ikke helt så slemme til at revne, og her kan man i regnperioder vælge at plukke dem, lige inden de sprækker og så komme lidt mere sukker i syltetøj og saft.

Kirsebærtræer er til de store haver

Hvis man har masser af plads og lyst til at plante træer for at få skygge, så kan man jo overveje at plante kirsebærtræer. Sødkirsebær er normalt meget høje træer, men de kan fås podet på dværgstamme. Surkirsebær er et mindre træ. Begge slags træer giver en let skygge med solspil ned igennem.

Sidst i juli og først i august er det højsæson for både spise- og syltekirsebær. Det er således nu, at man skal ud og smage på sorter, hvis man vil plante sødkirsebærtræer til efteråret. I butikkerne er der som regel ikke sortsnavn på – en rigtig uskik som også gælder jordbær. Hvis man køber sødkirsebær i boder ved vejen, kan man måske få sortsnavnet at vide. Man kan også holde udkig efter nabolagets kirsebær og kan måske få lov til at smage – og være så heldig, at haveejeren kender sorten.

Når man skal plante sødkirsebær, skal man tænke på at finde både en velsmagende kirsebærsort og være opmærksom på, at ikke alle kirsebærsorter er selvbestøvende. Hvis man kun har plads til et kirsebærtræ, skal man vælge en selvbestøvende kirsebærsort og har da disse tre gode sorter at vælge imellem: Stella, Sunburst og Sweetheart. Sorter som Ulster, Büttnes Rote og Merton Late skal bestøves af andre sorter og kræver derfor mindst to træer.

Fugle elsker kirsebær, så derfor er det en god ide at overdække dem med net, hvis træet har en sådan størrelse, at det er overkommeligt. Surkirsebær spiser fuglene normalt ikke, førend de er meget modne og mørkerøde, næsten sorte. Det gælder derfor om at plukke dem, lige før de når denne modenhedsgrad. Surkirsebærtræer bliver i øvrigt ikke så store og kan holdes i en passende størrelse ved beskæring.

Forkæl jordbærplanterne efter høst

Jordbærplanter giver mindre bær med årene. De største bær får man de første 2 år, men udbyttemæssigt giver jordbærplanter normalt også et godt udbytte 3. år. Bærrene er mindre, men har en fin størrelse til at sylte. Oftest vil man dog foretrække at nedlægge bedet efter to års høst og få større bær.

Jordbærbedet skal renses for ukrudt efter bærhøst og de ranker, som ikke skal bruges til nye planter, skal fjernes. Jordbærene gødes efter bærhøsten med et tyndt lag kompost, så de får ny bladvækst og kommer til kræfter ovenpå bærsætning. Gødes der for meget eller først i foråret, sætter jordbærplanterne mange blade og færre blomster og bær.

Jo tidligere man planter de nye jordbærplanter, jo større udbytte vil de give næste år.

Man kan bruge udløbere af egne planter til det nye jordbærbed, hvis alle planter i jordbærbedet ser sunde og frodige ud. Udløbere tages fra 1. års jordbær, evt. 2. års. Hvis der er bare nogle enkelte planter, som er små og ikke ser ud til at trives, så køb nye sunde planter. Det er ikke en formue – man får ca. 25 planter for 100 kr. Så kan man også samtidig afprøve nogle af de ny sorter. Ved at plante både tidlige og sene sorter, kan man have jordbær fra midt i juni til 1. august. Hvis man yderligere planter en remonterende jordbærsort, kan man også have jordbær i hele august og september måned.

Egne planter tages til udplantning, når de har slået rod. Man kan evt. grave urtepotter ned i bedet og få planterne til at slå rod her. Men det kræver, at man holder potterne fugtige, da de lettere tørrer ud end jorden i bedet. Til gengæld giver det en mere sikker udplantning.

Men inden man kan plante egne udløbere ud i et nyt bed, skal de have dannet en god rod, og det opnår man hurtigst ved at holde jorden i bede med 1. års jordbær let fugtigt, indtil planternes rødder er godt etableret.

Normalt vil man først kunne købe nye jordbærplanter til udplantning i løbet af august.

Høst af zittauerløg, rødløg og skalotteløg

Når løgtoppen lægger sig ned, og løghalsen føles helt blød, er det på tide at høste løgene for at tørre dem. Løg, der høstes på dette tidspunkt, holder sig fint.

Det giver dog lidt mindre løg at høste på dette stadie end ved nedvisning, og man kan godt lade dem visne mere ned og dermed få større løg. På lerjord er der dog fare for, at de sprækker i rodzonen, hvis der pludselig kommer megen regn igen efter en periode med tør jord. Den megen regn i weekenden kan udløse at de sprækker, så er de færdigudviklede, så træk dem op af jorden nu.

