Havenyt uge 34, 2009

Høsten er stort set kommet i hus og kun stubmarkerne står tilbage. Træerne har mistet den friske farve, de første brombær er modne, og der er masser af grønsager i køkkenhaven at hente af lige nu, bl.a. tomater, bønner, sommergulerødder, sommerkål, måske de første majskolber og lækre spæde sommerporrer. Sommeren er på retur, hvor nødigt vi end vil erkende det. Sommeren synger på sidste vers, selv om vi stadig kan plukke flotte roser.

Men det er sensommer, og det er ved at være for sent at så ret mange nye afgrøder, mens den sikre plantesæsonen for stauder er et par uger længere fremme, og endnu længere for træer og buske. Men man kan vælge at tage en chance med stauder i potter og begynde nu, hvis jorden er fugtig og med udsigt til regnvejr i ugens løb. Hvis man vil købe nye efterårsstauder, kan man evt. plante dem i krukker og nyde dem i blomst og så plante dem ud i bedene efter afblomstring.

Hvis man bor i den del af Danmark, som lige nu er tørkeramt, hvilket gælder den sydøstlige del og ikke mindst Bornholm, Langeland, Ærø og Lolland, som er i orange og rød zone på tørkeindekset på DMI, så er der ingen, som bare tænker på at plante og så. Her skal der meget mere end den lovede regn i ugens løb til, førend det bliver muligt at gå i jorden igen. Her er de mest tørkefølsomme afgrøder begyndt at visne.

De kommende uger er det allerbedste tidspunkt til at anlægge en ny græsplæne på, og har man god fugtig jord kan man overveje at gøre det allerede nu, hvor der endda er udsigt til en god gang regn torsdag aften.

Sommerblomster og efterårsstauder

Det gælder om at nyde de sidste sommeruger af august. Nyde de mange frodige sommerblomster med blomster i alle regnbuens farver, alle krukkerne med petunia, pelargonier og flittiglise, som er flottest lige nu. Gule glade solsikker titter op over selv høje hegn med store nikkende hoveder, pragtsnerle snor sig glad og gerne op af hvad som helst. Narcistobak, også kaldet blomstertobak, lyser op med de store hvide blomsterklaser i skumringen, hvor den også dufter ekstra sødt. Hvis man vil have lathyrus og roser til ind i efteråret, gælder det fortsat at få nippet de visne blomster af.

Og mens sommerblomsterne stadig er i fuldt flor, begynder efterårets blomster så småt at sætte deres præg på staudebedet. Gyldenrisene lyser op md de gule blomster, som dagen lang er fyldt med masser af insekter. De kan dog ikke konkurrere med anisisopens blomster, som er havens topscorer som insektplante. Høstanemonerne er sprunget ud, både de klassiske hvide og de lyserøde, floksene står fuldt udsprungne i hvide, lyserøde og lilla farver og næsten beder til at det ikke bliver regnvejr, for regn tager øjeblikkelig pynten af floks, hvis ikke meldugen allerede har gjort det. De høje høstasters og de længeblomstrende solhat er holdbare stauder, som vil stå langt hen på efteråret. Og georginerne, eller dahlia om man vil, gløder lige nu i deres fantastiske farvepragt.

Planlæg nyt til staudebedene

Der er i år masser af fugtighed i jorden, så det er fristende at begynde at købe og plante nye stauder. Man kan godt så småt begynde at finde ud af, hvilke nye stauder, der skal indkøbes, da vi inden så længe kan begynde at plante nyt, når det drejer sig om planter i potter. Deling af stauder og omplantning er dog sikrest at vente med til først i september. Vi kan endnu nå at få mange hede og tørre dage. Men man har selvfølgelig lov til at tage chancer, hvis man bare ved, at det kan betyde vanding, hvis september bliver varm og tør

Det er derimod en god ide at forberede jorden til nye bede nu, da staudebede skal være helt fri for flerårigt ukrudt inden tilplantning. Når jorden er fugtig efter regn, er det let at fjerne skalderkål, mælkebøtter, senegræs osv. Og det er godt at være i så god tid, at man kan nå at fjerne de ukrudtsplanter, som skyder op og afslører, at man ikke har fået alt med i første hug.

