Havenyt uge 43, 2008

Løvet har for alvor fået gyldne og røde farver godt hjulpet på vej af de lave nattemperaturer, som vi havde for et stykke tid siden. I haver og parker er der en del arter, som har stået i meget farvestrålende pragt i et stykke tid, f.eks. vildvin og hjortetakstræet, som begge flammer i rødt og orange, mens mange træer og buskes blade bare er kedeligt mørkegrønne eller brune til de falder af. Det gælder f.eks. mange frugttræer.

Det er den kommende uges tid, at man skal tage sig tid til en skovtur, hvis man vil nå at opleve skoven i løvfald. Snart står træerne med bare grene.

Bladene er begyndt at lægge sig i et beskyttende lag i haven, og der kommer hastig flere med denne uges blæsevejr. Det er smukt og hensigtsmæssigt, lige bortset fra på gang- og opholdsarealer, hvor man er nødt til at fjerne dem.

Blade skal ikke transporteres væk fra haven, de skal beskytte jorden mod vinterhalvårets klimapåvirkninger. De blade, man fjerner fra uønskede steder i haven, kan bruges til ekstra dække af grønsager i køkkenhaven og ikke helt hårdføre planter i prydhaven.

Brug bladene til at dække med

Efterhånden som bladene falder af træerne, er det en god ide at rive dem sammen på f.eks. gangarealer og på græsplænen og lægge dem i bunden af bede med porrer og de rodfrugter, som skal blive stående på bedet længst muligt. Det vil gøre det lettere at grave dem op i frostvejr.

Hvis man har stedsegrønne buske med store grønne blade, f.eks. rhododendron, mahonie, storbladet laurbærkirsebær, skades de flotte blade let, når jorden fryser til. Der opstår bladsvidninger, hvis planten ikke kan optage vand nok til bladenes fordampning. Det er især i frostperioder kombineret med blæst og i foråret med sol, som giver svidningsskader. Hvis man lægger et tykt lag blade ud under disse buske, vil jorden først fryse ved virkelig hård frost eller frost i længere tid. Man minimerer på den måde risikoen for bladsvidninger, samtidig med at man får anbragt de sammenrevne blade.

Rodfrugter i vinterhalvåret

Rodfrugterne deler man traditionelt op i to kategorier: dem der kan blive stående ude på voksestedet hele året og dem, der skal tages op.

Til de første hører pastinak, jordskok, havrerod og skorzonerrod, og det må bestemt tilrådes, at de bliver i jorden, hvor de bevarer sprødhed og friskhed bedst. Dette har dog den ulempe, at man i frostperioder ikke kan få fat i dem. Man skal derfor ved udsigt til frostperioder tage en beholdning op og lægge i sand.

Gulerødder, persillerødder, rødbeder, majroer, ræddiker og knoldselleri tåler ikke frost, og de tages derfor normalt op og lægges i sand, inden vi får nattefrost. Man kan udskyde optagningstidspunktet ved at dække bedet med et lag blade. Og i mange mindre køkkenhaver kan man på den måde nå at bruge rødderne, inden det for alvor bliver frostvejr, hvilket godt kan vare mange uger endnu, hvis dette efterår og vinter følger mønsteret de sidste par år.

Det er vigtigt at såre rodfrugter mindst muligt, når de på et tidspunkt skal tages op og skal opbevares. Derfor vrider man toppen af i stedet for at skære den af.

Gulerødder kan dækkes og blive stående på bedet

De optagne rodfrugter kan opbevares hele vinteren frostfrit i sand, men mister efterhånden noget af det sprøde. Det kan derfor være en god ide at lade gulerødder til frisk forbrug stå i jorden til vinterens forbrug og dække dem effektivt mod frost. Det gør gulerodsavlerne i øvrigt også. De dækker med halm og plastik, og det kan gå ude på store markarealer, hvor der er tonsvis af gulerødder til forholdsvis få mus. Men i haver, hvor musene søger hen, når markerne afhøstes, er der mange mus til få gulerødder. Kombinationen halm og plastik giver tørre, lune forhold og vil give musene kombinationen et perfekt vinterbo og spisekammer.

Det bedste dække får man ved i de kommende uger at dænge alle sammenrevne blade ovenpå gulerodsbedet og holde dem på plads med fiberdug. Der skal være minimum en dyne på 25 cm blade over gulerødderne. Det giver et meget vådt og snasket miljø, som musene ikke kan lide at færdes i, men hvor gulerødderne bevarer saftspændingen perfekt.

Denne metode kan man også, hvis man ikke har andre opbevaringsmuligheder, forsøge med de andre frostfølsomme rødder. Rodfrugter med roden over jorden som selleri og rødbede er dog lidt problematisk, da de jo kræver et endnu tykkere dække.

Kål og vinteropbevaring

Grønkål og vintersorter af rosenkål, kan blive stående ude på roden hele vinteren. De mest frosttålsomme sorter af savoykål tåler ned til 7° frost, mens hovedkål skal høstes til opbevaring, inden det bliver nattefrost for alvor.

Hvidkål og rødkål vokser stadig, så det er en god ide at udsætte høsten så længe som muligt. De tåler kun let nattefrost. Ved udsigt til nattefrost kan det være en god ide at lægge et stykke fiberdug over kålbedet – jorden er jo varm endnu, så et lag fiberdug er nok til at holde kålene frostfri nogle nattetimer.