Hvis man høster løgene med udsigt til en tør solrig periode, kan man godt de første dage lade dem ligge og tørre på voksestedet. Derefter lægges de til tørre på et trådnet et sted, hvor de ikke udsættes for nattefugt og regn, eller de kan hænges op i mindre bundter, f.eks. i carporten eller beskyttet inde under et tagudhæng.

Høst af hvidløg

Zittauer- og skalotteløg skal tages op til tørring, når toppen lægger sig ned og løghalsen føles helt blød.

Hvidløg lægger sig ikke ned, når de er høstklare, men stænglen bliver tyndere og føles ikke længere så saftspændt. Venter man for længe med at høste hvidløgene, ødelægges det yderste dæklag, og feddene er ubeskyttede og holder sig dårligere. Hvidløg skal helst høstes, mens de 3 øverste blade stadig er grønne.

Hvidløgene kan enten hænges op som de er, eller man kan tage det yderste dæklag af – det gør man ved at trække det nederste friske blad på stænglen nedad. Bladene fortsætter ned og laver hver et dæklag på løget. Er det såkaldt blødnakkede hvidløg, hvor stænglerne ikke bliver hårde og stive, kan man kan flette løgfletninger.

Hvis man har ladet hvidløg af den hårdnakkede type sætte topløg, kan de anvendes til at »så« i sensommeren. De vil dog kun udvikle et mindre udelt løg. Hvis topløgene har en vis størrelse, kan man spise topløgene.

Såtid for 2. afgrøde i køkkenhaven

Når man har fået ryddet bede efter de tidlige kartofler, hvidløg og løg og har ryddet de jordbærbede, som skal nedlægges, har man en hel del kvadratmeter, hvor der kan plantes nye jordbærplanter ud senere og sås nye afgrøder. Eller man kan vælge at give jorden en jordforbedringskur ved at løsne jorden grundigt og så en grønafgrøde.

Lige nu er jorden dejlig fugtig, så det gælder om at få sået mest muligt nu. Det er vigtigt at så snarest og ikke udskyde det et par uger, da vækstsæsonens ur tikker ubarmhjertigt, og det hurtigt bliver for sent. Jorden skal løsnes inden såning og plantning. Når det er anden afgrøde på et bed, skal man også overveje, om der skal gødes. Der gødes inden plantning, mens man på arealer til såede afgrøder først gøder, når planterne er kommet i vækst og har fået 1–2 par rigtige blade. Der skal ikke gødes inden såning af bælgplanter.

Bønner kan man lige netop nå at så et sidste hold af nu. De vil kunne give bønner ind i oktober. Hvis man har været forudseende, står der potter med bønneplanter klar til udplantning.

Det er nu allersidste chance for at så salat, hvis man satser på de skal give fuldt udviklede salathoveder i efteråret. Brug de sorter, som udvikles hurtigt. Med andre ord de sorter, som først gav salat i foråret. I perioder med meget varmt vejr er det næsten umuligt at så salat på friland. Salatfrø går i spiredvale ved 21°. Her kan det være en fordel at så i potter eller kasser et sted i skyggen til senere udplantning.

En anden mulighed er at så en række vårsalat til efterårsbrug. Til overvintring sås først i sidste halvdel af august.

Man kan også så en række almindelig rucola – men kun en lille række, da det endnu er så tidligt, at man måske kan risikere, at den går i blomst. Først hen i august sås til efterårshøst.

Fra nu og frem til 1. august kan man så majroer til efterårs- og vinterbrug. Gerne i to hold – et nu og så næste hold 14 dage senere. Der kan efterhånden købes flere sorter med forskellig udviklingstid.

Løg kan med lidt held overvintres som småplanter og give tidligere løg næste år. De kan enten sås nu eller sættes som stikløg i september. Stikløgene er den sikreste, men dyreste metode. Løgfrø spirer hurtigt i den lune jord – i modsætning til i foråret, hvor det tager mange uger.

Det er lige nu det perfekte tidspunkt for at så orientalske bladgrønsager som pak choi, mizuna og sennep. Daikon, som i daglig tale og på grønsagshylderne i supermarkedet hedder kina- eller japanradis, kan man også så nu til høst i sensommeren. Man kan også købe frø af kinesiske radiser til såning nu, og de trives fint under danske forhold. Det er nødvendigt, at der dækkes med fiberdug, hvis man vil kunne høste flotte bladgrønsager som f.eks. pak choi og mizuna, da kålsommerfuglene hurtigt finder dem. De kan også gå på majroer og de omtalte radiser, så det kan være en god ide at så disse i samme bed, så de også dækkes med fiberdug.

Hvis man har småplanter af grønkål, kan disse stadig plantes ud. Men da de ikke når at blive så store, kan de plantes med 30 cm mellemrum. Har man stadig porreplanter, kan de også plantes ud og vil give nogle fine små porrer. Med mindre det er gode planter i potter med et godt rodnet, skal man finde et par dage med regn og overskyet vejr til udplantningen. Ellers må der etableres en skyggende overdækning de første dage.

