Hvorfor betegnes mælkebøtten som ukrudt og hvor stammer den fra?

Vi er to piger der har et emne om natur. Vi har valgt, at gå nærmere ind på mælkebøtterne! Kan du hjælpe os med at finde noget om mælkebøttens oprindelse og om den gør noget specielt for jorden og lignende. Hvorfor kalder folk en mælkebøtte/løvetand for ukrudt?

Med venlig hilsen
Siv, oktober 2002

Svar

Tidligere kaldtes mælkebøtte, Taraxacum officinale, også for luseblomst og fandens mælkebøtte, fordi mange oplevede dem som stærkt generende ukrudt i haven. Navnet mælkebøtte stammer naturligvis fra den hvide plantesaft, der findes i dén slægt i kurvblomstfamilien, hvor mælkebøtte hører til. Kælenavnet løvetand er et sjællandsk udtryk, der skyldes at bladenes takker kan minde om løvetænder. Det korrekte latinske navn Taraxacum (slægtsnavnet) er oprindelig dannet ud fra cikorieplantens arabiske navn. Cikorie er nemlig tæt beslægtet med mælkebøtte. Det andet latinske navn (artsnavnet), officinale, hentyder til at planten har været brugt som lægeplante.

Det er sådan, at planter botanisk opdeles i forskellige ordener, familier, underfamilier, slægter og arter og underarter alt efter, hvor nært beslægtede de er. I kurvblomstfamilien (latinsk navn = Asteraceae) der er en af verdens største plantefamilier, findes 1.500 slægter med ca. 23.000 forskellige arter, fordelt over hele verden. Kurvblomstfamilien opdeles igen i 13 forskellige grupper, hvor mælkebøtte hører til i salatgruppen. Den er altså nært beslægtet med salat (foruden cikorie), men har sin egen slægt, Taraxacum (mælkebøtteslægten). Her i Danmark findes mange forskellige mælkebøttearter og underarter, men normalt betegnes de bare mælkebøtte, da det er en opgave for specialister (botanikere) at kende forskel. Man regner med, at der findes omkring 250 forskellige varianter alene i Danmark, der kan ligne hinanden utroligt meget. Årsagen er, at mange af underarterne kan sætte frø uden at være befrugtet (bestøvet). På den måde kommer nye planter til at ligne moderplanten, da arveanlæggene kun stammer fra én plante. Mælkebøtter skelnes fra hinanden på bladenes mønster og blomsternes form. Hvis I låner bogen »Dansk Feltflora« (Kjeld Hansen) på biblioteket, kan I se tegninger af de nogle af de forskellige bladformer og arter.

Ukrudt er bare menneskers betegnelse for, at der vokser planter et sted, hvor man vil have noget andet til at gro. Landmændene kan på den måde opfatte kartofler eller byg som ukrudt, hvis de vokser i en havre- eller rugmark. En flot plante i haven kan blive til ukrudt, hvis dens frø begynder at spire andre steder end, der hvor den er plantet. Det sker, når haveejeren ikke længere bryder sig om at planterne vokser hvor de gør. Det er ret almindeligt for f.eks morgenfruer.

Mælkebøtte har naturligvis en funktion i jorden og i naturen. Den kraftige pælerod, er, ligesom f.eks tidslers, uhyre velegnede til at bryde hård og sammentrykket jord op, så mikroorganismer og regnorm kan komme til når planten senere er visnet og nedbrudt. Herved kan efterfølgende planter med svagere og finere rødder lettere gennemtrænge jorden og etablere sig. Den form for planter kaldes pionérplanter.

Mælkebøtte har været brugt som lægeplante imod uren hud, gigt, nyre- og leverproblemer. Den har vandrivende virkning og har også været benyttet til at fremme fordøjelsen. Det skyldes blandt andet bitterstoffet taraxin, der findes i saften.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent