Havenyt uge 34, 2013

Det er højsæson for sommerens grønsager i de danske haver lige nu, og har man bare lidt mere end det, man kan nå at spise fra dag til dag, får man hurtigt få travlt med at fryse ned, sylte, tørrre osv. Eller man kan glæde andre med overfloden – har du ingen til at aftage det, så er det let at tilbyde andre det via Del Jorden.

Men der er ikke kun grønsager, der skal høstes og gemmes i øjeblikket. Sensommeren er nemlig ikke kun et orgie i grønsager, søde bær, sommeræbler, blommer, de første pærer, tomater, majs osv. Det er også høstmåneder for rigtig mange frø. Så hvis man har arter og sorter, som man gerne vil dyrke næste år, så er det nu, man skal ud og plukke lidt frø til tørring. Men det kræver tørre dage – og at sorten er egnet til at tage frø af, sorten skal være frøægte i modsætning til F1 frø, hvor afkommet ikke er magen til forældreplanterne.

Det forhøjer haveglæden, hvis man året rundt kan have nye projekter i gang derude, hvadenten det er pryd- eller nyttehaven. Køkkenhaven bliver let trist og kedelig sidst på efteråret, men man kan så f.eks. et par rækker spinat til overvintring – det liver op og giver i modsætning til den grønne efterafgrøde et løfte om et spiseligt udbytte.

Kartofler kan godt tages op i august

Der kan være god mening i at udnytte kartoffelarealet til såning af nye afgrøder eller efterafgrøde, så de bliver frodige og grønne, lige indtil frosten kommer. Men det skal i givet fald være nu – efterafgrøder kan kun sås en uge ind i september, hvis de skal nå at udvikle sig godt.

Hvis kartoflerne er afmodnede og har fast skind, kan man godt tage kartoflerne op her sidst i august. Hvis man sørger for at de tørres godt, inden de lægges i kasser til opbevaring, kan de holde sig lige så godt, som var de taget op flere uger senere. De skal efter optagning lægges til tørring i solen en hel dag. Det får evt. sår og skrammer fra optagningen til at heles, så de holder sig bedre.

Det tager normalt 3 uger for kartoflerne at få fast skind, efter at de er visnet naturligt ned, eller er blevet aftoppet på grund kartoffelskimmel.

Hvis man vil gemme egne kartofler til at lægge næste år, skal man være sikker på, at de er sunde og sygdomsfri. Tag kun læggekartofler fra planter med mange gode kartofler under, og der må ikke være syge eller misdannede kartofler imellem. Kartoffeltoppen skal også have været sund og med pæne grønne blade, så man er rimelig sikker på, at planten ikke er inficeret med kartoffelvirus.

Kartofler er levende plantedele, og de ånder. Derfor bør man aldrig opbevare dem i tætte beholdere. Papkasser er rigtig fine og kan lukkes uden problemer, når kartoflerne først er godt tørre. Bruger man plastkasser, skal de være åbne, og man kan så overdækkes med noget lystæt, som er diffusionsåbent. Eller sættes i et helt mørkt rum eller allerbedst kælder, hvor der også er køligt. Men de holder sig godt nok, selv om de placeres i et udhus eller carport nu.

Så spinat, persille og salat til overvintring

Den bedste spinat får man sent i efteråret og i foråret. Den tidligste spinat og største høst får man fra overvintrede planter på friland. Og i normale danske vintre er der en rimelig chance for, at en række med små spinatplanter overlever og giver sig til at vokse næsten eksplosivt midt på foråret. Jo mildere forhold, man bor under, jo større chance er der. Hvis der er lidt spinatfrø tilbage i poserne, så prøv at så en eller to rækker i løbet af den næste uges tid. Timingen er ret vigtig. Det eneste, man risikerer, er, at de ikke overvintrer, men så kan man nå at forårsså spinat i stedet for.

Rækker med spæde grønne spinatplanter i efteråret giver også en fin fornemmelse for, at haveåret ikke er slut – det går videre.

Har man plads til at så mere i køkkenhaven nu, så prøv at så en række kruspersille, som kan give fin ny persille fra midt i maj, hvis de små planter klarer vinteren. Bredbladet persille klarer vinteren dårligere, men det er jo ikke forbudt at prøve.

Man kan også prøve at så salat til overvintring. Det er et sats, og størst chance har man med specielle sorter, som tidligere har været brugt til det, f.eks. sorterne Winter Gem, Rougette du Midi, May King og Arctic King. De to sidstnævnte er der gode erfaringer med i danske vintre. Man kan evt. så i en mistbænk, hvor låget kan lægges på hen over vinteren.