Check også de eksisterende bede for begyndende problemer med flerårigt ukrudt. Er ukrudtet allerede etableret inde i stauderne, kan man i september grave dem op, skille dem ad i mindre stykker, filtre ukrudtsrødderne ud, og så plante de mest livskraftige dele af stauderne igen. Så får man samtidig omplantet stauderne, og det tager de fleste forsommerblomstrende stauder ikke skade af. Derimod er det bedst at vente med at omplante de efterårsblomstrende til først i maj næste år.

Høst dine egne frø

Der er allerede masser af frø, som man kan høste ude i haven og gemme til næste forår. Tagetesfrø er nemme at høste, de sidder næsten og venter på at blive taget op af frøhylsteret. Anderledes er det med voksurt, hvor de sorte frø drysser ud, inden man når at opdage at der er modne frø. Hver art skal man holde øje med for at få frøene på det optimale tidspunkt. Der er også ved at være modne frø på de først såede planter af salat, dild og koriander. Og har man ladet medlemmer af kålfamilien stå til frø, så er det lige før alle frøene allerede er drysset af.

En lidt mere besværlig frøhøst er der hos tomat, som har våde frø. Her kan man bare tvære frø fra godt modne frø ud på et kaffefilter og lade dem tørre. Men vil man have pæne tomatfrø i pose, så skal tomatfrøene gæres og skylles rene inden tørringen. Gæringen skulle ud over at give pæne frø også forebygge tomatsygdomme.

Det er vigtigt at høste frøene, når de er tørre ude i haven. Men selv om de virker helt tørre, skal de eftertørres indenfor, inden de gemmes væk. Det er altafgørende at de opbevares under gode forhold, hvis de skal bevare en høj spireevne.

Brombær

Brombærrene afslører årstiden. Selv om man kan få tidlige brombærsorter, som modner allerede sidst i juli, så starter brombærsæsonen først for alvor i sidste halvdel af august.

Hvis man ikke har brombær i haven, er det fra nu og de næste 3–4 uger, man skal afsted ud og finde et godt brombærhegn, hvor man kan plukke til tærte og syltetøj. I naturen er der ingen vej uden om forrevne arme, hænder og ben, men i haven kan vi plante tornfri brombær, og det gør dem så meget mere attraktive som haveplanter. Har man et espalier med brombær er det hurtigt lige at hente en skålfuld til en hurtig lavet lagkage med masser store, sorte brombær og flødeskum.

Hvis man planlægger at plante en brombærplante, skal man lige gøre sig klart, hvor lange brombærranker egentlig bliver på en velvoksen plante. Et espalier til én brombærplante skal være 2–2,5 meter til hver side. Det er ikke lige de forestillinger, man gør sig, når man står i planteskolen med en lille plante.

I stedet for at købe en plante, kan man måske smage sig frem til en god brombærplante i en have, hvor man kan få lov til at lægge et af de nye brombærskud ned på jorden og lægge f.eks. en mursten ovenpå vinteren over. Til forår har den slået rødder, og man har en helt gratis plante. Det tager dog et år ekstra, inden der kommer bær på i forhold til at købe en i planteskolen her i efteråret og plante den i år. Men smagen er vigtig på den plante, som man skal plukke brombær på mange år i fremtiden.

Anlæg en ny græsplæne

Sidst i august og først i september er det bedste tidspunkt på året til at anlægge en ny græsplæne og reparere en eksisterende. Det gælder både for såning af græsplæne og for anlægning med rullegræs. På det tidspunkt er temperaturen stadig høj og der falder dug om natten, så græsfrøene får gode betingelser for at spire, når de sås i en fugtigvarm jord. Og rullegræsset vil hurtigt gro fast, når jorden vandes nogle dage før udlægning, lige efter udlægning og de følgende uger efter behov.

