Jeg har en kaprifolie, som altid har været sund, men i år er der gået noget i blomsterne, så de visner væk i stedet for at springe ud. Det er svært at se, hvad det er, men der sidder nogle sorte fluer rundt omkring.
Med venlig hilsen
Lenette Koustrup Nielsen, juni 2002
Fluerne kan være mange slags, men ingen af dem er skyld i det, du beskriver. Det er derimod larverne af en lille sommerfugl, som hedder lonicerafjermøl. De er væk igen ved slutningen af denne måned, så klip dine kaprifolier lidt tilbage, sådan at alle blomsteranlæg bliver fjernet (dér sidder æg og larver). Det vil få kaprifolierne til at sætte et nyt hold blomsterknopper, som går ram forbi.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Det usynlig hegn mod uønskede dyr.
Alt til den økologiske have
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvilke dyr får blomsterne i min kaprifolie til at visne?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…