Rødkål og vinterhvidkål skal tages ind og opbevares frostfrit, inden det for alvor bliver frost om natten, og der er forskellige metoder hertil, og det er godt at have en plan klar. En af opbevaringsmetoderne er at skære roden af og lade kålen blive i sine store dækblade og lægge hovederne ind i et frostfrit, men koldt skur, garage eller lignende. En anden metode er at hive kålen op med rod og fjerne alle de løse blade og dække den med et tykt lag vissent løv som for gulerødder. Man kan f.eks. opbevare den under et tagudhæng, hvor kålhovedet lægges ind mod væggen og dermed ikke får så megen nedbør.

Glaskål og majroer tåler heller ikke andet end let frost, men her kan man dække med et lag blade som ved gulerødder, så de er beskyttet. De orientalske bladgrønsager tåler derimod en del nattefrost i efteråret.

Mange broccolisorter sætter efter det store hovede mindre broccolihoveder på sideskud, så det er en god ide at vente med at fjerne de afhøstede broccoliplanter. I efteråret kan man løbende høste en hel del sideskud. Udviklingen er langsommere end om sommeren, så der er mindre risiko for, at de når at gå i blomst, inden man får høstet dem. Nogle sorter kan i milde vintre fortsætte med at danne skud helt ind i januar.

Konservering med mælkesyregæring

Mælkesyregæring af grønsager er en glemt konserveringsmetode, og den tyske sauerkraut morer vi os lidt over. Men egentlig er det synd, at vi ikke tager dette meget velsmagende og sunde produkt alvorligt. Man kan oven i købet selv fremstille det og på den måde gemme havens produkter og ikke mindst deres vitaminer, som bevares fuldt ud ved mælkesyregæring.

Nye træer, buske og hække skal planlægges

Lige nu er det en god ide at bruge lidt tid på at overveje havens udseende og planlægge. Træerne lader om ganske kort tid bladene dale, og dermed er det sidste chance for at vurdere, om der er træer eller buske, der skal fældes for at give lys og luft, eller det er læ og hyggekroge, der er brug for, så der skal plantes buske og hække. Måske er der også noget, som skal holde flyttedag. Men vent med dette til bladene er faldet af.

Hvis man skal plante ny hæk i haven, er det en god ide at vælge sin hæk med omhu. Man bør overveje, hvilke gode arter, der kan komme i betragtning. Om det skal være en fritvoksende hæk eller en klippet hæk, hvor høj den skal være, om den skal være løvfældende eller stedsegrøn. Man kan også overveje arternes værdi for fugle og insekter, dvs. blomsternes indhold af pollen/nektar til insekterne, frugter og bær til fuglene, og om det giver gode redemuligheder for havens fugle.

Plantning af hække

Det er for sent at plante stedsegrønne buske og hække nu. Det kan man ikke gøre igen før i foråret. Men husk at tage dem med i planlægningen. Ikke mindst, hvis der kommer en mindre pæn udsigt til syne efter løvfald, hvor en stedsegrøn busk eller hæk ville gøre underværker. Desværre vokser de stedsegrønne langsomt, så det er langtidsplanlægning. Men en klippet taks- eller buksbokhæk er smuk, og man vil kunne glædes over den i rigtig mange år. Desuden er de faktisk lettere at holde pænt klippet end mange af de løvfældende hække.

Hvis man skal plante ny hæk, kan man vælge en billig løsning med små/unge planter til en lav etableringspris, større/ældre planter, eller færdighæk til en høj pris. Her må man veje økonomi op mod ønsket om at få lukket for indsyn i haven hurtigt.

Hækplanter findes i flere højder, men prisen afhænger altid af højde og kvalitet. Der fås både barrodede og pottede hækplanter. Der er et mærkningssystem som angiver formeringsmetode, alder og højde. Højden angives i cm og typisk i disse intervaller: 20–40, 40–60, 60–80 og 80–100 cm. Planternes alder angives med tal, adskilt af skråstreger. Det første tal angiver antal år som frøplante, det næste som priklet, og det sidste hvor mange år som udplantet. Der kan f.eks. stå 0/½/50–80 – planten er således ikke sået, men har stået som priklet i et år, udplantet i to år og er nu mellem 50 og 80 cm høj. Det er ikke altid en fordel at vælge den højeste. En mindre og godt forgrenet plante er oftest at foretrække for en lang ranglet plante. Færdighæk er formet som hæk og har været klippet på siderne i et par år og sælges i højder på 1,5 eller 1,8 m. Antal planter pr. m er helt afhængig af art.

Nyplantning af træer og buske

Løvfældende træer og buske i potter kan plantes nu, men rodsystemet er lille, så planten kan komme til at mangle vand frem til løvfald, selv om man vander plantehullet godt, og selv om man synes, at der regner rigeligt. Hold øje med fugtigheden helt inde i potteklumpen.

De løvfældende træer og buske, der skal flyttes, eller som købes som barrodede, skal ikke plantes før omkring eller lige efter løvfald, så de ikke skal bruge vand til fordampning fra bladene. Men det er en god ide at forberede jorden til nye træer og buske nu, da jorden er lettere at bearbejde nu end sidst i oktober og først i november.

Hvis man går med planer om at flytte større træer og buske på over et par meters højde, så skal man ud i helt andre overvejelser, da man så er nødt til at flytte planten med rodklump. Læs mere herom i artiklerne Flytning af større træer og Flytning af store træer.

Plant for fugle og insekter

De fleste vil gerne have mange fugle i haven, så det er en god ide at overveje, om man i sit valg af træer og buske kan få en fuglevenlig have ved at plante træer og buske, som fuglene kan bygge reder i, og som får bær og frugter, som fuglene kan æde i vinterhalvåret. Man kan også skele til, om blomsterne indeholder megen nektar og honning til glæde for insekterne.