Spørg eksperterne

Hvordan spreder skjoldlus sig fra plante til plante?

Jeg er klar over, at skjoldlus kan kravle fra den ene plante til den anden, hvis planterne rører ved hinanden, men kan jeg forhindre spredning fra plante til plante i min udestue ved at sørge for, at planterne ikke rører ved hinanden? Eller kan lusene kravle ned på jorden, hen over fliserne og op i en anden plante? Og kan jeg i så fald gøre noget for at forhindre, at det sker?

Med venlig hilsen
Mogens Holm, juni 2002

Svar

Skjoldlus vandrer kun i det allerførste nymfestadie. Det ligger i dem at søge opad og ud til de nyeste skud og blade, hvor de sætter sig fast og danner skjold. Man kan vel ikke afvise, at de af og til falder på jorden, og en sjælden gang finder de så måske frem til en ny plante, som de klatrer op og ud i, men det er usandsynligt grænsende til det umulige. Spredning fra plante til plante sker, når planterne rører ved hinanden, mens lusene er i vandrestadiet.

Når det er sagt, må man understrege, at almindelig rengøring med en opløsning af brun sæbe i vand vil dræbe alle lus, som findes på ruder, sprosser og gulve. Og de lus, som falder ned på jorden, vil blive bytte for de rovdyr, der findes i jorden. Selv om det naturligvis forudsætter, at der er så meget liv i jorden, at rovdyrene har noget at jage, indtil lusene falder ned til dem.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 5 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Solsikken

Alt til den økologiske have

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvordan spreder skjoldlus sig fra plante til plante?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider