Lyset er vendt, haven står grøn, forårsløgblomsterne og purløgen pibler op, og juleroserne står med store knopper – skal vi gå i gang med at lege forår, eller vente på vinter?
Lyset er vendt, dagene bliver længere, vintergækkerne titter frem, fuglene synger, og med en mild vinter begynder vi igen at tænke på forår og frø og på at planlægge køkkenhaven.
Det milde januarvejr får små gule erantiknopper til at dukke op af jorden, hvide bellis blomstrer i græsset, og juleroserne strækker hals – men måske kommer der vintervejr sidst på ugen.
Så kom vinteren med frost og gav rimfrosne plæner, rim på erantis og vintergækker og julerosernes knopper må bukke sig for kulden, men en vinterdag er fin til at fjerne frugtmumier, solbærknopgalmider og skjoldlus.
Haven er flot, hvid og stivfrossen og helt i dvale, men alligevel kan man godt hente lidt grene til at drive i blomst inde i varmen, og rosenkål og grønkål kan fint plukkes i frostvejr – det kræver bare et par vanter.
Bidende kulde tærer på de grønne planter i haven, men heldigvis overlever det meste selv ekstremt hårde frostnætter – og foråret er ikke længere væk, end at man kan komme til at så lidt i den lune vindueskarm.
Tøvejr om dagen og af og til nattefrost – ikke det bedste for havens planter, når de dukker frem fra sneen. Kun i vindueskarmen kan man få forår ved at så, drive grene i blomst og plante forårsblomster i pæne potter.
Vi er på vej mod marts, og inden da skal de tidligste kartofler lægges til spiring, og det er tid til at så bl.a. chili, løg, sommerporre, artiskok og de sommerblomster, som har lang udviklingstid.
Lune forårsdage med blomstrende vintergækker, erantis, krokus og mulighed for at komme i haven – man skulle tro, at vejret var bestilt til vores 10 års jubilæum her på Havenyt.dk den 1. marts.
Hen imod weekenden kommer foråret tilbage, og vi kan komme i haven igen, og der er masser af gøremål med at rydde op, gøre drivhus rent, beskære vin, brombær og efterårshindbær, pode, formere…
Der er igen fest og farver i blomsterbedene og under hegn og hække med hvide vintergækker, gule, blå og hvide krokus, blå og gule dværgiris, hvide og rødlige juleroser – men køkkenhaven ser noget trist ud.
Stærene er kommet, bærbuskene har grønne skudspidser, der er blå anemoner og påskeliljerne i knop, og selv om der stadig er risiko for lidt nattefrost, kan vi godt plante et par krukker til med minipåskeliljer og hornvioler.
Det lune forårsvejr har sat de grønne knopper i vækst og givet os forårsfornemmelser, men nu bliver det køligere igen, og det kan give problemer, hvis vi har sået og sat kartofler.
En kold påske med nattefrost er dårligt nyt for alle haveejere, som havde planlagt at tilbringe påsken ude i haven. For selv om hegn og buske grønnes, er både jord og luft for kold til ret meget andet end at klargøre jorden og luge.
En kold april sætter vores tålmodighed på en hård prøve – jorden er for kold til at sætte kartofler i, og der er kun få ting, man kan så og putte i jorden lige nu. Men hækkene grønnes, og purløg og rabarber vokser.
Haven er fyldt med farverige forårsløgblomster og -stauder, humlebierne summer og mariehønerne varmer sig i solen. Hækkene grønnes, det er tid til at beskære roser, klippe græs, sætte løg og måske endda kartofler.
Haven er lige nu fyldt med dejlige forårsblomster, og i køkkenhaven kan man nu ane rækker med små grønne kimplanter af spinat og løg og finde de første asparges, og i drivhuset spirer og gror det i kasser og potter.
Løvet er lysegrønt, bierne summer i skyer af hvide blommeblomster, vi har gang i rive, hakke og frøposer, og det er nu vi skal forkultivere majs, squash og græskar. Men pas på – måske kommer der nattefrost…
Frugttræerne blomstrer og gør haverne ekstra smukke, og med udsigt til regn og overskyet vejr er det en god ide at plante kål, løg og salat ud på friland og så sommerblomster.
Haven er næsten eventyrlig, når æbletræerne står i fuldt flor, klokkeskillaerne blomstrer, og der står sirlige grønne rækker med salat, spinat, løg og kartofler i køkkenhavens bede.
Vi er på vej mod sommeren med blomstrende syrener og yndige akelejer, ny dild, spinat og salat – og jorden er nu så varm, at det meste kan sås og plantes nu.
De varme pinsedage var en udfordring for havens små og store nyudplantede planter, så kølige dage med regn er ikke så tosset for planterne, især jordbær og kartofler mangler vand lige nu.
Vandkanden har været det mest brugte haveredskab i de sidste par uger – forhåbentlig får vi godt med regn i denne uge, for alt det udplantede lider nu, hvis man ikke har vandet massivt.
Så blev det sommer med de første røde jordbær, nye kartofler og flotte blomsterbede, og dermed også tid til at klippe hæk, jorddække, luge blomsterbede og meget mere.
Det er midsommer med nye kartofler og røde jordbær, hylden blomstrer og heksen sendes til Bloksbjerg. Tilbage har vi dog stadig nogle skadegørere, og der skal holdes et vågent øje med drivhuset.
Dejligt med en god solid gang regn – nu venter vi bare på varmen, så bønner og tomater også kan få en chance. Tørvejr til jordbærplukning, hækklipning og hakning af ukrudt er også på ønskelisten.