Dild er en hurtig afgrøde, som man endnu lige kan nå at så til efterårsbrug.

Det ser ud til, at vi får nogle dejlige sommerdage i den her uge, men regn sidst på ugen eller først i næste uge. Det kan derfor være en god ide at så i godt vandede riller, selv om det er ret varmt, da der så kommer regn og sørger for, at jorden ikke tørrer ud. Kommer regnen ikke, må man vande.

Efterårshave med mange slags bær

I nyttehaven kan man forsøge at snyde sig til en forlænget sommer ved at plante en række efterårshindbær. Har man allerede en række i haven, kan man nu igen spise hindbær. Et bed på et par m² giver lige nu et par håndfulde bær om dagen, og det forsætter helt frem til oktober. Der findes både sorter med røde og gule bær. Den mest kendte er ‘Autumn Bliss’, som er rød og tidlig. Den gule ‘Fallgold’ modner senere. Udbyttet er ikke så stort som for de almindelige hindbær, og det er meget afhængigt af vejret i september, men de smager af sommer. Og så er efterårshindbær normalt uden »orm«.

De remonterende jordbær forlænger også sommeren. De har allerede givet bær er stykke tid, og de blomstrer stadig for fuld kraft. Der vil være modne jordbær helt ind i starten af oktober. Forhåbentlig får vi tørre og varme dage i september, så vi kan høste søde, røde bær. I regnvejrsperioder skal man være omhyggelig med at fjerne bær med gråskimmel, så det ikke smitter de andre bær.

Blåbær høster man over en lang periode sidst på sommmeren, især hvis man har plantet både tidlige og sene sorter. Men endnu er blåbærdyrkningen i sin vorden i danske haver, hvilket jo nok skyldes, at blåbær skal plantes i surbundsbed. Måske et nyt projekt til bærhaven.

Det allerbedste bær lige nu er dog brombærrene, som er ved at være modne. Søde og dejlige, ikke mindst friske og solvarme. Farven sort er dog ikke ensbetydende med modne og søde bær. Mange mener, at de tornfri brombær er mindre søde, men som regel er det, fordi sorterne skal sidde og modne et stykke tid efter, at de er blevet sorte, mens brombær i naturen som regel er nogenlunde modne, når de bliver sorte.

Efterårsbær kræver, at man er omhyggelig med plukningen, da bærrene let angribes af skimmel i fugtigt vejr, og angrebet breder sig næsten fra dag til dag til de andre nærtsiddende bær, hvis man ikke får fjernet de angrebne bær.

Brombær på espalier i haven

Brombærrene afslører årstiden. Selv om man kan få tidlige brombærsorter, som modner allerede sidst i juli, så starter brombærsæsonen først for alvor i sidste halvdel af august.

Hvis man ikke har brombær i haven, er det fra nu og de næste 3–4 uger, man skal afsted ud og finde et godt brombærhegn, hvor man kan plukke til tærte og syltetøj. I naturen er der ingen vej uden om forrevne arme, hænder og ben, men i haven kan vi plante tornfri brombær, og det gør dem så meget mere attraktive som haveplanter. Har man et espalier med brombær er det hurtigt lige at hente en skålfuld til en hurtig lavet lagkage med masser store, sorte brombær og flødeskum.

Hvis man planlægger at plante en brombærplante, skal man gøre sig klart, hvor lange brombærranker egentlig bliver på en velvoksen plante. Et espalier til én brombærplante skal være 2–2,5 meter til hver side. Det er ikke lige de forestillinger, man gør sig, når man kommer hjem fra planteskolen med en lille plante.

I stedet for at købe en plante, kan man måske smage sig frem til en god brombærplante i en have, hvor man kan få lov til at lægge et af de nye brombærskud ned på jorden og lægge f.eks. en mursten ovenpå vinteren over. Til forår har den slået rødder, og man har en helt gratis plante. Det tager dog mindst et år ekstra, inden der kommer bær på i forhold til at købe en i planteskolen her i efteråret og plante den i år. Men smagen er vigtig på den plante, som man skal plukke brombær på mange år i
fremtiden.

Vindruer på friland

Siden 2000 er der kommet mange nye druesorter til, som kan dyrkes på friland. Både vindruer og spisedruer. Et espalier med vindruer giver et både frodigt og eksotisk præg til haven, samtidig med at man kan høste masser af druer. Enhver haveejer bør unde sig den fornøjelse at plante en frilandsvin enten som frit espalier eller op ad en mur eller et hegn. En vinplante er der altid plads til – den kan beskæres efter pladsforholdene.