Lige nu er jorden fugtig og det er lokkende at så. Men det er vigtigt at bedømme vejrudsigten for den kommende lille uges tid efter såning, da græsfrø spirer bedst, hvis der falder lidt regnbyger i spiringsperioden.

Klipning og plantning af stedsegrønne hække

Sidst i august er det tid at klippe de stedsegrønne hække, bl.a. takshække. I år behøver man ikke at tænke på, om planterne er stressede af vandmangel, så de mange snitflader på en gang kan være problematisk. Buksbom er det for sent at klippe, da det på udsatte steder kan give svedne blade til vinter. Det er bedre at vente til maj–juni måned. Hvis man alligevel klipper, så dæk planterne den første tid efter med noget stof eller lignende, så de ikke udsættes for direkte sol.

September måned er den bedste tid for plantning af stedsegrøne hække, så det er måske en god ide at bestille hækplanterne nu, så de kan modtages om 1–2 uger til plantning. I mellemtiden kan man forberede plantestedet, bla. fjerne flerårigt ukrudt.

Glæder og plager i sommerhaven

I haven er der mange både glæder og plager. Og hvordan de er fordelt det enkelte år, er meget afhængig af vejrliget.

Nogle år er dræbersnegle det helt store problem her sidst på sommeren, især hvis vore haver er ved at gå til i fugtighed, stort ukrudt osv.

I år har dræbersneglenen været et mindre problem, men det kan hurtigt ændre sig, lige som der pludselig dukker mange hvepse op nu, hvor der er blommer, druer, figner, som de kan helt eller delvis ødelægge, hvis de er mange nok. Til gengæld er der igen færre mariehøns og svirrefluer.

De foregående somre har der været færre sommerfugle end normalt, men i år kan vi glæde os over mange flotte dagsommerfugle på besøg i havens mange blomster. Så må vi se, om antallet af kålsommerfugle også stiger her sidst i august, hvor stor kålsommerfugl for alvor kommer på banen.

Gå på jagt efter dræbersneglens æg

Snart dør de voksne dræbersnegle, som der de fleste steder heldigvis ikke har været så mange af i år. Men forinden lægger de æg, som klækkes i efteråret og giver næste års snegle. Det er derfor en god ide at gøre en indsats nu, inden de når at lægge æg. Og når det er sket, gælder det om at opspore, hvor de har lagt æggene, inden de klækkes. Sneglene lægger de hvide runde æg, som er på størrelse med nipsenålshoveder (3–4 mm) i æghobe med omkring 30 stk sammen på steder, hvor de er beskyttet mod udtørring og klimaet. Kun i løs jord og i musegange lægges de nede under jordoverfladen. Jagten på dræbersneglens æg skal sættes ind fra sidst i august – og er man effektiv kan man begrænse antallet af snegle, som er grundstammen til næste års snegleplage.

Hvis man ikke allerede har dræbersnegle i området, så kan det være en god ide at undersøge nye planter meget grundigt, inden de plantes ud i haven. Det gælder også nye planter fra planteskoler.

I øvrigt er det vigtigt, at man snakker med naboerne om en fælles indsats, for ellers er det meget svært at begrænse antallet. Og netop i år, hvor klimaet har været ugunstigt for dræbersneglene er det ekstra vigtigt at få fjernet så mange som muligt, da det kan være med til at reducere antallet af snegle til næste sæson.

Deltag i afstemning om blommeudbyttet i 2009

Det kolde vejr i foråret fik os til at frygte, at vi igen i år ville få eller ingen blommer på blommetræerne i år. Men det ser ud til, at der er mange blommer på træerne – mon det er rigtigt? Deltag i afstemningen – og lad os se, hvor god blommehøsten egentlig er i år.