Tomaterne er flotte og modner pænt, men pludselig kommer der runde gnavmærker i dem, og der er ind i mellem er lille orm på ca. 1 cm. Hvad er det, og hvad gør man ved det? Kan det forebygges?
Med venlig hilsen
Jens Juhl, august 2006
Uden nærmere beskrivelse af larven (eller foto) kan skadvolderen ikke artsbestemmes.
Men jeg formoder, at der er tale om en sommerfuglelarve. Umiddelbart er det eneste, du kan gøre at fjerne dem (evt frugt) manuelt og tjekke planterne, så godt du kan. På dette tidspunkt, nær 1. september, er det sent at overdække med insektnet, idet mange æg sandsynligvis allerede er lagt for i år. Desuden kan tilbageværende individer bliver overdækket herved, så angreb ikke opdages tidligt nok.
Der er givet tale om en polyfag art, hvilket vil sige en art, med mange planter som fødegrundlag. Normalt udgør larveangreb ikke det store problem i tomatkulturer, så stå strabadserne igennem denne sæson. Naturen giver og tager, også udenfor menneskets rækkevidde og kontrol. Er der tale om væksthus, er det naturligvis vigtigt, at dette gøres grundigt rent til februar/først i marts.
Massive problemer kan standses med sprøjtning med det mikrobiologiske middel Dipel – se mere på www.bioplant.dk
Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Det usynlig hegn mod uønskede dyr.
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvem gnaver huller i vores tomater?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…