Har man småplanter af knoldfennikel, kan de udplantes. Man kan også nå at så det allersidste hold knoldfennikel på friland her midt i juli.

Det er en god ide at så et nyt hold basilikum. Jorden er lige nu varm nok til at så ude på friland et sted med sol og læ. Men det er altid sikrest at så til dyrkning i potter. Det betyder også, at man tage dem ind i drivhuset senere, når dagene igen bliver køligere.

Spinatbede og bladbeder kan også sås i juli til høst i efteråret, mens det endnu er lidt for tidligt at så spinat, da den hurtigt vil gå i blomst. Spinatbede, bladbede og bladsennep overvintrer som regel uden problemer og sætter lidt nye blade i det tidlige forår. Prøv evt. også at så rødbeder – de kan godt nå at give små fine rødbeder i det sene efterår.

Gulerødder kan man også nå at så et allersidste hold af. De vil give et sent hold helt små gulerødder sidst på efteråret, men det kræver dyrkning under fiberdug/net, da gulerodsfluens angreb faktisk er værst i sensommeren. Det er vigtigt at så sorter af sommergulerødder til denne sene dyrkning.

Knopormens larver gnaver inde i kålhoveder

Hvis kålplanterne er i god vækst, lægger man ikke altid mærke til, at der er skadedyr på spil. For de fleste planter betyder det ikke alverden for andet end udseendet, at der gnaves lidt i bladene.

Et sted er det dog kritisk netop nu, og det er i hovedkål. Her er det især knopormen, som ageruglens larve kaldes. Larven finder man inde i de små kålhoveder, som netop er ved at dannes. Knopormen er brunlig og kan let at kende fra den lille kålsommerfugls larve, som er matgrøn. Knopormen æder huller i bladene, og også i de små blade, som skal blive til kålhovede. Det gælder derfor om at få dem »luget« væk, og det kræver lidt forsigtighed, da de små sprøde blade ikke må beskadiges. Gå en runde og check de små kålhoveder med et par dages mellemrum. Når man overdækker kål med insektnet, kan der være små larver, man overser, og der klækkes nye larver fra evt. æg på kålbladene. Det er derfor nødvendigt den første tid efter overdækningen at tjekke for larver.

De ædte kålblade bliver forvandlet til larveekskrementer, som inde mellem kålbladene kan give grobund for råd. Hvis der er mange, kan det lille ny kålhovede rådne væk. Det er derfor en god ide at tage en kande vand med og spule ekskrementerne væk (uden at bruge bruserhovedet). På den måde sikrer man bedst, at hovedet bliver dannet. I løbet af kort tid er hovedet så fast, at larverne ikke længere kan komme ind mellem bladene. På varme sommerdage, hvor det ikke regner jævnligt, er det en god ide at spule ekskrementer væk rundt om kålhovedet og forebygge at selv store kålhoveder pludselig begynder at rådne.

Natlys

Om aftenen er det en oplevelse at se natlys folde et nyt hold sart lysegule blomster ud hver aften i løbet af en lille times tid. Især børn er helt fascineret af at se de fine lysegule blomster folde sig ud rykvis – og går det for langsomt, kan man lade børnene pille lidt ved knopperne, så de hurtigere folder sig ud.

Natlys kaldes også for klokken otte. Navnet er fra før, vi fik sommertid, så i dag bør den faktisk kaldes klokken ni, da det nu er tidspunktet for, at den åbner sine blomster. Næste formiddag visner de, og nye knopper folder sig ud om aftenen. Natlys er toårig og er en af de planter, som sår sig selv villigt, når man først har den i haven. Den er dog let at hakke om, hvor man ikke ønsker at have den. Frøene er godt vinterfoder til fuglene, og de kan i øvrigt bruges på bagværk i stedet for birkes.

Flotte plakater fra Mere Liv i Haven

I Landsforeningen Praktisk Økologi arbejder vi for at skabe mere liv i haven på alle tænkelige måder. Det har ikke kun resulteret i projektet Mere Liv i Haven, hvor vi bl.a. er i gang med at etablere netværk for haveejere landet over, men også i tre flotte plakater.

Mere Liv i Haven-projektet har fået designer Mie Frey til at lave tre meget levende plakater. Plakaterne fortæller om Biodiversitet, Kompost og Mere Liv i Haven. Hvis du kunne tænke dig en eller flere af de smukke plakater til at hænge op i dit hjem, din virksomhed eller på din arbejdsplads, så bestil dem allerede nu, så du er sikker på at få dem. De er klar til levering først i august. Det er også en fin gave til en haveven.

Her kan du bestille plakaterne