På Foreningen af Danske Vinavleres netsted kan man finde mange gode informationer om at dyrke vin og om vinsorter.

Hvis man har vinplanter på friland, og der er tidligt modnende sorter imellem, så skal man huske at overdække dem med insektnet, inden gedehamsene finder dem, da de på ingen tid kan ødelægge dem ved at suge den søde saft. Gedehamsene synes de er søde nok, mens vi stadig synes de er grønne og syrlige. Lige nu mæsker de sig dog i søde blommer, hvis der er et sådant træ i nærheden.

Hvis vejret er vådt, rådner modne vindruer let i klaserne, og de skal fjernes løbende, da det ellers smitter de andre druer. Fjern nogle blade og skab mere luft rundt om klaserne.

Gedehamse i frugt og bær

Gedehamse, som mange kalder hvepse, er dejlige insekter, når man ser dem spise larver i kålbedet. De kan æde en larve på få minutter.

De er knap så dejlige, når de invaderer blommer, æbler, pærer og vindruer. Normalt går de på de frugter, som i forvejen har en skade, så de let kan komme til at suge af den søde saft. Og så kan man håbe på, at de bliver der. Stor gedehams kan også dukke op i havens frugt, og her er skaderne meget større, da den går i gang med alle modne frugter næsten på en gang.

Gedehamsene går kun på den modne frugt, så lad være med i panik at plukke alle æbler og pærer ned. Man redder godt nok frugterne, men får til gengæld frugter, som smager kedeligere, når de ikke er modnet tilstrækkeligt på træet. De modne og næsten helt modne kan man selvfølgelig godt plukke ned.

Hvis man kan holde det ud, så lad de nedfaldne frugter ligge som føde til gedehamse, pindsvin og sommerfugle. Eller riv dem sammen og kom dem i komposten, så de kan blive til gødning for næste års afgrøder. I naturen går intet til spilde. De første nedfaldne frugter er der dog normalt larver i, så her er det bedre at fodre høns, grise m.fl. med frugterne, så larverne ikke når i jorden og overvintrer.

Agurker i drivhuset i sensommeren

Et par agurkplanter kan hen over sommeren producere enormt mange agurker, og ofte kan man slet ikke følge med til at spise dem. Men i løbet af kort tid kan eventyret være forbi. De tre mest almindelige grunde til at agurkproduktionen ophører, er spindemideangreb, agurkeskimmel og meldug.

Meldug kan man undgå ved at så eller købe meldugsresistente sorter. Spindemider kan man bekæmpe ved at købe rovmider og sætte ud mod dem, men det kan i kroner og ører næppe betale sig her sidst på sommeren. Alternativt kan man forsøge at strippe planterne for alle angrebne blade – hvis man er heldig kommer der nye sideskud med et nyt hold små agurker. Agurkeskimmel kan man ikke gøre så meget ved, andet end fjerne alle angrebne blade hurtigst muligt, så der er så lille et smittetryk som muligt for de nye skud og blade. Af og til er der også agurkplanter, som går til på grund af svampeangreb på et dårligt rodsystem, men det er oftetst først på sommeren.

Men man kan også være heldig, at planterne fortsætter med at vokse og sætte masser af agurker i sensommeren. Det er ofte en god ide at fjerne store gamle blade, som måske ikke længere ser så pæne ud og give lys til nye og mindre blade på de skud, hvor der dannes agurker nu.

Høst dine egne frø

Man kan let høste eget frø af en hel del arter og sorter i haven, og dermed ikke kun spare en hel del penge til indkøb af frø, men også få virkelig gode frø, som spirer bedre end de købte, som ikke altid er nyhøstede. De frø, vi køber, skal bare overholde en spireprocent – uden skelen til deres alder. De penge, man sparer, kan man bruge til at købe og afprøve nye arter og sorter for, som man evt. selv kan tage frø af. På den måde kan man, uden at det koster alverden, få rigtig mange spændende arter og sorter i haven. Små poser med spændende frø er i øvrigt også en god værtindegave.