Haverne står allerflottest lige, når ferien starter, og det kan være svært at tage afsted fra sin have. Men med lidt omtanke og gode venners hjælp, er haven stadig fin efter ferien.
Haven er grøn og frodig, roserne og sommerblomsterne blomstrer om kap, men det er også tid til både at høste og at så og plante nye afgrøder, når der bliver ledig jord i køkkenhaven.
Sidst i juli kan man både høste masser af friske grønsager og søde bær i haven og nå at så en ny hurtigvoksende afgrøde på de bede, hvor der har været jordbær, løg, ærter og kartofler.
Endelig en uge med sommervejr, hvor vi kan nyde havens smukke blomster og lave god mad af de mange bær og grønsager – og måske få bund i ukrudtet igen.
Planterne nyder både solen, varmen og regnen, men når det er fugtigvarmt, kan det give problemer med plantesygdomme. Det er højsæson for at sylte både surt og sødt, samt stiklingeformere bl.a. buksbom.
Ferien er slut for de fleste, men haven har ikke holdt ferie – her er både flotte blomster, modne bær, masser af grønsager og måske ikke mindst ukrudt, hvis man har været længe væk.
Endelig lidt sol og sommer med røde tomater, men også med risiko for tørke mange steder, og især bønner har brug for vand. Og så er det snart tid for at plante nye stauder og sætte løg af forårsløgblomster.
Sensommeren er en dejlig tid, hvor haven giver os søde bær og frugter og grønsager i massevis, men der skal også tænkes fremad og høstes frø til næste års såning, laves nye buksbom og sås spinat.
Drivhuset er fyldt med de sødeste tomater, der er majs og bønner i haven og dejlige sommerblomster. Sommeren er ellers ved at være slut og dermed muligheden for at så nyt, men til gengæld kan vi plante nye stauder og løg.
Køkkenhaven er et sandt overflødighedshorn fyldt med tomater, bønner, chilier, hindbær, æbler, blommer og meget andet, selv om vi nu er i starten af efteråret, hvor det er ved at være for sent at så.
Vejret bliver efterårsagtigt i nogle dage, og det er nok snart slut med at nyde de smukke sommerfugle, men der er stadig masser af sommergrønsager og sommerblomster tilbage.
September er en travl måned med høst af chili, tomater, bønner, æbler og ikke mindst frø, men også en måned, hvor der skal tænkes fremad og plantes nye stauder og pottede træer og buske.
Vi er på vej ind i efteråret med regn og rusk, så det er en god ide at få plukket alle modne æbler ned, samle nødder til tørring, og så ellers nyde de flotte efterårsblomster og begyndende efterårsfarver.
I oktober går vi fra sommergrønsager til vintergrønsager, og det er høsttid for æbler, pærer, valnødder, græskar, chili, krydderurter og alt det andet, som kan gemmes til senere brug.
Nattefrosten truer, så det gælder om at være parat til at dække alt, som ikke kan tåle frost – eller at få det høstet eller flyttet til frostfrie forhold. Og så ellers nyde haven, når solen skinner, og himlen er blå.
Træer og buske er begyndt at få efterårsfarver og de første blade daler ned, så efterårsferien med lune dage er fin til både skovtur, æbleplukning, sætning af hvidløg, græskarlygter og kastanjedyr.
Træerne mister nu hurtigt bladene, og det er snart plantetid for træer, buske og hække. I weekenden er der påny er udsigt til nattefrost og dermed brug for at høste og dække det, som ikke tåler frost.
Frosten har taget pynten af georginer og sommerblomster, men haven er smuk med efterårsfarver, vinteræbler og dalende blade. Det er plantetid for de barrodede, både roser, træer, buske og hækplanter.
Nyd de milde novemberdage med dalende blade, pluk buketter med flotte chrysantemum, fyld kasser med vinteræbler, plant nye træer og buske og hent masser af grønsager i efterårets køkkenhave.,
Det lune novembervejr er fint til at gøre haven vinterklar i, men man kan også forberede foråret og anlægge nye bede, eller udvide med en køkkenhave i et stykke af græsplænen.
Træerne er nøgne og dagene korte, men når solen titter frem, er det stadig dejligt at tilbringe et par aktive timer i haven – ikke mindst hvis man kan tage en masse dejlige vintergrønsager og æbler med ind.
Vintervejret er på vej, og vi bliver nødt til at tage en række forholdsregler som at tømme vandtønder, dække og høste afgrøder i køkkenhaven og få de sidste frostfølsomme planter og knolde i hus.
Vinteren kom tidligt i år og den holder ved, men heldigvis er det hyggetid med lys og julerier, for der er ikke ret mange ting, man kan give sig i kast med ude i en iskold og snedækket have.
Haven er snedækket, så det gælder om at sørge godt for fuglene, mens vi hygger os indenfor og nøjes med at hente lidt kristtorn og grønt til juledekorationer, og måske en portion rosenkål.
Redaktionen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår, og vi glæder os til også i 2013 at fortælle om ugens aktuelle havearbejder. Nyd den hvid/grønne jul – måske bliver der også tid til en tur ud i haven.
Redaktionen ønsker alle et godt nytår, og vi glæder os til også i 2013 at fortælle om ugens aktuelle havearbejder. Nytårsønsket er, at endnu flere finder glæden ved at dyrke deres have.
Her er du: Forsiden > 2012