Der er allerede masser af frø, som man kan høste ude i haven og gemme til næste forår. Tagetesfrø er nemme at høste, de sidder næsten og venter på at blive taget op af frøhylsteret. Anderledes er det med voksurt, hvor de sorte frø drysser ud, inden man når at opdage at der er modne frø. Hver art skal man holde øje med for at få frøene på det optimale tidspunkt. Der er også ved at være modne frø på de først såede planter af salat, dild, bønner, ærter og koriander. Og har man ladet medlemmer af kålfamilien stå til frø, så er det lige før alle frøene allerede er drysset af.

En lidt mere besværlig frøhøst er der hos tomat, som har våde frø. Her kan man bare tvære frø fra godt modne frø ud på et kaffefilter og lade dem tørre. Men vil man have pæne tomatfrø i pose, så skal tomatfrøene gæres og skylles rene inden tørringen. Gæringen skulle ud over at give pæne frø også forebygge tomatsygdomme og give bedre spiring.

Det er vigtigt at høste frøene, når de er tørre ude i haven – og det er der gode muligheder i år. Men selv om de virker helt tørre, skal de eftertørres indenfor, inden de gemmes væk. Det er altafgørende, at de opbevares under gode forhold, hvis de skal bevare en høj spireevne.

Frøægte sorter og bestøvning

Men inden man går i gang med at høste løs af alle de flotte sorter af blomster og gode grønsagssorter, er der lige nogle grundlæggende ting, man skal overveje omkring sorter og bestøvning.

Hvis man har lyst til at høste eget frø, er det nu man skal til at overveje, hvilke arter og sorter, der skal høstes af. Det er kun muligt at høste frø med samme egenskaber, hvis det er frøægte sorter, såkaldte open pollinated sorter. Normalt får man ikke et godt resultat ved at dyrke videre på frø af F1-sorter.

Nogle arter er selvbestøvende og her er der ikke fare for krydsbestøvning mellem flere sorter Bl.a. er tomater selvbestøvende, så her kan man uden videre høste tomatfrø af frøægte sorter (F1 sorter er ikke frøægte). Udvælg store flotte tomater og lad dem modne godt. For at uindviede ikke skal komme til at spise de udvalgte, er det en god ide at sætte hvide klistermærker på og skrive: »Til frøhøst«. Kernerne fra de fuldmodne tomater kan bare anbringes på f.eks. et kaffefilter til tørring, men hvis man vil have fine frø som dem, man køber, skal frø med pulp gæres, så frøslimet slipper.

Hvis man ikke har fået høstet alle ærter i tide, kan man lade dem sidde og modne færdig. Hvis der er ikke er andre ærtesorter i nærheden, kan være ret sikker på, at der ikke er sket en krydsbestøvning, og at man får ærter magen til næste år. Det samme gælder bønner. Udvælg her et par af de bedste planter med mange fine bønner og lad dem stå til frøhøst. Hvis de ikke når at blive helt tørre på roden, kan de i efteråret hives op og hænges til tørre et tørt og luftigt sted. Samme metode bruges ved høst af frø af valske bønner.

De giftige bær og planter

Der er ikke kun spiselige bær i haven, og det kan være lidt svært for de allermindste at forstå, at man kan spise dejlige røde hindbær og sorte brombær af nogle buske, mens man bestemt ikke skal spise f.eks. de store lækre sorte og røde bær af laurbærkirsebær. Der er også masser af andre giftige planter i haven. Blandt de mest giftige er pigæbler og engletrompet, Brugsmania. Pigæblerne ser spændende ud med de runde piggede frugter, og engletrompet står med de store smukke hængende blomster i krukker på mange terrasser lige nu. Det er hele planten, som er giftig. Også den smukke blå og giftige stormhat blomstrer lige nu.

Selvfølgelig kan vi ikke fjerne alle planter, men vi skal være opmærksomme, hvis der er småbørn i haven sammen med de meget giftige planter.

De smukke og de irriterende

Der er mange flotte sommerfugle i haverne i august og september, især nældens takvinge og admiral. Har man solhat i staudebedet eller en række kinesisk purløg eller morgenfruer, er man næsten også sikker på at få besøg af disse to. Og de nedfaldne, halvrådne blommer og rådnende pærer tiltrækker også de flotte dagsommerfugle.

Kålsommerfuglene, som objektivt også er smukke, er det derimod sværere at glæde sig over, når deres larver lever af kålbladene. Men prøv alligevel at nyde de hvide flagrende sommerfugles legen op over havens blomster og buske – det er flot.

I mange haver er kålene gnavet godt og grundigt nu, også selv om man har været ret så aktiv med at samle larver ind. Og det er som om det ingen ende vil tage. Det føles næsten uretfærdigt, når nogle haveejere kan melde om ingen eller næsten ingen larver. En af forklaringerne her kan være hvepsene, som også skal have proteinholdig føde, og her er kållarver og -æg fin føde. Man kan ligefrem iagttage, hvordan hvepsene flyver mellem blade på f.eks. grønkål og rosenkål. Andre forklaringer kan være en særlig snyltehveps, som lægger sine æg i kållarver, eller sygdomme, som angriber kållarver. De to sidste angreb på kållarver, vil man se som døde eller hensygnende kållarver på planterne.Og her gælder det om at lade dem være, så snyltehvepsens larver kan udvikles og udvide bestanden, eller sygdommen kan smitte andre kållarver.

Hvis det går som i en normal dansk sommer, så aftager kållarveproblemet midt i september, og så viser det sig nok endnu engang, at der alligevel bliver kålhoveder til vores gryder, selv om planterne ser lidt gnavede ud. Grønkål og palmekål kan nå at sætte nye fine blade i løbet af efteråret, så her er skaden ikke så ødelæggende, som den umiddelbart ser ud til at være.

Klipning og plantning af stedsegrønne hække

Sidst i august er det tid at klippe de stedsegrønne hække, bl.a. takshække. Det er altid bedst at klippe stedsegrønne hække i en overskyet periode med fugtig jord, da de mange snitflader ellers kan blive brune.

Buksbom er det for sent at klippe, da det på udsatte steder kan give svedne blade til vinter. Det er bedre at vente til maj–juni måned. Hvis man alligevel klipper, så dæk planterne den første tid efter med noget stof eller lignende, så de ikke udsættes for direkte sol. Man kan købe specielle skyggenet til formålet, hvis man ikke kan finde andet.

September måned er den bedste tid for plantning af stedsegrøne hække, så det er måske en god ide at bestille hækplanterne nu, så de kan modtages om 1–2 uger til plantning. I mellemtiden kan man forberede plantestedet, bla. fjerne flerårigt ukrudt.

Lav dine egne buksbomplanter

Hvis man har drømme om mange meter hæk af buksbom, f.eks. små dekorative lave buksbomhække – og kan vente et år med at plante, så kan man lave sine egne planter – helt gratis.

Buksbom er nu så afmodnet, at man kan tage stiklinger og stikke dem i sandblandet jord. En stikling skal være 8–15 cm lang. Bladene fra den nederste 1/3 fjernes. Man kan stikke enten i kasser eller direkte i jorden. Stiklingerne skal stå et halvskygget til skygget sted, mens de danner rødder. Og for at bladene ikke tørrer ud, skal der dækkes med hvid plast. Sæt et par vækstbuer over kors – og læg hvid plast over. Denne konstruktion kan holde til snetryk, og det er vigtigt, da det skal være over til næste sommer, hvor stiklingerne har sat rod. Næste efterår eller foråret efter kan de udplantes og har en god rod.

Stik flere end du skal bruge, da der altid er nogle, som ikke danner rødder. Og hvis du skulle få flere planter, end du skal bruge, så er der altid nogen, som gerne vil have planter. Det er en god ide at tage alle stiklinger fra samme plante, hvis det er muligt, da man så er sikker på at få en helt ensartet hæk.

Sidste udkald for sommerbeskæring

Den bedste årstid for beskæring af træer og buske er juli til august, hvor de lettest heler de tilføjede sår fra beskæringen. Så det ved at være sidste udkald for at beskære mest muligt skånsomt, bl.a. frugttræernes lodrette vanris, eller hvis frugttræerne trænger til en udtynding for at give mere lys og sol til frugterne. Læs mere i artiklen Beskæring af træer om sommeren.

Tilskud til Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Har du planter om at lave beplantninger for at skabe et bedre landskab eller biotoper, så skal du være opmærksom på, at du måske kan få støtte til det. Ansøgningsrunden til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger er åbnet den 15. august 2013. Du kan søge tilskud til etablering af levende hegn og småbeplantninger. Der kan søges til både individuelle og kollektive beplantninger. Der er i alt 15 mio. kr. til rådighed i 2013. Læs om tilskudsmulighederne

Dræbersneglene lægger æg

Det er lige nu, at de voksne dræbersnegle er i gang med at parre sig og lægge de æg, som danner grundlaget for artens overlevelse. Jo færre snegleæg, der lægges, jo færre snegle næste år. Jo flere snegleæg, man finder og tilintetgør her i sensommeren, jo færre snegle næste år. Mobiliser naboerne og gør en samlet indsats.